I dag skulle
jeg så til lægen og vejes. Har stort set ikke sovet i nat, fordi jeg skulle
pludselig tidligt op… måske også en smule stresset over at skulle på vægten. Må
dog have sovet lidt, fordi jeg nåede at drømme, at jeg havde øget med 300 gram.
Nåmen…. Ned til lægen og op på vægten med mig. havde tabt mig lidt over 1 kg.
Var ikke overrasket. Måske glad, lettet eller ligeglad. Ked af at skulle
fortælle det til Viktor bagefter.
Vil virkelig
gerne sige, jeg har lyst til at tage de sidste kilo på… men det har jeg
desværre ikke. Synes, det er fint nu – og gerne mindre. Men! Giver altså ikke
op. Kæmper. Spiste rundstykker til morgen, som vi som regel gør, når jeg bliver
vejet. Bad oven i købet om en morgenkage for at bevise, jeg vil noget andet.
Spiste ikke hele kagen… men spiste rundstykker med smør og nutella.
Når jeg
spiser for lidt, er det jo fordi, jeg gerne vil have muligheden for at spise for
meget på et andet tidspunkt. Det sker så aldrig. Jeg spiser aldrig for meget.
Men jeg kan godt lide, jeg har muligheden. Jeg tror dog, når jeg kommer over
det her anoreksi noget, så kan jeg godt en gang i mellem spise for meget –
altså ½ rugbrød mere, lidt slik, en kage eller spise på restaurant uden at
kompensere… bare almindelige ting. Det gjorde jeg jo før – uden problemer.
Største problem var at få adgang til de ting, jeg lystede J Kan huske, hvordan jeg rigtig tit
sagde til Viktor, vi skulle ha have noget lækkert.
Den frihed savner jeg.
Så – selvom jeg
ikke har lyst til at øge i vægt, og jeg gerne vil spise mindre, så kæmper jeg imod,
fordi jeg vil noget andet! Jeg vil ikke styres af mad!
De ord kunne have kommet ud af min egen mund. Der er bare så trygt at vide at man har "noget til gode" hvorefter man aldrig når så langt at man egentlig har samvittighed til at spise det mere.
SvarSletDet samme med vægten egentlig. For det er jo mere trygt at vide at man kan tage nogle kg på, istedet for angsten ved mår man får målvægten og skal holde den. Men kæmp videre min kære, du/vi/jeg ved jo at jo mere man taber sig, jo mindre man spiser og jo mere man bevæger sig bare ender ud i at man skal rode rundt i de samme dumme ting i længere og længere tid. :) positive tanker herfra
Den sidste sætning du skriver Bettina: "Jeg vil ikke styres af mad" kan jeg super godt lide og den vil jeg også selv prøve at leve op til, selvom det til tider kan være super svært.
SvarSletTil trods for at du har tabt dig, synes jeg nu alligevel det er flot af dig, at du alligevel tager skeen i den anden hånd og formår at spise rundstykkker, et lille stykke kage og nutella, det er squ godt klaret.
Samtidig har du jo også haft meget om ørerne med en flytning, hvilket jeg ved fra mig selv kan være rigtig stressende, så op på hesten igen Bettina.
Anoreksien skal fandme ikke styre os, vi skal styre den :-)