torsdag den 21. juni 2012

Så lalleglad er jeg :-)


Sikke en dejlig dag J Jeg står ved pc og nyder musik fra tlf i nye højtalere fra Viktor. Kaffen er for varm at drikke endnu, så den afventer. Har lige mumset jordbær til aftensmad. Før det spiste vi paradise is – og helt utroligt: det smagte godt! Jeg turde godt sige det højt. Det er sgu stort. Mad er ikke bare mad. Noget smager bedre end andet. Jordbær slår alt! Og mælken var letmælk og ikke minimælken, som jeg stod og overvejede længe!

Har været ude i kolonihaven de sidste 3 dage. Det er så skønt og terapeutisk. Sikke alle de penge staten kunne have sparet på mig, hvis jeg havde vidst det noget før. Tænk at det kan være så givende og livsbekræftende at fylde en container med haveaffald. Det kan slet ikke beskrives med ord. Jeg er så glad derude. Det er ikke engang sådan, at jeg bare pukler løs. Jeg er rigtig god til at holde pauser. Har nok lagt (ligget???) og læst i et par timer. Er kun en smule forbrændt. Var god og huskede solcreme. Mine tanker derude er stadigvæk vildt forstyrrede, men jeg synes, jeg magter at holde dem nede. Jeg er da godt klar over, at jeg forbrænder mere ved at luge og grave end at ligge og læse. Jeg tænker på det… og så ignorerer jeg det og gør som, jeg vil. Fandme befriende! Er så glad for mit lille åndehul! 

Det er også medvirkende til, jeg kan overleve denne her urimelig lange ferie. Hvis ikke jeg kunne tage derud, så er jeg sgu seriøs nervøs for, hvad der ville ske. Pyt. Det er ikke aktuelt. Min oase er der og venter. Ukrudt og ting at lave er der nok af…. Og det er fedt. For første gange nogensinde i mit liv er jeg mere fokuseret på processen end projektet. Det er så rart at opleve det på den måde. Normalt er jeg typen, der bare japper af sted og skal være færdig, inden jeg er begyndt. Nu vil jeg aldrig være færdig. Det er dejligt med projekter – og der er masser af dem. Heldigvis.

I morgen drager vil til Hobro for at holde sankt hans med venner. Det har vi gjort de sidste to år, og det plejer at være rigtig hyggeligt. Vi griller og brænder stort bål med heks selvfølgelig. Snobrød og skumfiduser hører med. Jeg kan godt lide begge J

søndag den 17. juni 2012

at føle sig som en del af noget større


Så er der fodbold igen J Gider ikke se kampen. Synes dog, det er fedt, at Viktor ser den, og jeg kan høre naboerne og pubben nedenunder. Det er så fedt, når dk scorer. Min sofa ryster nærmest. Kan godt lide at føle mig som en del af noget større. Mon ikke det er sådan for alle så´n helt generelt – det er fedt at være med i et fællesskab. Om end lige dette fællesskab ikke har meget med mig og mine interesser at gøre. Udover vi alle er danskere – og fællesskabet er glæde. Det er sgu da egentlig ret meget at være fælles om. I hvert fald glæden. Også derfor jeg holder af traditioner. Jeg synes, det er en god fornemmelse at vide, at jeg laver det samme lige nu som en masse andre mennesker. Jeg bilder mig ind, at vi har samme følelser.

Skal til læge i morgen og vejes. Vil ikke. Men det hører jo til. Har lovet Viktor, at hvis ikke jeg har taget på, så kigger vi på planen og får hullerne dækket ind. Jeg kender jo godt hullerne. Vil egentlig gerne ændre det. Men når nu det er gået den sidste uge at lave mælk om til light saft og kakao om til ingenting, så er det altså forbundet med angst at indføre dem igen. På den anden side kan jeg jo godt mærke, at når jeg skærer for meget fra, så er der ting, der bliver alt for svære. At spise sandwich på café bliver for svært, med mindre jeg springer formiddagsmad over. At spise ude til aften er næsten en umulighed. Den vej vil jeg altså ikke gå på igen. Jeg synes jo netop, det er så rart, at jeg i en længere periode har formået at spise ude uden helt store bekymringer og kompensationer. Så – aftalen er klar. Har jeg ikke øget eller har jeg tabt mig, så strammer vi skruen.

Jeg har jo været nødt til at tage pause fra pensionist træningen i sommer pga operation. Det er hårdt. Jeg føler, at alle mine muskler splatter ud og bliver omdannet til fedt. Jeg er så bange for at blive helt slatten. Det hjælper en smule, at jeg cykler ud i haven og laver lidt. Men – savner maveøvelser og styrke træning i særdeleshed. Ved jo godt, at det der pensionist træning ikke giver det store, men det giver mig alligevel en fornemmelse af at vedligeholde mine muskler. Jeg har svært ved at acceptere, at min krop lige pt ikke kan holde til træning. Men – jeg holder ud, gør jeg. Det bliver jo godt igen… ikke?

lørdag den 16. juni 2012

om at gå fra tanke til handling


Så er endnu en uge ved at gå på hæld. Ugen har været fin. Der er ikke sket det store og voldsomme, men der har været hygge stunder, og det er fedt. Har været en smule i haven, men vejret begrænser det desværre. Har været med veninde i IKEA. Rigtig god tur. Vi snakker bare så godt sammen. På hjemmefronten går det også fint. Viktor og jeg trives. Så alt i alt gode nyheder J

Kan ikke huske, om jeg skrev det i forbindelse med indlæggelse sidst… men da jeg kom på sygehuset, målte de jo puls og temperatur. Begge var alt for lave. Pulsen var nede på 36. Akkurat som da jeg var mest syg. Temperaturen var 35, og det er jo ikke meget. Det er skræmmende og tankevækkende, at kroppen så hurtigt køler ned og lukker af. Jeg mener… det var j kun 1 døgn, jeg fastede. Alligevel holder kroppen op med at fungere optimalt. Gør mig bare endnu mere sikker på, jeg skal holde vægten og tage mere på. Men for søren da der er stadigvæk langt fra tanke til at handle.  

Hvis der fandtes en pille, der gjorde, at jeg fulgte alle mine egne kloge intentioner, så ville jeg sgu æde den med det vuns. Jeg tænker, den vil blive populær; jeg er sgu nok ikke den eneste i verden, der har netop det problem. Snakker en masse og lyder enormt velovervejet og struktureret. Når så ordene skal sættes i handling, så kokser det. Når folk siger, at første skridt er erkendelse og lyst til at ændre på problemet, så er jeg altså uenig. Erkendelse er der jo bare og også lysten til at ændre. Det har altid været sådan. Men det er stadigvæk svært at nå til handle delen. Jeg ved jo godt, hvor skoen trykker, og jeg ved så godt, hvor det går galt…. Og alligevel fejler jeg. 
Hmm.. tænker lige, at forskellen fra før til nu er, at jeg ikke længere dunker mig i hovedet, når jeg handler forkert. Jeg accepterer det er sket, og så er jeg på banen igen. Så der sker sgu nok alligevel noget på handle fronten. Det er da rart at vide. Sikke klog jeg bliver af at skrive blog; burde gøre det lidt oftere J

lørdag den 9. juni 2012

tanker under en fodboldkamp


Jeg kan vist godt lige skrive lidt, mens der kører fodbold i TV. Fodbold siger mig ikke ret meget, men jeg vil alligevel gerne liiiige følge lidt med. Jeg bor næsten over en pub, og jeg har fodboldtossede naboer, så jeg kan nemt høre, hvornår der er scoret fra DK. Det giver mig en så dejlig fornemmelse af fællesskab J Kan godt forstå, fodbold er så populært – det bringer folk sammen. Bare ærgerligt det varer så længe og er så kedeligt J

Tit når jeg bare tænker i hverdagen, så har ejg en masse ting, som jeg vil skrive om. Når så jeg tager mig sammen til at skrive, så har jeg glemt de gode tanker. Typisk. Nu sidder jeg og leder efter emner.
Jeg har jo ekstrem lang ferie fra mit studie. Til næste semester starter jeg så op for fuld skrue. I dag har jeg bestilt en del bøger, så jeg kan begynde at forberede mig. Skulle jo gerne have 12 taller og ikke flere 2´ere J Tror, det er fornuftigt nok. Selvom jeg trives med lidt pres, så bliver jeg enormt nemt stresset, og jeg kender jo godt vejen nedad, når jeg er for stresset.

Arbejde… det bliver sgu spændende, når jeg skal ud på arbejds markedet igen. Hvordan mon det skal gå? Det er alligevel ved at være lang tid siden, jeg arbejdede som pædagog. Det er 4 år siden, jeg blev sygemeldt, så vidt jeg husker. Når jeg tænker tilbage på mit sidste arbejds forløb, så er det tydeligt, at min arbejdsplads faktisk tacklede det ret skidt. Jeg var jo blevet fritaget for aftensvagter, fordi der var så meget angst forbundet med det. Pludselig blev det privilegium taget væk, fordi der var andre, der også gerne kun ville have dagvagter, og så kunne man jo ikke gøre forskel! Nå nej. Jeg blev lovet, at jeg altid ville være på vagt med fast personale, som jeg havde tillid til. Min første aftensvagt blev i selskab med 3 løse vikarer. Tak for lort! Jeg er altså ikke bitter eller noget. De gjorde jo deres bedste. Bare ærgerligt de ikke var mere kompetente.

Nå… men jeg glæder mig til at være ude og arbejde igen. At få lov til at være noget for andre. At komme hjem og vide, man har været med til at gøre en forskel. At man måske har været med til at ændre noget til noget bedre. Det ser jeg frem til. Selvom jeg elsker at være studerende, er der alligevel noget pseudo ved det, for det er jo ikke helt ægte. Det er en periode, hvor tingene er specielle, men det bliver aldrig hverdag.
Vist nok ævle bævle fra mig. Fodbold er slut. Dk vandt. Pubbens gæster er glade og nyder en tiltrængt smøg i regnen. 

tirsdag den 5. juni 2012

egentlig en fin dag


Faktisk en god dag i dag J Har stadigvæk smerter i maven og ved syningerne, men det virker som om, det er ved at være på retur. Har heller ikke været voldsomt træt i dag. Har faktisk ikke engang nuppet en morfar. Var ellers tidligt oppe for at gå til tandlæge, eftersom en midlertidig plastik hætte var røget af for 3. gang. Ja, ja så´n kan det gå. Vanvittig belastende at gå og være nervøs for den ryger ud. 2 gange er jeg vågnet om natten med den løs i munden. Nu har min tandlæge limet den fast med hård lim. Så tager vi kampen, når den skal ud igen. Er så glad for mine nye bisser. Glæder mig til de nederste tænder skal behandles.

Har ellers ikke lavet en dyt i dag udover støvsugning og handle lidt ind. Havde ellers store planer om storcentret, men der var jo så lige det der med grundlovsdag. Så det blev Fakta i stedet for J

Selvom jeg ikke har lavet det vilde i dag, kan jeg godt mærke, at energien er ved at komme tilbage. Nu kan jeg godt overskue, at jeg i morgen skal have vasket tøj og ordnet flere praktiske ting. Sgu snart over en uge, hvor jeg har været ved siden af mig selv. Dejligt at finde tilbage igen J Mit liv er sgu egentlig ret fint. 

mandag den 4. juni 2012

trææææt


Hold da op det har taget mig lang tid at tage mig sammen til at skrible lidt herinde. Min energi har været helt væk og er stadig ikke kommet tilbage. Savner den J

Nåmen, jeg har jo været indlagt. Jeg blev opereret tirsdag, og jeg var sikker på, jeg ville være hjemme igen om eftermiddagen. Ja ja. Drømme kan man altid. Jeg kom først hjem fredag. Det var en hård omgang. Jeg sov og sov. Havde ingen energi. Hver gang jeg var lidt ude af sengen måtte jeg ind og sove et par timer. Appetit var en by i Rusland, og det var svært at spise. Kendte ellers maden. Det bliver lavet samme sted som maden i Risskov. Forskellen var, at jeg denne gang kunne sortere perleløg fra frem for at sluge dem som i Risskov. Så er man da kommet lidt længere. Den første morgen duperede jeg alle ved at springe ud af sengen og gå i bad og være viiiiildt frisk. Den friskhed holdte så til lige efter badet. Der gik jeg sgu til tælling. Det er stadigvæk mærkeligt at opleve, at min krop siger fra på den måde. Overrasker mig gang på gang at jeg ikke bare kan klø på.

Min tarm er blevet opereret nu, så den stikker ikke ud. Min strenge kontrol angående afføring er væk. Jeg kan ikke længere styre det. Det gør ondt at gå på wc, og jeg må ikke presse. Det resulterede i, at jeg ikke kunne gå på wc i 5 dage. Det var virkelig hårdt. Jeg er så ked af at have mistet kontrollen. Jeg mener – jeg ville jo være tilpas med stomi for at undgå alle de her tanker. Men – nu er jeg opereret, og det er forbudt at presse. Jeg skal derfor vænne mig til at mærke efter, hvornår jeg synes, jeg får afføringstrang. Den trang har jeg jo ikke mærket i et par år, så det er virkelig svært. Jeg håber, der snart går lidt mere hverdag i den, så jeg kan få et mere naturligt forhold til den del af livet. Ja ja. Røv snak J Det skal der jo også være plads til. Må håbe eventuelle læsere ikke har sarte nerver.

Var ved læge i dag for at blive vejet. Vægten er på nedadgående. Har tabt 1,4 kg, siden jeg stoppede i Risskov. Må lige tage mig selv i nakken. Ingen mad betyder ingen afføring – det er da lidt motiverende, når det er svært at finde motivationen J Fik rundstykker til morgen. Det hjælper jo al sammen.

Beklager den manglende sammenhæng i ovenstående, men jeg er så baldret, og jeg har intet overblik over noget – i dette tilfælde det skrevne. Jeg mangler lige helikopter blikket. Kom tilbage!!!