søndag den 30. december 2012

angstens grimme fjæs


Jeg er angst, utryg og bange.
 Jeg er ellers sjældent angst. Tager jo lykkepiller, der virker både mod depression og angst. Alligevel sniger angsten sit grimme fjæs frem. Aner ikke hvorfor… Og dog. Det er jo nytårsaften i morgen, hvilket sætter mit sind i en tilstand af panik. Jeg får lyst til at flygte. Jeg er panisk angst for fyrværkeri. 
Virkelig! Jeg tør ikke se på, hvis nogle jeg kender skyder af. Er så bange for, der skal ske noget. Det er altså den fantastiske irrationelle angst, der er på spil… den man ikke kan håndtere med fornuft!

Den eneste trøst er, at jeg så i medicin kassen, at Viktor har nogle gamle nozinan og sovepiller liggende. Hvis det bliver helt slemt, så æder jeg sgu et par stykker.

En anden angstfremkaldende faktor i dag er, at der stinker af svovl, krudt og måske gas i vores opgang. Vores underbos kælderrum står under vand pga. et sprunget rør. Vi kan ikke få fat i udlejer. Usikkerheden tager livet af mig. Jeg magter det ikke. Jeg ser mig selv som et puslespil. Jeg kan godt være skilt ad, men brikkerne skal ligge tæt og overskueligt ved mig. Lige nu gør usikkerheden, at mine brikker er alt for spredte. Det giver angst. Jeg ved godt, det ikke er mit ansvar – reelt er det jo underboen og selvfølgelig de andre naboer. Men det er jo mig, der dør, hvis opganen springer i luften….. Arghhhh ….. 

lørdag den 29. december 2012

svømme i dag :-)


Måske kan jeg være i besiddelse af en smule mere energi i dag. En smule mere lyst til livet. Måske skyldes den kortvarige opblomstring af glæde det faktum, at jeg skal ud og svømme med min veninde om en lille times tid. Måske skyldes det, at jeg ikke kan nå at spise frokost inden…. 
Og hvis jeg skal spise frokost, når jeg kommer hjem, så er jeg nødt til at springe eftermiddagsmaden over. Jamen… det er da en winner dag! J Bum! 
Tænk at sådanne åndssvage tanker stadigvæk fylder.

Kan mærke Viktors bekymring. Nogen gange udmønter den sig i irritation. Det kan jeg godt forstå. Det må være usigeligt svært at se sin ellers fornuftige kæreste lave de samme ulogiske strategier igen og igen.

Jeg frygter at have taget på. Vil allerhelst tabe mig… ved ikke hvorfor. Jeg vil ikke være mager… slet ikke. Vil bare gerne tabe mig og så kæmpe for at tage det på igen. 
Det giver jo for fanden ikke mening. Jeg prøver at overbevise mig selv om, det er en tabt kamp, hvis jeg begynder at tabe mig. Hvis jeg skærer for meget ned på maden, bliver jeg bange for at tage på alligevel, hvilket medfører yderligere nedskæringer… Hvorfor ikke bare spise efter planen og derved få en øgning. Og måske tro på de gode historier. Alternativet til anorektisk tynd er jo ikke nødvendigvis en tyk sofakartoffel. Det kan jo være et godt menneske, der har tid og kærlighed til andre mennesker, fordi hun ikke er så fyldt op med tanker om kalorier, krop og mad.

Nå… til svømning med mig :-9

fredag den 28. december 2012

hård jul


Det har været en sindssyg hård jul. Jeg er så baldret. Der er ingen energi i min krop! Er sur, irriteret, depressiv, opgivende, temperamentsfuld og skide ligeglad. Det er da noget af en blanding. Luften er i den grad fiset ud af mig. 
Alt den gode energi jeg havde op til jul er forsvundet. Pist væk borte. Det skete allerede i det øjeblik, jeg pakkede gaver ud. 
Kulminationen på en måneds forberedelser overstået på så kort tid. Jeg tror, at al min glæden sig ti jul var skruet meget op – måske endda lidt kunstigt .. fake it untill you make it….

Så – det er hårdt at komme ned igen. Jeg kan slet ikke forestille mig, jeg kan blive normalt menneske igen. Har lyst til at motionere og sulte for at få lov at slappe af og give slip. Jeg gør det ikke! Julens kampe angående mad har været slemme; hvis jeg bare falder tilbage i sygdom, så er det spildt. Det magter jeg alligevel ikke. Det vil jeg ikke udsætte mig selv eller andre for igen.

Julen er vanvittig hyggelig og dejlig og drejer sig om kærlighed. Men for pokker hvor er nedturen slem! Kan intet. Kan ikke tage stilling til noget. Skælder og smælder. Er bare sur. Naboer larmer alt for meget. Alle larmer. Alt for mange mennesker alle steder. Alt for mange ting jeg skal tage stilling til. Jeg kan ikke. Jeg hiver stikket ud! 

Må have ro og fred! 

fredag den 21. december 2012

flyttetanker....


I dag sov jeg så til kl. 10.30. Naboerne havde fest hele natten – meget af festen foregik i opgangen! Kunne ikke sove. Klokken var langt over 3, inden jeg kunne overgive mig en smule til søvnen. Det blev dog en kort fornøjelse, da nogle andre naboer kort efter kom hjem fra byen. Så var der ro lidt, men så begyndte en vaskemaskine at køre, hvorefter et barn skulle af sted fra en anden nabo! Fårrrk! Slem nat. 
Normalt tager jeg den slags med højt humør, da jeg jo ikke skal stå tidligt op i denne tid. I nat blev det bare for meget.

Det sætter endnu engang fut i flyttedrømmene. Vi bor i en kæmpe lejlighed i midtbyen – altså virkelig midtby. Vi har gå-i-byen/gågade lige udenfor – til meget billig husleje. Konsekvensen er selvfølgelig øget larm i weekenderne, men det plejer at være okay. Nu bor her en masse unge mennesker, og de fester altså! Det må de også gerne…. Men for fanden.. skal det larme sådan?

Nåmen… flyttedrømme. Vil så gerne. Men jeg ved bare, hvor hårdt det er. Da vi flyttede herned for mange år siden, gik der laaang tid, før jeg følte mig hjemme. Alt det usikre magter jeg ikke. Hvor skal møblerne stå. Hvad er smart osv, osv.

Vi bor til leje her; hvis vi skal flytte, så regner jeg med, vi køber en lejlighed… Det åbner så op for endnu flere bekymringer. Nu ringer vi jo bare til viceværten, hvis der er noget galt. Det giver en tryghed, som jeg virkelig sætter pris på… Men det er altså også en pæn dyr løsning at bo til leje. Jeg må da kunne lære at tackle livets besværligheder???

onsdag den 19. december 2012

bedre i dag


Jeg har det bedre i dag. Det kunne egentlig også kun gå fremad ovenpå den dumme dag i går. Den var så slem. Maden var næsten umulig. Jeg endte med at skændtes med Viktor over aftensmaden, som jeg så heller ikke spiste op. For fanden – jeg hader at være Bettina 14 år overfor min kæreste. Det er så uværdigt for os begge. Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre uden ham. Det er hans fortjeneste, at jeg spiser mad. Det er så svært at spise for min egen skyld. Jeg håber, det ændrer sig en dag, men lige nu accepterer jeg det.

Egentlig noget mærkelig noget. Jeg kan jo faktisk godt lide mig selv. Jeg er tilfreds med mit liv og med den person, jeg er blevet. Selvfølgelig er der ting, jeg kan gøre bedre. Men overordnet er jeg faktisk tilfreds. Så er det sgu da tankevækkende, at jeg stadigvæk er så bange for at spise. Hvorfor er det lige, at jeg føler, jeg ikke fortjener maden, når jeg nu synes, jeg er et okay menneske? Det hænger da ikke sammen? Hmm… det vil jeg tænke lidt over.

Jeg tror stadigvæk, at anoreksi er en gåde, og når jeg har løst den, så er jeg rask J Måske er det ikke helt så firkantet. Det kan godt være, jeg skal acceptere det… selvom det er svært. Det er bedre med et konkret problem, der kan løses.

Nå.. frokost og så en tur i haven. Jeg prøver at være ude så meget som muligt for at få den smule lys, der trods alt er bag det grå 

tirsdag den 18. december 2012

gråt i gråt

Nogen dage bryder solen bare ikke frem. Som i dag. Det er ikke en god dag. Alt er gråt og trist. Gråt, gråt, gråt. Hvordan skal man være i dejligt julehumør, når det hele bare er trist og grå? Det hele er bare mørkt. Mørke tanker. Opgivende. Surt. Depressivt. Ligegyldigt. Bare…. Gråt…
Aii – ikke et eneste lysglimt? Det er jo snart jul. Jeg er god til at fake… måske jeg skal fake mit massive behov for glæde. Lykke. Kan jo bare lade som om. Kan jo fokusere på det gode. Det er derude jo. Der er snart jul. Jeg skal med veninde på tur i morgen. Jeg har købt næsten alle mine gaver. Jeg er godt på vej… og bedst af alt – det bliver lyst igen!

mandag den 17. december 2012

lidt om mad.... igen, igen


Hold nu op det er længe siden. Vist en hel uge. Var ellers inde i en god rytme med at skrive egen blog og kommentere andres. Det vil jeg igen. Det er virkelig terapeutisk og godt for mig at gøre det! Har bare haft mere end almindelig travlt på det sidste. Som jeg har skrevet før, så magter jeg ikke ret mange ting af gangen. Faktisk får jeg ofte hovedpine dage efter, jeg har været ekstra aktiv, så det skal også lige regnes med. Ja ja. Nu har jeg ferie – hvis jeg består eksamen altså – så nu er der tid til skrivning, mens risengrøden koger ved siden af J

Viktor og jeg var i tivoli i onsdags. Så dejlig en tur havde vi! 


Shopping på Strøget, hvor vi blev duperede af alle de kendte mennesker J Dernæst spise på fancy café og afsluttende så vi alle julelysene i tivoli. 

Det var så smukt – og vi havde en vidunderlig tur. Tanker om mad fyldte  er når menuen er anderledes. Spiste sågar æbleskiver…. Godt nok kun to – og de to erstattede så både aftensmad og eftermiddagsmad. Det er bare mere trygt at gøre det på den måde… og jeg ved jo godt, det er både dumt og forkert. Magter bare ikke lyst og grådighed!
 Heldigvis oplevede jeg noget rigtig godt i toget på vej hjem. Jeg læste Heidis blog, og hun skrev, at den 12.12.12 (den dag jeg var af sted) kunne jo passende bruges til at skide sygdommen et langt stykke. Jeg blev vildt motiveret, da jeg læste det, så jeg spiste fandmer en snickers!!! Yes. En snickers har 87 kcal mere end en mars, og alligevel valgte jeg snickers, fordi den er bedst!!! Tak Heidi for det motiverende indlæg J

I lørdags holdte vi førjul med Viktors forældre, bror og Matias. Ren hygge… så´n da. Maden var led… ris ala mande. Spiste det dog. Og spiste også slik i biografen senere… Men ikke det hele. Langt fra det hele. Meget mindre end jeg plejer. 
Det er sværere at spise usunde kalorier. Hvis jeg skal spise slik og den slags, så skal jeg helst have færre kalorier, end hvis jeg spiser sundt. Jeg ved jo godt, en kalorie er en kalorie…. Men alligevel er det meget mere farligt at spise usunde kalorier. Hallo logik!!! 

lørdag den 8. december 2012

stress


Er helt stresset i dag. Kan godt nok ikke kapere ret meget længere. Gad vide om det nogensinde bliver anderledes. Er jeg dømt til altid at være lidt småsvag. Kommer jeg mon aldrig tilbage til den, jeg var engang. Jeg magter ikke at lave to ting på en dag. Hvis jeg har en aftale om formiddagen, så kan jeg ikke lave en anden aftale om eftermiddagen. Hvis jeg skal i byen en aften, skal jeg helst ikke lave noget hele dagen. I dag får vi gæster. De kommer eftermiddag, og så skal vi ud og spise. I morgen skal jeg med familien til den gamle by i Århus. 

Udover det skal jeg skrive min opgave færdig.
 Egentlig forholdsvis simple ting. Men så er der varslet snestorm i morgen. Så kan vi jo ikke komme i den gamle by. Men så kunne vi tage af sted i dag, men der kan jeg jo ikke, fordi jeg får gæster. Og nej – de kan ikke komme senere. Nåmen, så skal jeg jo i hvert fald skrive opgave færdig. ”men vi skal da over i byen, når vejret er så dejligt”. Nå ja. Smøre madpakke og pakker taske til biblioteket. Men – de lukker allerede kl. 15, så det kan jeg jo ikke betale sig. Nå nej. Så nu skriver jeg blog J

Og oveni alt dette er maden selvfølgelig sindssyg svær!!! Prøver virkelig – men det er en kamp hver gang, jeg skal spise… kan jo bare lade være. Vi skal jo ud og spise senere i dag.. det er svært. Vi har chips ude i køkkenet… arghh. Har lyst til at springe alle måltider over, så jeg bare kan spise almindeligt ude… eller give efter for trangen til at spise smør og dressing. Det ved jeg så bare, jeg alligevel ikke gør… Så frokost. 

onsdag den 5. december 2012

overspringshandling nr. 1


skal skrive opgave, men laver en masse overspringshandlinger i stedet for. På den positive side betyder det så, at jeg får skrevet blog og kommenteret rundt omkring. Der er ikke noget, der er så skidt, det ikke er godt for noget… eller. Ja ja. Ævle bævle.

Merry christmas.


Er vildt stresset. Tankerne kværner rundt. Pisse uproduktivt. Skal skrive opgave, skal have travlt med gode ting hele weekenden, skal spise, skal købe julegaver…. Skal en masse. Vil en masse. Magter ikke en skid.
Ellers alt vel så ´n da. Sover en masse.

Hmm… det var slet ikke alt det, jeg ville skrive. Ville skrive, at jeg har det godt. Jeg er ved at skrive min opgave. Jeg har fået rundstykker med nutella til morgenmad. Jeg har drukket varm kakao forleden med 150 kalorier. Jeg kan da bare det skidt J

mandag den 3. december 2012

juuul :-)


Så er jeg da ellers lige kommet i julehumør J Det er rent fantastisk.

 I fredags var Viktor og jeg i Århus til julehygge. Vi fik shoppet, spist ude og set julemanden tænde det smukke stjernetæppe over strøget. Vi spiste sågar en kage og drak kaffe til. Jeg havde forberedt mig længe hjemmefra på den kage, så det var slet ikke så svært. Og det endda på trods af det var en svinedyr kage fra Sigfreds (29 kr for en kanelsnegl). Jo jo J

Lørdag fik vi pyntet lidt til jul og set den første julefilm. Vi nød også det smukke snevejr. Vi gik ude – der var sne, smukke julelys og grantræer. Jeg var sgu lykkelig. Jeg var simpelthen så glad, at min mave sprudlede. Ved godt, det lyder skørt og helt mærkeligt, men jeg var virkelig lykkelig. Totalt glad og taknemmelig. Hvor er det da vidunderligt, at vejret kan gøre det. Dejligt. Jeg nød det – og fortalte det til Viktor. Han synes, jeg er skør…. men han syns også, det er lidt hyggeligt J

Søndag brugte jeg så hele dagen på at undgå æbleskiver. Vi har ellers en aftale om æbleskiver, når det er advent. Det gjorde vi sidste år, og det fungerede fint. Desværre kunne jeg slet ikke finde ud af at gøre det i går. I stedet for brugte jeg al min energi til at planlægge omveje, så vi undgik æbleskiverne. Nu må vi se næste søndag, om jeg er mere modig.

Jeg synes, sygdom er lidt bøvlet i tiden. Anoreksi tankerne fylder rigtig meget. Det er som om, jeg bare går i en eller anden osteklokke og passivt ser på og venter på, de svære følelser forsvinder. Jeg er i venteposition. Jeg tror, jeg skal have fokus på, at det der sker lige nu er mit liv. Det er som, det er. Det er fjollet at gå og vente på noget, som ikke sker. Og der sker da slet ikke noget, når jeg ikke ændrer på noget. Jeg bliver ikke mere rask, hvis ikke jeg kæmper og ændrer nogle ting. Og hvis jeg vil leve som nu – så´n rimelig restriktivt, jamen, så bliver det jo ikke bedre.
Lige nu vil jeg leve, som jeg gør – og så vil jeg have det bedre. Det hænger jo altså ikke helt sammen. Gid min hjerne gad fatte det.