Jeg tror
ikke helt, jeg kan huske seriøstieten i en spiseforstyrrelse. Jeg er en mester
i fortrængning. Jeg får ikke helt fuldt den der kostplan. Det er ikke nogle
drastiske forandringer – eller mangler. Men det er en smule hele tiden. Og et
øget behov for at lave de der irrelevante rutiner.
Det tager længere og længere
tid at spise. Jeg læser kalorieindhold og har vild stor trang til at melde mig
ind på madlog igen. I går var jeg frygtelig mæt og kvalm efter senaftenmåltid. Overvejede
at kaste op. Sover længe for at udskyde måltider. Udskyder generelt alle
måltider. Spiser sikre ting. Undviger og undviger svære ting.
Jeg håber,
jeg kan finde noget motivation ved at skrive alt det ned. Burde dele det med
Viktor… få en kostplan tilsendt igen – rev den gamle i stykker i arrigskab
engang…
Ønsker ikke
at blive vildt tynd eller tabe mig… slet ikke. Ønsker bare fuld kontrol over
indtag. Da jeg blev syg sidst, vidste jeg jo godt, det var forkert, og jeg
skulle få det ændret – vende nedturen. Jeg formåede det bare ikke. Blev ved med
at udskyde.
Jeg er vildt god til at udskyde behov. Det har været svært at lære,
fordi jeg før i tiden var meget behovsstyret – var nærmest et barn, så umoden
var jeg i forhold til behov. Var enormt impulsstyret. Nu har jeg lært at
udskyde behov.
Kan udskyde og udskyde i laaaaang tid. Så lang tid at det
forsvinder helt. Det der var en styrke, jeg havde kæmpet for, er nu en hæmsko,
som jeg skal af med. Det er altså svært. Men jeg håber, jeg kan!
Uha Madlog.... hold dig langt langt væk fra den. Den er virkelig ikke god for SFere. Jeg var "fange" af madlog i mere end 4 år og først da jeg kom i behandling fik jeg endelig lukket min konto ned.
SvarSletSpar hellere de penge og køb en lækker duft eller noget andet godt til dig selv, den dag du har taget på ved vejningen!;)