mandag den 30. april 2012

mandag

 Det var en god dag i går. Vi var jo i kirke og se sønnike blive konfirmeret. Det gik fint. Vi fik sagt tillykke – og så tog de af sted og festede…. Og vi hang på svigermekanikken. Vi skulle spise frokost sammen og derefter en smut i haven. Der var desværre pissekoldt, så det var begrænset, hvad vi kunne lave i haven. Heldigvis er drivhuset pænt varmt i tiden, så der drak vi kaffe inde. Kunne selvfølgelig ikke nære mig og måtte lige teste, hvor meget min arm kan klare… det er ikke meget. Men bedre end for bare to dage siden.


I dag har jeg været i gang hele tiden. Jeg skal virkelig tage mig sammen for at huske, jeg også skal slappe af. Allerhelst vil jeg være i gang hele tiden. Egentlig ikke så meget for at forbrænde – mere for ikke at kede mig. Er så bange for at kede mig. Jeg tog mig dog sammen og sad i sofaen og læste i 1½ time. I starten var det svært, og jeg ville meget hellere støvsuge, shoppe, pudse vinduer, cykle, rydde op osv osv. Havde heldigvis en god følelse bagefter, men det er godt nok svært. Var også i haven et par timer i dag. Skulle bare lige… ja så gik tiden alligevel med lugning og oprydning.

Maden fylder alt for meget i disse dage. Gider ikke spise varm mad, når der er varmt… ja ja. Undskyldninger er der nok af J I dag var jeg dog fornuftig og inviterede kæresten på årets første is. Så bilder jeg mig ind, at det er okay at spise a38 til aften. Og det er det i virkeligheden nok også. Er bare træt af og ked af, at tankerne stadigvæk fylder så meget. Jeg føler, at jeg lige nu befinder mig præcis der, hvor det begyndte at gå alvorligt ned ad bakke sidst. Men! Trods alt er jeg jo klogere nu, og jeg kender signalerne og ved, hvornår jeg skal passe ekstra på. Før havde jeg nok fravalgt isen og bare nøjes med a38. Så på den måde er der sket fremskridt, og jeg er ikke, hvor jeg var dengang. Det håber jeg i hvert fald…. Jeg har jo selv et valg lige nu. Mange valg i virkeligheden. Håber, jeg er stærk nok til at vælge rigtig i størstedelen.
Skal til læge i morgen og snakke om, hvordan fremtiden skal være i forhold til kontrolvejning. Så må vi se…. Vil stadigvæk øge de sidste kg. Vil have det bedre igen. 

lørdag den 28. april 2012

Lørdag med søndagssteming


Lørdag og humøret er lige til en søndag. Altså ikke det allerbedste humør. Jeg har vasket tøj, hængt det ud og støvsuget med venstre hånd. Hvor der er vilje, er der vej J Det er nu gået okay. Dejligt er det, at armen nu gør så lidt ondt, at jeg er i stand til at lave hverdagsting. Så – have og godt vejr here I come.

I morgen skal Viktors søn konfirmeres. Vi skal med i kirken, men vi skal ikke med til festen. Sønnike ville gerne, men mutter er ikke så glad for os. Det er fint nok. Vi får lov at se ham i det fine tøj i kirken (fuck, jeg lyder gammel!!!) Han får alle hans telegrammer deroppe. I næste weekend regner jeg med, vi tager ham og en kammerat ud og fejre. Tror, det bliver Avengers i bio og ud og spise. Det bliver fint.

Nåmen – humøret. Altså ikke det bedste. Bliver så nemt irritabel på andre. Der er virkelig kort lunte. Viktor har overvejet at ringe på kommunen og bede dem lave et skilt, der oplyser alle i Randers om, de skal flytte sig for mig J - og ikke ryge i nærheden af mig eller gå med barnevogn… eller rollator J Ja, I kan nok høre, jeg er i perlehumør. Det irriterer mig så meget, fordi jeg får det så dårligt bagefter, når jeg har vrisset eller haft tanker om at skubbe til andre – eller spænde ben for dem. Fuck, jeg lyder jo helt empati løs; det er jeg altså ikke, men det er svært at rumme andre end mig selv i tiden. Men jeg holder ud og laver ude ting, selvom jeg nok helst gravede mig ned… eller gravede i min have.

Maden glider okay ned, men jeg tænker på det non stop og overvejer, hvad jeg skal undgå. Jeg sover til sent for at udskyde måltider. Jeg spiser somregel, som jeg skal, men jeg udskyder og udskyder. Det der med at udskyde behov har jo før været godt for mig. Det har hjulpet mig til at styre min impulsivitet; nu er det bare ikke så smart igen at gøre hele tiden. Men det er svært at slippe noget, jeg har haft så stor succes med. Jeg kæmper videre. Nyder når tingene lykkes. Når tingene glipper, accepterer jeg, at det er svært, og så hopper jeg op på krikken igen.

Glæder mig til sommer og sol J

fredag den 27. april 2012

Godt nok længe siden jeg har skrevet. Det der seneskedehindebetændelse har godt nok trukket tænder ud. Jeg var jo i haven og gik nok lidt for meget amok mod ukrudtet :-) Var så slemt med armen, at jeg søgte læge, fordi jeg var sikker på, den var helt gal. Man er vel lidt hypokonder. Men altså – blev ordineret hvile og mere hvile. Det er altså svært at hvile højre arm. Viktor har været på ekstra arbejde i tiden med at opvarte mig. Det har også været ekstra arbejde for mig at lade min opvarte.
 Nu gør armen ikke nær så ondt. Jeg har bedøvet den med creme, piller og skinne :-) og ikke mindst aflastning og afslapning.
 Har ikke været til pensionist træning de sidste to fredage. Har ellers tænkt mange tanker om, hvordan jeg kunne træne uden at bruge højre arm. Det kan man ikke! Jeg har heller ikke kunne cykle.

 Var så ved lægen forleden for at blive vejet. Det var ved sygeplejersken. Meningen er, at hun skal veje mig, og jeg skal så senere have samtaler med lægen. Hun begyndte så at snakke med mig. Det blev jeg sgu arrig over. ”Hvordan går det så?” ”Nå.. så du spiser efter kostplanen…. Kan du lide det?”…. Øhh – hallo er du dum eller hvad? Sagde, jeg nok skulle snakke med lægen og dappede så. Hvordan fanden kan hun forvente at begynde at samtale om noget, der er så svært for mig og så ukendt for hende? Man må da forvente bare en smule situationsfornemmelse. Jeg overlevede… og havde endda overskud til at købe rundstykker med hjem.


Har det ellers okay. Er jo trappet ud af anti depressiv, og det påvirker mit humør. Jeg bliver hurtig irriteret og tænder af. Håber, det bliver bedre. Men ellers har jeg det godt. Trives okay med maden…. Så´n da. Det er stadigvæk pisse svært at spise alt, men jeg gør det, og jeg håber, det bliver bedre med tiden. Hurtig update… vender snart tlbage

lørdag den 21. april 2012

damn arm


Ville gerne skrive et langt indlæg. Har mange tanker og oplevleser. Men kan ikke skrive. Mit ene håndled er ramt af seneskedehinde betændelse i slem grad. 2 timers graven i haven forleden, og nu kan jeg ikke bruge højre arm. Alt tager lang tid med venstre. Skal bede om hjælp til alt. Meget grænseoverskridende. Kan jo selv. ”søde skat – sød at skære mit æble, tak” Ja, ja – jeg lærer det nok. Gad bare godt alt var i orden. Kan fandme næsten ikke tørre mig efter toiletbesøg. Minder mig om.. skal opereres i tarmene. De er lige så fucked up som alt andet. Vender lige mere udførligt tilbage, når armen kan bruges

mandag den 16. april 2012

Skoddag

Havde mareridt i nat. Var indlagt. Tågede rundt uden erindring om, hvad jeg havde lavet. Angst og utryg. Min værste angst var, hvad jeg havde stoppet i munden i tiden, jeg ikke huskede. Jo jo :-) Fandt en bon i min lomme. Havde købt 4 hummere. Hader hummer.... Drømmer altså meget ofte om at være indlagt og konsekvenserne deraf. Egentlig pudsig eftersom jeg til daglig ikke skænker det mange tanker. That was then - this is now.

Havde en suveræn god dag i går. Skrev min eksamen færdig i videnskabsteori og metode. Printede den ud. Cyklede i haven og fik nedlagt en masse ukrudt. Gik vist for voldsomt til den. I dag smerter min ene arm sindssygt. Jeg må næsten opgive at smøre smør på brød, da det gør nas :-) Men fed dag. Liver virkelig op ude i haven. Burde have haft den for mange år siden. Havde nok sparet mig en del lykkepiller...

I dag er ikke så god en dag. I morges begyndte Bent (vores ældste kat) at halte og pive. Buller (yngste katten) så selvfølgelig chancen for at ændre i magtrelationen. Fight! Jeg fik ringen til dyrlæge. Umiddelbare dom er gigt. Måtte cykle op efter nogle piller. Normalt elsker jeg jo at cykle - og gerne op ad bakke. Men her til morgen var det ikke fedt at bestige stejle bakker i strid modvind. Blev gal på alt og alle. Fuck de hoveder der gik for tæt på cykelstien.... eller fuck dem der kiggede på mig... eller fuck blæsten.... og fuck!!! Ja... så n er min dag i dag. Magter ikke andre. Prøver at starte skænderi med Viktor. Han kender dog rutinen og bider derfor ikke på.... :-)

Har heldigvis lånt en masse bøger på biblioteket, som jeg vil begrave mig med resten af dagen. I morgen bliver bedre :-)

lørdag den 14. april 2012

Så fed en aften


Hold nu kæft hvor var det sjovt. Vi grinede og grinede. Det kan så meget anbefales :-) Fed aften. Spiste og hyggede med velbehag. Gode oplevelser kan man leve længe på!!!

fredag den 13. april 2012

fredag den 13......

Fredag 13. så bliver det ikke værre…. Eller bedre :-) Det er nemlig en god dag for mig. Viktor og jeg har månedsdag – vi har været kærester i 8,8 år i dag. Det er sgu da sejt.
Ydermere er det jo endelig Krysters Kartel aften… så en god dag :-)

 Dagen startede med pensionisttræning og dertilhørende vejning. Har på 14 dage taget 200 gram på. Blev sgu lidt øv. Synes, jeg fortjente et højere tal i forhold til, hvor meget jeg har kæmpet. Heldigvis var der en lille tilfreds syg stemme, der vurderede, at det var sgu da meget godt. Gad godt den der syge stemme lige gad at fucke af. Nå…. Men sådan var det altså. Måske gør resultatet, at det er lidt nemmere at spise ude i aften. Hope so.

 Må hellere snart få lavet en tid ved lægen, som jeg lovede i Risskov… og Viktor… Skriver opgave i dag (surprise :-)) og synes faktisk, jeg er ved at være på rette spor. Sgu også på tide efter så meget arbejde med den. På mandag er den en saga blot, og min ferie kan begynde. Godt nok en laaang ferie. Gid det snart bliver sommer, så jeg kan lege i haven…. Og pukle og svede…..og forbrænde en masse

 Ja…. Det er livet i dag.

torsdag den 12. april 2012

God dag

Var på sygehuset i morges og få akupunktur. Som en lille ekstra service fik jeg lidt flere nåle i, så jeg kunne komme af med min spændingshovedpine :-) Lovely. Dejligt at ligge ½ time og bare slappe af. Kroppen slapper så godt af, mens nålene er i. Så skønt.
Og dejlig cykeltur i det fine vejr. Skulle endda cykle lidt længere for at hente blæk til printer. Endelig kom det!!!

Da jeg cyklede hjem, cyklede jeg lidt på fortovet. Ved godt man ikke må.. men hvad fanden. En gammel mand synes, det var helt forkasteligt, så han valgte bevidst at gå ind i mig. Jeg forsøgte selvfølgelig at cykle forbi ham, men han blev ved at gå imod mig, mens han arrigt hvæsede, at man ikke må cykle på fortovet. Pyha. Tænk at være så gammel og bitter. Det gad jeg virkelig ikke. Får mig nok til at tænke om, når jeg overvejer at slå en ryger ned, eller en der står og fylder i Føtex´ indgang, eller.... ja, der er mange muligheder.
Jeg hidser mig faktisk tit op over bagateller, men jeg forsøger at bevare rationaliteten og griner af mig selv.

Mad i dag er stadigvæk svær. Synes, at alt tøj strammer og maven buler ud. Øv. men vælger alligevel at spise så tæt på planen, som jeg tør.

I morgen kommer veninde og mand. Vi skal ud og spise (!!!) - heldigvis en Sweetdeal, så menu er bestemt på forhånd. Jeg skal bare vurdere, om jeg tør bestille en cola light, eller om jeg vælger det sikre postevand. Derefter skal vi underholdes af Krystlers kartel. Glæder mig.

onsdag den 11. april 2012

Jeg glæder mig

For den da hvor jeg glæder mig til den dag, hvor jeg ikke bliver skræmt fra liv og sans af mad. Fik pomfritterkartofler i går. Normalt vil jeg jo veje, hvor mange jeg laver i det hele, så jeg ved nogenlunde, hvor mange jeg får. Viktor lavede dem i går!!! Måtte forsøge at stole på tallerken modellen. Pyha. Det holdt hårdt også at spise senaften efter den utrygge omgang.
Jeg tror godt, jeg kan overleve at få for meget. Jeg skal bare vide det.

Nåmen, det påvirker jo også dagens spisning. Måtte hælde a38 i vasken i morges, fordi der var hældt for meget i skålen.

Åh.. ynk ynk :-) Skriver egentlig bare for at minde mig om, at det er godt at kæmpe. At det bliver bedre.... For alternativet er sgu svært at magte.

Har endelig lavet min ene eksamen færdig. Nu skal den bare printes. Mangler så lige den anden opgave. Men den skal først afleveres mandag.... masser af tid :-)

tirsdag den 10. april 2012

Det blev bedre. Der blev lys efter mørke :-)
 Jeg er back. Glad og i fint humør. Jeg er sikker på, jeg er godt i gang med eksamen, og jeg er slet ikke stresset over at skulle aflevere opgave både fredag og mandag. Ydermere skal jeg til akupunktur og til Århus med Viktor i morgen. Fredag kommer kusine og mand. Vi skal ud og spise og derefter se Krysters Kartel. Derudover er der pensionisttræning. Det er slet ikke stressende… eller :-)

 Det skal nok gå. Det ved jeg. Jeg skal jo bare masser af gode ting. Jeg er vist bare ikke så god igen til at være presset.

 Min ene opgave omhandler videnskabsteori. Jeg har så svært ved at få den opgave til at hænge sammen. Jeg mangler praksis i den grad! Jeg skriver om hermeneutik og positivisme. Jeg forstår rigtig meget af det – efter laaaang tids læsning, og det er fedt. Jeg gad bare godt, jeg evnede at skrive en opgave, der tilsvarer min viden. Denne eksamen er kun skriftlig. Gad faktisk godt den også var mundtlig, så jeg kunne forklare nogle af mine pointer frem for bare at skrive dem og håbe på forståelse i den anden ende. Det der med videnskab er jo pænt langt væk fra min virkelighed. Vi er blevet undervist helt stringent til det, så alt er på et metafysisk teoretisk plan. Sgu svært at jonglere rundt med begreberne uden at have en praksis at eksemplificere med. Nå.. det går nok.

 I den anden opgave skal jeg skrive færdig om internet memer og You Tube. Der er til gengæld masser og bunkevis af praksis. For lidt og for meget :-)
Den gyldne mellemvej er altså ikke at kimse ad.

Nå.. jeg er off igen.

mandag den 9. april 2012

Skulle tro det er søndag i dag. Sikke en nedern dag. Naboerne har festet hele aftenen, natten og morgenen, så jeg har sovet elendigt. Været vågen rigtig mange gange. Sovet igen – blevet vækket, fordi idioterne i opgangen hujede og skreg. Arghh. Er sgu ikke så slemt med en dum nat – bare træls det skodder hele næste dag. Jeg er irritabel. Har vel en lunte på 1½ cm :-)

 Der skal sgu ikke meget til for at antænde den. Øv. Har slet ikke været ude i dag. Der er skod vejr. Skod. Skod. Skod. Hov hov… hvor er den positive og altid glade Bettina henne? Damn. Hate it. Vil jo gerne være mild og god. ….. bum bum. Er blank.

Forsøger at lave eksamenslektier. Det kommer jeg sgi ikke langt med. Min hjerne kan koncentrere sig i max 15 min. Det er sgu ikke særlig lang tid.

 Vi har klaget til naboerne i øvrigt. Det er flinke unge mænd, der var meget glade for vores klage! Båtnakker! Ja ja…. De er jo søde nok og vil ikke noget ondt. Bare træls de fester så skide meget og i øvrigt råber, når de spiller spil… og det sker ofte. Og blah blah.

Så en skod film i går – Shame. Havde sindssygt store forventninger til den – og så var den bare ligegyldig. Hvad ellers? Jo. Snakkede med min mor i dag. En masse brok…. Og nu brokker jeg mig vildt. Brok brok.

Brok. Men – i denne påske tid må jeg bare slutte af med: det bliver lyst igen. Efter nat kommer dag!

søndag den 8. april 2012

Er lige kommet hjem efter en tur i haven. Det er skønt med sol og cykeltur. Viktor siger, ejg pisker af sted. Jeg mener jo bare, han er langsom :-)

 Synes de her dage er lidt hårde. Er jo i ro hele tiden. Pensionist træning har ferie lukket. Jeg er indendørs og skal skrive opgave. Det skal jeg jo, men hvordan får jeg lige fortalt mig selv, det er okay at sidde og skrive. Ville jo hellere løbe rundt og lave alt muligt andet. Står op og skriver ved mit hæve - sænke bord. Spild af penge at købe det – det har sgu aldrig været sænket :-)

 Burde skrive opgave. Har bare svært ved at samle mig. Biblioteket er lukket, så jeg kan ikke bruge min sædvanlige strategi med at flytte derover. Hmm. Måske er det helt i orden at lukke ned søndag og lave en afslapper dag. Forsøger…

lørdag den 7. april 2012

selv om natten

Drømmer rigtig meget om spiseforstyrrelse og indlæggelse. I nat drømte jeg, at der var to der havde meldt mig med henblik på indlæggelse. Drømte også, jeg var i London, hvor jeg havde stor fokus på mad og tidspunkter. Det er helt vildt. Tror faktisk, det er omdrejningspunktet for størstedelen af mine drømme. Vil aldrig! indlægges igen.

 Når jeg tænker tilbage, så var jeg virkelig syg. Det er jeg ikke nu… læste min gamle journal fra da jeg fik behandling i center for personlighedsforstyrrelser sidse gang. Det var deromkring, jeg udviklede anoreksi. Det var mærkelig læsning. Det var på den tid, hvor det virkelig gik ned ad bakke. Jeg var tavs og enormt passiv. Tilbagelænet og lidt ligeglad med tingenes tilstand. Jeg kan godt huske, hvor fraværende jeg var. Sad bare og stenede. Vidste godt jeg skulle ændre adfærd. Jeg anede bare ikke hvordan. Alle mine intentioner var gode. Jeg havde bare svært ved at følge dem i mål.

Lidt af det samme der sker i disse dage. Jeg vil så gerne – og gør rigtig meget. Alligevel hopper jeg tit over de nemme steder. Overordnet er alt vel… men viktor kommenterer alle de dumme ting. Jeg spiser stadig nogle måltider ekstremt langsomt. Jeg fravælger rigtig aftensmad. Jeg skraber smøret voldsomt osv osv. Det er hårdt, at han kommenterer det så meget… men det er det rigtige!

tirsdag den 3. april 2012

Mad skam

Hvor er det dog forbundet med meget skam det der spise noget. Kan rigtig mærke det i disse dage, hvor jeg virkelig forsøger at følge planen. Det er svært og hårdt, og jeg har lyst til at lade være. Jeg spiser jo ikke så lidt, at jeg taber mig vildt meget. Jeg synes, jeg skal spise meget, og jeg synes, jeg oplever at være meget mæt. Når jeg følger planen, synes jeg, det er svært at skeje ud. Jeg tør slet ikke noget. Der er ingen smutveje. Kun mad – og masser af det. Nu er det påske. Ikke at det betyder mere mad eller noget. Vi skal ikke det helt store… men alligevel er det anderledes. Argghhh. Glæder mig til, maden fylder mindre. Jeg klør på, og jeg spiser det, jeg skal…. Ja! Jeg gider ikke igennem dette igen… og igen… og igen…..

søndag den 1. april 2012

søndagstanker

Fryser. For fanden hvor er det koldt i dag. Jeg er til sol og varme, tak! Sidder og bævrer på kunst museum. Jo jo. Man kommer omkring. Bib har tilladt sig at holde lukket i dag, og det kolliderer temmelig meget med min plan om at skrive opgave. så nu har jeg låne et lille bord på museum ;-)
 Damerne i skranken nyder vist roen på arbejde i dag… men for fuck hvor de snakker. Kan alligevel ikke koncentrere mig en dyt. Vil gerne… og får da også skrevet lidt engang i mellem.
Må i gang med at lave litteraturliste. Det er en skøn overspringshandling – og ganske nyttig også.

Maden går okay. I går var det nemt. I dag skal jeg virkelig overbevise mig selv om, jeg jo selvfølgelig skal spise det hele. Viktor er stram derhjemme. Tror, han er bange. Han sætter spørgsmålstegn ved mange mad ting, og nu kræver han sgu, jeg overstår min morgenmad på 15 min. Skriver lidt sarkastisk om det… men det er sgu fint nok. Jeg skal jo ikke sidde og sutte min mad i mig i ½ time… men det giver bare sådan en ro og tryghed. Men – fra i morgen skal jeg gøre en større indsats!

Det er som om, min sygdomserkendelse er på retur. Jeg forventer, jeg kan bibeholde en masse anorektiske tankegange og endda spise mindre og så stadigvæk tage på og blive rask. Det spiller sgu ikke helt sammen. Nå… litt. Liste.

da det stadig var skønt sommer/forårs vejr.