søndag den 17. februar 2013

søndags tanker


Det ser ud til, vores gamle lejlighed er blevet lejet ud på trods af psykopat overbo. Jeg fortalte dem sandheden om ham – det skræmte dem ikke. Nu bliver han vist smidt ud, fordi han ikke har betalt husleje. Det er jo en winner J

Anyway – at lejligheden allerede er lejet ud gør, at vi ikke sidder med dobbelt husleje i 2 måneder. Det er jo super. Flere penge at shoppe for. Jeg kan godt lide at shoppe – bliver høj af det J Men hvis man har råd til det, så er det vist okay. Meget lidt anorektisk at bruge så mange penge på sig selv! J

 Sunde ting – som shopping uden at stifte gæld -, der gør mig lykkelig, er vist okay. Tænk om vægtøgning kunne gøre mig lige så lykkelig som shopping, 12 til eksamen, vægttab og den slags. Måske en dag?

Minder mig om, jeg skal vejes tirsdag. Vil hellere udskyde det. Sindssygt som mi liv stadigvæk er afhængig af vægten. Jeg ved jo, jeg de sidste 14 dage har spist lidt for lidt. Det er anorektisk. Men det er kun anorektisk i mit hoved, hvis jeg har tabt mig. Har jeg øget eller vedligeholdt, så er det ikke sygt. Så er jeg jo rask. Og det på trods af jeg jo godt ved med mig selv, jeg gentager for mange af de gamle mønstre. Trækker maven ind og bliver glad, hvis den buler indad. Bruger for lang tid til at spise. Efterlader for meget mad i skålen. Den slags små ting der fylder mere og mere….

Jeg er altså 38 år gammel. Det er ikke pænt at se mine knogler og tynde ben. Det er det altså ikke. Jeg skal være normalvægtig – eller lidt over. Så er jeg pænest. Det ved jeg jo godt… og alligevel er ønsket om total kontrol/magerhed det. Heldigvis læser jeg mange positive ord på nettet. Det bliver bedre – det gør det!!!

1 kommentar:

  1. Hvor er jeg glad for at høre du kan bruge lidt penge på dig selv! Men det med maden er jo knap så godt. Men jeg kender dine tanker helt tydeligt!
    Men fedt at lejligheden er væk, endnu en bekymring mindre.
    God ny uge til dig!

    SvarSlet