Tanker om syg og rask

Tænk hvis jeg en dag blev helt rask. Jeg aner knap nok, hvad rask egentlig er. Jeg føler, jeg har det okay. Er man så rask? Jeg føler mig så´n lidt rask….. indtil muligheden for et ændret måltid kommer frem. Så panikker jeg. Eller hvis der bliver sat spørgsmålstegn ved min laaaangsomme spisning. Tør ikke lave de sidste par ting om. Som om jeg ønsker at fastholde mig selv i noget sygt. Men jeg er virkelig bange for at give slip. Bange for lyst og grådighed skal tage over og dominere i al evighed.

Lige nu går det jo godt. Men jeg drømmer alligevel om at spise for lidt. At tage for lidt. At tabe mig. Gad vide hvornår det bliver erstattet af noget rationelt? Nu skal jeg ikke til Risskov i 14 dage i streg. Altså ingen vejning og ingen behandling i 14 dage. Kan jeg så holde motivationen? Jeg skal jo bare spise. Jeg vil gerne… men jeg vil også gerne undvære noget mad… og bare dyrke lidt mere motion. Og bare svømme lidt… og bare forbrænde sindssygt mange kalorier. Damn… savner den der blive høj fornemmelse. Kan håbe, livet kan tilbyde det en dag…

motivation

Den der plan med at skrive hver evigt eneste dag er gået lidt i vasken. Det er sjovt med motivation. Det ene øjeblik er man top motiveret – næste øjeblik har man helt glemt projektet. Motivation er en sjov størrelse. Gad vide hvad den kommer af, og hvordan man får den plejet, så man husker den oprindelige glæde. Nogle gange fortaber minderne sig i tåger. Hmm.. Ja ja.

Det er jo egentlig grundlæggende for alt dette. Motivation. Og dog. Hvis man kun kan blive rask af anoreksi gennem motivation, så er det eddermame en ulige kamp. Synes bare, der snakkes meget om motivation. Og hvis jeg glemmer motivationen, så glemmer jeg at spise…. Eller det bliver i hvert fald mindre vigtigt. Men hvordan skal jeg dag efter dag finde motivation? Der må være andre ting p spil end motivation og viljestyrke.

Nå – refleksioner over ikke rigtig noget kunne jeg fortsætte med. Men det er uinteressant i længden, og tydeligvis er det et forsøg på at få tiden til at gå. Jeg er på skole, og jeg er vildt træt. Har ikke lavet det store i weekenden… udover en masse praktisk i hjemmet, fordi jeg virkelig ikke magtede at skrive opgave, som jeg burde. Nå.. hej igen

Tandlægens våde drøm

Skal da lige love for, jeg har mærket konsekvenser af anoreksiens forunderlige væsen i dag. Det kunne jeg godt være foruden…. Men … det er jeg så ikke. Mine tænder er i forfærdelig stand, efter jeg hele mit liv har skåret voldsomt meget tænder om natten. Jeg har skåret mig igennem en del tandbøjler, og i mine selvhadende perioder brugte jeg slet ikke skinne. Det var jo lige meget. Det har så heller ikke gjort sagen mindre af, jeg har kastet op nogle gange. Altså – vi snakker max 2-3 gange om ugen i 1-2 år. Men det er altså nok til, mine tænder er totalt fucked up. Fortænderne er næsten gennemsigtige. En af tænderne er smuldret helt forneden. Altså vi snakker sgu et helt hjørne af en tand, der mangler. 

Måtte så til tandlæge i dag… kan jo ikke se sådan ud. Han var noget duperet (naaah – nok ikke ret rette ord J) over mine tænders tilstand. Jeg fik taget billeder og aftryk. Han tager det med på konference og laver en plan med de andre. Bør jeg mon føle mig beæret over at så mange skal diskutere mine tænder??? Nok ikke. Pyha – er vildt ironisk. Det er nemmest. Vil ikke blive gal og sur over det. Det kan jo ikke laves om. Jeg kan bare sørge for at minimere skaderne og få lavet en masse. Altså vi snakker kroner, broer, bøjle og hvad ved jeg. Næste gang jeg skal derover, vil jeg få planen præsenteret… og jeg skal så overveje, i hvor stor grad økonomien skal bestemme. Den skal bare overhovedet ikke bestemme noget. Det skal være i orden, om jeg så skal låne 100.000 i banken!

Ellers god dag med pensionist træning og shopping

torsdag

Nå…. Fik slet ikke skrevet i går, selv om det var planen. Men det var en lang dag. Efter vejning, psyk og diætist mødtes jeg med min kæreste inde på strøget, og så blev der shoppet J Skulle finde julefest outfit; fandt alt muligt andet. Fint nok. Vi endte med at spise på cafe dernede. Oksehale suppe. Det lød såmænd lækkert nok…. Meeeen…. Ja ja. Brødet var fint J

I dag er så startet med vaske tøj og støvsuge. Skulle have været i skole, men det var så kort tid og skulle møde så tidligt, så jeg besluttede at blive hjemme.

Hov… slemme Bettina. Glemte jo vægttingen. Havde taget 200 gram på. Ja ja. Havde troet det var mere efter sidste uges store vægttab. Viser bare, vægten er upålidelig. Min nye plan er at øge, til jeg får menses… det har den positive effekt, at jeg håber, det snart kommer, så jeg kan stoppe med øgningen J Diætisten kom til at sige, hun synes, jeg skulle hurtigt tage de fem kg på og så overbevise psykolog om, at jeg skulle veje 3 kg mindre. Så kunne hun hjælpe mig med at tabe dem igen. Det var ikke smart sagt. Tror også, hun fortrød. Nu kværner mine tanker rundt om hvorfor hun sagde det. Måske for at give mig håb, så jeg tør komme på målvægt? Måske fordi hun synes, jeg er ved at blive alt for tyk og bør stoppe snarest. Hvad ved jeg?

Nå… vasketøj og lektier kalder. 

Skide piller.... :-)

I morgen skal jeg til århus og vejes, have samtale med psyk og til diætist. Mange ting på en dag. Håber endda at have energi nok bagefter til at få købt noget tøj til en stor fødselsdag, jeg skal til senere i måneden. Hader at skulle vejes – og elsker det. Det symboliserer enden på en uge og starten på en ny. Samtidig er det enormt frygtindgydende. Skal jo helst ikke tabe mig. Det har jeg heller ikke denne gang. Jeg plejer at svinge et kg op den ene uge og et kg ned den næste. Og det på trods af jeg stort set spiser det samme hver dag og hver uge. Fatter det ikke. Måske noget hormonelt, der begynder at røre på sig. Har stadigvæk ikke fået menses, men mon ikke det snart dukker op. Nåmen… hader det der tal på vægten uanset hvad. Prøver at overbevise mig selv om, det er godt, når det går opad…. Det giver frihed. Hmm Ja! Sgu!

Har det ellers generelt bedre stadigvæk. Fontex er åbenbart vejen frem. Fint med mig. Gider ikke have det så sindssygt dårligt, hvis en lille pille hver dag kan løfte mit humør. Arghh. Ævl med mig. Hader det. Hader at skulle tilføre mit sind noget, som påvirker det så meget. Savner følelsesudsvingene. Men – er dog bevidst om, at alternativet trods alt er værre og uoverskueligt. Det gør det okay at poppe de skide piller. Nej, nej – ikke den slags skide piller… de er bandlyste og tak for det. Var sgu også upassende at få diarre her og der og alle vegne J Og således opmuntret videre i dagens tekst – at skrive problemformulering. 

Superwoman

Engang var jeg verdens bedste biblioteks studerende. Jeg kunne det hele. Jeg var den bedste til alt. Det lyder hårdt, men det hele gik som en leg. Jeg betvivlede ikke egne evner. Kunne jo klare det hele. Var vellidt. Kunne slet ikke tro, at jeg kunne være andet. Intet mindre end superwoman var jeg. Der var dog et lille bitte problem. Jeg kunne ikke åbne dørene – de var for tunge. Jeg kunne ikke spise mad; det var for farligt. Jeg kunne bruge lang tid på at overveje transport. Jeg kunne ikke tolerere fejl.

Det var mig engang. Nu er jeg en helt anden. Jeg er stadigvæk mig selv helt inden i. Dn personlighed der kommer til udtryk har nok ikke forandret sig så meget i de andres optik. Men jeg synes da godt nok lige, jeg har forandret mig. Og ved I hvad? Det er sgu hårdt ikke at være superwoman mere. Det er til gengæld fedt at være i stand til at åbne døre igen J Man kan nok ikke få det hele. Måske er det heller ikke en naturlig rolle – den der superwoman rolle.

Nah… har det sgu egentlig okay. Skal bare vænne mig til det her nye hylster og det, det indebærer. Og det er bla en erkendelse af, jeg ikke er perfekt. Og det er ikke verdens undergang, hvis ikke jeg er elsket af alle. Nej, det er det ikke! Uanset hvad den dumme hjerne forsøger at sige. Eller måske er det anoreksiens spæde og forførende stemme, der lige kommer til udtryk….. forsvind

søndag

Nåmen…. Burde skrive problemformulering, og det gør jeg da så sandelig også… på et tidspunkt J Lige nu er det så meget sjovere at opdatere min blog. Synes, det er lidt hyggeligt… og lidt lala. Har vist mistet fokus hen ad vejen. Nok meget reelt. Kan ikke kun skrive dårligdomme og så´n noget. 

Er lidt lala generelt, tror jeg. Havde tabt mig så rigeligt ved sidste vejning, hvilket jo er fjollet, eftersom der så er længere op til målet. Jeg skal indenfor 3 mdr øge med 5 kg. Hvis jeg gør det, så vil Risskov spendere yderlige 3 mdr. på mig til vedligehold. Derudover vil de hjælpe mig videre i systemet, hvis jeg skal have mere hjælp. Hvad alternativet til denne plan er, aner jeg ikke. Jeg bør nok bare tage på og så se, om ikke det hjælper på psyken og synet på mad. Jeg kan jo altid tabe det hele igen… J

Ja… det er planen lige nu. Motivationen er i top. Jeg vil tage på!

Det virker

6 faste læsere og en kommentar :-) (takker) --- det virker jo

saturday nights morning

Jo jo… indtil videre holder jeg min plan. Skriv en gang om dagen – så bliver det hele godt. Nå ja. Nemt nok. Dagen er jo ny endnu, så der er endnu ikke sket store skelsættende ting. Jeg stod op efter at have lagt og gasset i sengen. Skal endelig ikke for tidligt op. Måltider skal helst rykkes, så jeg tvinger mig til at blive liggende. Så skal der ses morgentv. Så det nye weekend show noget på tv2. Ikke videre imponerende. Dog lidt sjovt med en temmelig imbecil morgenvært… grønsvær…. Er det en by i Sverige??? Ja, ja… vi har jo hver vores særheder.

Efter morgenmad – det tager nu tæt på ½ time at konsumere 3 dl. Ylette med fibersund og mandler – gik vi over i byen. Der var eddermame koldt – men det er en smuk dag med sol og frost i vejret. Fik købt lidt leggins. Det var alt. Har stadigvæk svært ved at købe tøj. Skal jo blive tykkere (du er ikke tyk!!!), så det virker fjollet at købe tøj, som jeg måske alligevel vokser fra.

Nu spiser jeg så foran pc, før jeg går over på biblioteket og låner weekendens underholdning. Ja, det var det. Hej for nu og hej for dig. 

I have a dream

Jeg kan mærke, jeg har den her lidt hemmelige, pinlige og grandiose drøm. Drømmer om, at der er rigtig mange, der læser min blog. De nyder at læse om mine fremgange og mine kampe. De bliver duperede over min sproglighed og vil have mere. Tænk, om jeg lavede mine tanker til en bog en dag. Så ville man kunne læse i flere timer. Læse mine geniale tanker og finurligheder. Jeg ville blive inviteret på biblioteker og i boghandlere. Jeg skulle sidde og skrive autografer, og der ville alle mine læsere komme og fortælle, hvor meget jeg inspirerer dem.

 Jeg ville være så populær. Det ville ikke vare længe, før jeg blev inviteret i Go´ morgen Danmark. Der ville jeg få ros for min åbenhed og min kamp. Mit liv ville blive ophøjet, og jeg ville være glad og lykkelig, mens jeg fortalte om min kamp. Jeg ville være helt cool og uden fortrydelse og anklager. Folk ville nok tænke, at jeg da godt nok har været meget igennem og alligevel har jeg klaret mig så godt. Tænk at have flere psykiatriske diagnoser – komme fra kummerlige forhold – have en skod barndom – have en syg kæreste – få en stress betinget depression…. Ja – alt dette og så alligevel fungere så godt som menneske med god uddannelse, skøn kæreste og familie, gode venner og bekendtskaber, god økonomi…. Det hele. Det ville jeg blive rost for – og få anerkendelse fra fremmede mennesker.

Back to reality woman. Kunne være, jeg skulle starte med at skrive noget oftere, så jeg ville være en blog, hvor folk rent faktisk kommer forbi og læser, fordi jeg skriver ofte. Ja, det vil jeg gøre. Så – fat mod mine 5 faste læsere. Flere er på vej