På skolebænken

Jeg sidder på mit studie – og hvor er jeg dog vild med det. Det er så skønt at genfinde min identitet som studerende. Jeg har jo fået lavet min helt egen individuelle plan, så jeg er lidt her og der og alle vegne. Altså forstået på den måde, at jeg har skiftet klasse i dette semester – og næste semester skal jeg følge med min gamle klasse. Så det hele er lidt rodet, men det er helt okay. Jeg er alligevel færdig med grupper! For hunde da hvor er jeg træt af grupper! Hele pædagog uddannelsen var en lang gruppe. Pædagog arbejde er også gruppe baseret. Så var der gruppe behandling, og nu venter så en masse gruppearbejde – på nær det gør der så ikke. Jeg har valgt at køre solo. Jeg er sgu mig selv nærmest nu J Jeg magter ikke al den knævren og usikkerhed, som der selvfølgelig skal være plads til i en gruppe. Min klasse består jo af fortrinsvis unge mennesker. De er bare et helt andet usikkert sted i livet end jeg er. Jeg ved jo, hvem jeg er, og hvad jeg kan. Jeg panikker ikke, hvis ikke jeg lige får besked på, hvad der præcis skal stå på en forside, eller hvor mange ord der skal være på en side. Jeg prøver mig bare lidt frem, og jeg ved, der skal være en vis plads til en bred margen – altså ikke bogstaveligt J jeg magter ikke laaange samtaler om dit og dat. Det er ikke fordi, jeg bare vil være færdig her og nu. Nej, nej – jeg nyder skam processen. I selskab med mig selv!!!

Hmm…. Det er sgu også sigende i forhold til behandlingen. Jeg lukkede muligheden op for viktor i går, at jeg stopper med at være i behandling på daghospitalet og så koncentrerer mig om skolen og ugentlige samtaler ved psykolog og eventuelt diætist en gang i mellem. Han panikkede helt og syntes, det var verdens nok dårligste idé. Han er bange for, jeg opgiver, fordi jeg ikke færdiggør det. Jeg synes mere, jeg tager ansvar for behandlingen – og har fokus på, om det giver mening.  Det er jo ikke sådan, jeg bare stopper her og nu. Jeg giver det selvfølgelig en chance dernede og jeg er villig til at snakke mere om det. Jeg synes bare…. Ja, jeg ved sgu ikke. Måske er det ikke det rigtige at gøre. Det er svært at vurdere, men jeg vil i hvert fald snakke om det.

Uanset hvad så skal jeg til Risskov på torsdag og vejes og snakke med diætisten – så må jeg se.

Nå.. back to school J