Facts of life - eller noget

Ja, så sidder man og leger med sin egen hjemmeside. Gad vide hvordan dette kommer til at se ud. Det må jo være teksten på forsiden. Jeg retter senere, når jeg hitter ud af, hvordan det virker.
Nu har jeg så leget lidt rundt. Jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg vil have med her, men jeg har lavet lidt underpunkter, så må jeg se hen ad vejen, hvad der er relevant at have med.
Før havde jeg en blog, som jeg dagligt forsøgte at skrive i. Det var desværre ikke så morsomt - eller så nørdet, som jeg kunne tænke mig. Derfor forsøger jeg med en hjemmeside i stedet for. Det ser ud til, jeg kan udfolde mig lidt mere her :-)
Jeg kan da i øvrigt lige præsentere mig selv. Jeg er en kvinde på 35 år fra Randers. Jeg er uddannet pædagog, men det var desværre for hårdt at arbejde i, så jeg er lige pt på revalidering på min drømmeuddannelse: jeg læser på det informationsvidenskabelige akedemi. Det er i første omgang endnu en bachelor, men jeg drømmer om at få lov til at læse videre på kandidaten.
Jeg bor med min kæreste og vores 2 katte. Hver anden weekend + alt det løse har vi kærestens søn boende.
Jeg har jo så desværre den her spiseforstyrrelse, der påvirker mit liv alt for meget i tiden. Jeg er kraftig undervægtig - BMI lidt under 16. Jeg er derfor i behandling i Risskov på Center for Spiseforstyrrelser. Lige nu er jeg indlagt i Århus og har været det ca. 4 mdr. Kæmper en brav kamp for at tage på... 
Nu er jeg slet ikke indlagt mere :-) Jeg modtager i stedet for behandling på daghospitalet. Skal stadigvæk tage på og kæmper stadigvæk en brav kamp. Tingene er fortsat svære. Anderledes problemer (Hov, hov - sikke et fyord. Det hedder jo udfordringer!)
Når jeg er syg, har jeg altid benyttet mig af at skrive en masse. Det er terapi for mig. Nogle gange skriver jeg offentlig og andre gange bruger jeg privat dagbog. Jeg er anonym, lige indtil jeg bliver modig nok til at stille mig frem.



Jeg har nu i nogen tid spekuleret over, hvad jeg skal skrive herinde. Jeg synes jo, det er temmelig væsentligt at reflektere lidt over, hvorfor lige jeg rammes af en spiseforstyrrelse. Forleden til psyko education talte vi om vores forhold til vores kroppe, da vi var børn. Det var skræmmende, fordi det gik op for mig, at jeg har altid følt min krop som værende forkert og besværlig. Jeg deltog ikke i alle legene med de andre børn, fordi jeg var tyk og besværet. De andre gad ikke slåsse for sjov med mig pga. min størrelse.
Jeg er aldrig blevet mobbet, men jeg har altid været meget selvbevidst om både krop og sind. Har altid været eftertænksom og haft en indre dialog kørende. Jeg var på julemærkehjem som 10-11 årig. Her oplevede jeg for første gang, hvordan det var at leve sundt - altså pånær når jeg fik besøg i weekenden af familien, og den stod på slik og sodavand. Da jeg kom retur, havde jeg tabt mig, og det gav mig en helt ny status. Desværre voksede træerne heller ikke ind i himlem dengang, og jeg tog hurtigt det tabte på igen.
Så fulgte teenage årene med dertil hørende utallige kure. Jeg har prøvet dem alle og ædt alle pillerne. Helsignørpiller - Letigen... æblecider eddike. 3 dages kuren osv. osv. Min mor gjorde sit bedste, men hun kendte ikke meget til sund sspisning. Min mor er tynd og har altid været det, så verden i overvægt var ny for hende.
Når jeg så ser tilbage, kan jeg da godt forstå, mit forhold til mad er temmelig forkvablet! Jeg har aldrig lært det normale. Jeg har kun erfaring med ekstremerne. Pt er jeg jo så rigtig glad for, jeg har kontrol over maden, så jeg i hvert fald ikke bliver for tyk. For det er jo pedanten til at være for tynd. Jeg vil gerne lære den gyldne mellemvej!