Lørdag og
humøret er lige til en søndag. Altså ikke det allerbedste humør. Jeg har vasket
tøj, hængt det ud og støvsuget med venstre hånd. Hvor der er vilje, er der vej J Det er nu gået okay. Dejligt er det,
at armen nu gør så lidt ondt, at jeg er i stand til at lave hverdagsting. Så –
have og godt vejr here I come.
I morgen
skal Viktors søn konfirmeres. Vi skal med i kirken, men vi skal ikke med til
festen. Sønnike ville gerne, men mutter er ikke så glad for os. Det er fint
nok. Vi får lov at se ham i det fine tøj i kirken (fuck, jeg lyder gammel!!!)
Han får alle hans telegrammer deroppe. I næste weekend regner jeg med, vi tager
ham og en kammerat ud og fejre. Tror, det bliver Avengers i bio og ud og spise.
Det bliver fint.
Nåmen –
humøret. Altså ikke det bedste. Bliver så nemt irritabel på andre. Der er
virkelig kort lunte. Viktor har overvejet at ringe på kommunen og bede dem lave
et skilt, der oplyser alle i Randers om, de skal flytte sig for mig J - og ikke ryge i nærheden af mig
eller gå med barnevogn… eller rollator J Ja, I kan nok høre, jeg er i
perlehumør. Det irriterer mig så meget, fordi jeg får det så dårligt bagefter,
når jeg har vrisset eller haft tanker om at skubbe til andre – eller spænde ben
for dem. Fuck, jeg lyder jo helt empati løs; det er jeg altså ikke, men det er
svært at rumme andre end mig selv i tiden. Men jeg holder ud og laver ude ting,
selvom jeg nok helst gravede mig ned… eller gravede i min have.
Maden glider
okay ned, men jeg tænker på det non stop og overvejer, hvad jeg skal undgå. Jeg
sover til sent for at udskyde måltider. Jeg spiser somregel, som jeg skal, men
jeg udskyder og udskyder. Det der med at udskyde behov har jo før været godt
for mig. Det har hjulpet mig til at styre min impulsivitet; nu er det bare ikke
så smart igen at gøre hele tiden. Men det er svært at slippe noget, jeg har
haft så stor succes med. Jeg kæmper videre. Nyder når tingene lykkes. Når tingene glipper, accepterer jeg, at det er svært, og så hopper jeg op på krikken igen.
Glæder mig
til sommer og sol J
Ingen kommentarer:
Send en kommentar