Drømmer rigtig meget om spiseforstyrrelse og indlæggelse. I nat drømte jeg, at der var to der havde meldt mig med henblik på indlæggelse. Drømte også, jeg var i London, hvor jeg havde stor fokus på mad og tidspunkter. Det er helt vildt. Tror faktisk, det er omdrejningspunktet for størstedelen af mine drømme. Vil aldrig! indlægges igen.
Når jeg tænker tilbage, så var jeg virkelig syg. Det er jeg ikke nu… læste min gamle journal fra da jeg fik behandling i center for personlighedsforstyrrelser sidse gang. Det var deromkring, jeg udviklede anoreksi. Det var mærkelig læsning. Det var på den tid, hvor det virkelig gik ned ad bakke. Jeg var tavs og enormt passiv. Tilbagelænet og lidt ligeglad med tingenes tilstand. Jeg kan godt huske, hvor fraværende jeg var. Sad bare og stenede. Vidste godt jeg skulle ændre adfærd. Jeg anede bare ikke hvordan. Alle mine intentioner var gode. Jeg havde bare svært ved at følge dem i mål.
Lidt af det samme der sker i disse dage. Jeg vil så gerne – og gør rigtig meget. Alligevel hopper jeg tit over de nemme steder. Overordnet er alt vel… men viktor kommenterer alle de dumme ting. Jeg spiser stadig nogle måltider ekstremt langsomt. Jeg fravælger rigtig aftensmad. Jeg skraber smøret voldsomt osv osv. Det er hårdt, at han kommenterer det så meget… men det er det rigtige!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar