søndag den 20. oktober 2013

Afsluttes i Risskov

Altså – lovede jo at skrive efter besøg i Risskov i torsdags, men jeg har haft travlt. Havde fødselsdag fredag og skulle selv til fødselsdag lørdag.  Men bedre sent end aldrig.

Da jeg skulle vejes torsdag, var jeg mentalt klar til at veje målvægt. Jeg havde mailet diætist med forslag til vedeligeholdelseskost. Så viser vægten sgu for lidt. Havde tabt mig 500 gram. Så nu er der 1 kg endnu L Og hvad værre er – de afslutter mig! Det er sgu surt. Jeg havde virkelig håber på, jeg kunne få hjælp til vedligehold. Jeg har været på vedligehold to gange og begge gange har jeg tabt mig så meget, jeg skulle på øgning igen. Nu er jeg så all alone… Snart i hvert fald. Har en tid mere med gruppen, da det åbenbart er meget vigtigt at sige farvel. Derudover har jeg en tid mere ved psykolog, så vi kan afslutte. Vi skulle egentlig have afsluttet i torsdag, men snakken gik J Jeg er ikke helt, helt afsluttet. Hvis jeg kommer på målvægt og holder den i 3 måneder, så er jeg velkommen tilbage til det der KOP gruppe. Ved sgu ikke. Er lidt øv over det hele. Tror godt, jeg kan klare det.. men det er sgu lidt skræmmende at stå alene. Specielt nu hvor alle mine tanker er beskæftiget med nyt arbejde og projekt. Der er altså ikke så meget plads til mad. Ville godt have hjælp til at få gode nye vaner på arbejde. Jeg er jo heldigvis ikke helt alene. Viktor skal nok støtte op. Det skal nok gå.


Ellers alt vel herfra J Er stadigvæk totalt lykkelig over at skulle starte på arbejde til november!

7 kommentarer:

  1. Øv det er jeg ked af at høre, håber dog at du alligevel kan finde kampgejsten, nu når du også har fået det nye arbejde.

    Men undskyld mig, synes altså bare det er så TYPISK Risskov. Jeg har oplevet flere der er blevet afsluttet på denne måde til ingen verdens nytte. Altså det system, det bliver jeg vidst aldrig klog på.

    SvarSlet
  2. Ej.. Jeg kan ikke lade være med at sidde og smile lidt nu. Ikke af dit indlæg, men fordi min kommentar ikke gik igennem, da jeg havde skrevet den - og du kom jo også til at slette din sidste til mig :-) Nå, men jeg prøver da også bare igen.

    Øv, hvor er det ærgerligt, at du er blevet afsluttet! Ja, deres system er på nogle punkter godt og på nogle punkter hjælper det - MEN jeg frustreres altså også over den måde, det bliver gjort på! 500g ned - og så er det ud. Helt ærligt! Som du selv skrev til mig, er det jo en kamp med op og nedture hele vejen igennem - og jeg forstår simpelthen ikke, hvordan de kan være så konsekvente omkring den vægt. Selvom det i nogle tilfælde er nødvendigt. Jeg synes bare, at de burde kigge mere på DIG, på din situation, og hvor du har brug for hjælp. Selvfølgelig skal du op i vægt, ja, men du har lige været på ferie, og du har fået job. Der er så mange ting, der spiller ind på ens forløb, mad og hvordan man har det. Årg, jeg bliver forarget! Men det er vist en længere diskussion og en generel utilfredshed over den der "straf/belønnings"-metode. Sådan synes jeg, det kommer til at virke lidt. Men ja, jeg kan jo brokke mig så meget, jeg vil - det ændrer desværre ikke på noget. Og du ved (forhåbentligt), at jeg også har været glad for at være i Risskov, så det er ikke for at disse stedet fuldstændigt. Jeg synes bare, du fortjener så meget bedre end den afslutning altså :-)

    Du kæmper så sejt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Undskyld jeg lige kommentere med her, men håber det er okay. Kan ikke være mere enig i, hvad du skriver.

      Slet
  3. Først og fremmest tillykke med din fødselsdag i fredags! Håber du trods alt havde en dejlig dag. Og dernæst øv øv øv! For pokker da! Der åd spiseforstyrrelsen lige et kilo af vejen mod recovery. Kræv stykket tilbage! Det er dit, og du skal bruge det! Held og lykke i kampen! Jeg vil så gerne følge dig mens du vinder! R

    SvarSlet
  4. Kære Bettina. Øv øv øv...! Jeg håber virkelig, du kan klare den selv - det skal du sgu. Du er snart færdig m uddannelse og har fået et fedt job - det er så godt gået - tillykke med det og din fødselsdag! De er godt nok konsekvente i Risskov. Kan ik rigtig finde ud af, hvad j mener om det! Det er i dit tilfælde uretfærdigt, synes jeg! De burde liiige gi dig lidt ekstra tid - det er ét kilo, vi taler om! Omvendt kan jeg godt se, at de mange tilfælde gir god mening. På Riget er de "mere løse i det". Kender flere - mange, der går ambulant, hvor de slet ikke tager på - taber sig - og er hundrede mil fra målvægt. Det er jo heller ik skide godt!

    Jeg håber, du trods afslutning (delvis) - bliver ved med at skrive herinde og kæmper som en gal.

    Kh. M

    SvarSlet
  5. Faldt over dit indlæg.

    Har selv været meget syg af anoreks, for godt 6 år siden. Du er nået langt, det ska du være stolt af. Anoreksi er ikk et liv, det øderlægger meget mere end det gavner. Jeg har været rask i 6 år og kæmper hver dag, men jeg kæmper og det er mig der vinder hver gang. Du er ikk selv om det selvom du tror det, meget af det ligger også hos dig. Du ska virkelig ville det her. Der venter dig så meget godt på den anden side. Et normalt liv, lykke og glæde i alle former. Det er det der er værd at kæmpe for. Kæmp for din rettighed til at blive fri af anoreksiens lange klør. Det er dig der bestemmer i det lange løb. Mad er noget af det bedste der findes og det er helt fantastisk at spise det. Er ikk selv særlig stor, men er rask og kan nu nyde min mad og glæden med andre. Lige meget hvad så er du allerede en vinder:)

    SvarSlet
  6. Hej Bettina!

    Nu må du da gerne snart skrive os en hilsen;-) Det er ved at være rigtig længe siden sidst!!

    Knus fra mig!

    SvarSlet