Igen mandag...

Så er det da vist også ved at være tid til at nedfælde lidt igen! Er jo stoppet nede i Risskov. Det er en underlig fornemmelse. Fri som fuglen… eller…. Måske er det okay ikke at blive fastholdt i at være syg. Vi talte meget om den der målvægt. Deres erfaring siger jo, at når man når målvægten, så vil man psykisk få det bedre, og spiseforstyrrelsestankerne vil fylde meget mindre. Det burde jo få mig til at øge med de sidste kg… og dog.. J Snakkede også om, at de sidste fem kilo bare er så skide svære for mange. Lige det sidste nyk er lige så svært eller sværere end de første 20 kilo. Hm…

Vi snakkede også om, at det er mærkeligt, at jeg ikke lærer ret meget af mine erfaringer – eller udfordringer. Hver gang jeg tager en udfordring er det som om, jeg tager den for første gang. Vist egentlig ret godt sigende generelt om mit liv. Er sgu ikke så kvik til at bruge konkret erfarede oplevelser til noget andre steder. Ikke engang i samme situation. Hver gang jeg spiser en sandwich til frokost, er det sværere end rugbrød. Og jeg har sgu satme da ellers spist mange sandwich! Det er klart, det gør udfordringerne sværere, men jeg giver ikke op! Jeg tager de svære. Og jeg prøver at lade være med at kompensere. Lige nu har jeg jo en kostplan, som er til ½ kg øgning om ugen. Den følger jeg slavisk lige under, så holder vægten. Det er sin sag J Har flirtet med tanken om at lave planen mindre, så den er til vedligehold, men jeg tør ikke… sæt hvis jeg nu stadig skærer fra. Så taber jeg mig jo, og det vil jeg gerne og det vil jeg ikke.

Synes, jeg har overvejende gode dage. Sjovt er det så at en dårlig oplevelse eller dag kan bombe mig tilbage. Vil øve mig i at holde fokus på, at selvom det går skidt lidt tid, så er det gode jo ikke spildt. Det gode er der stadigvæk at bygge videre på. Det forsvinder ikke, så jeg skal starte fra begyndelsen igen.

Hmm.. skole…. Skriver opgave. Følger jo to semestre, så det betyder, at jeg i de to første måneder skal lave viiiildt meget skole tam tam og eksamen. Når april kommer, så skal jeg så intet lave før næste semester. Det er sgu ikke perfekt. Forsøger at få lov at få rykket tingene lidt. Får lidt præstationsangst. Det er svært at erfare, at jeg ikke er perfekt. Jeg risikerer at lave en opgave, der ikke får perfekt karakter. Jeg forstår ikke alt. Videnskabsteori er pissesvært, og jeg finder det umuligt at få greb om – altså få oveblik over. Jeg forklarer pænt andre, at de jo ikke kan forvente at have overblik over noget så uoverskueligt – det har forskerne jo ikke engang. De søger også rundt lidt på må og få. Men – jeg forventer overblik. Jeg vil kunne det til punkt og prikke. Flotte og høje forventninger må man sige! Og umulige!!! J