at føle sig som en del af noget større

Så er der fodbold igen J Gider ikke se kampen. Synes dog, det er fedt, at Viktor ser den, og jeg kan høre naboerne og pubben nedenunder. Det er så fedt, når dk scorer. Min sofa ryster nærmest. Kan godt lide at føle mig som en del af noget større. Mon ikke det er sådan for alle så´n helt generelt – det er fedt at være med i et fællesskab. Om end lige dette fællesskab ikke har meget med mig og mine interesser at gøre. Udover vi alle er danskere – og fællesskabet er glæde. Det er sgu da egentlig ret meget at være fælles om. I hvert fald glæden. Også derfor jeg holder af traditioner. Jeg synes, det er en god fornemmelse at vide, at jeg laver det samme lige nu som en masse andre mennesker. Jeg bilder mig ind, at vi har samme følelser.

Skal til læge i morgen og vejes. Vil ikke. Men det hører jo til. Har lovet Viktor, at hvis ikke jeg har taget på, så kigger vi på planen og får hullerne dækket ind. Jeg kender jo godt hullerne. Vil egentlig gerne ændre det. Men når nu det er gået den sidste uge at lave mælk om til light saft og kakao om til ingenting, så er det altså forbundet med angst at indføre dem igen. På den anden side kan jeg jo godt mærke, at når jeg skærer for meget fra, så er der ting, der bliver alt for svære. At spise sandwich på café bliver for svært, med mindre jeg springer formiddagsmad over. At spise ude til aften er næsten en umulighed. Den vej vil jeg altså ikke gå på igen. Jeg synes jo netop, det er så rart, at jeg i en længere periode har formået at spise ude uden helt store bekymringer og kompensationer. Så – aftalen er klar. Har jeg ikke øget eller har jeg tabt mig, så strammer vi skruen.

Jeg har jo været nødt til at tage pause fra pensionist træningen i sommer pga operation. Det er hårdt. Jeg føler, at alle mine muskler splatter ud og bliver omdannet til fedt. Jeg er så bange for at blive helt slatten. Det hjælper en smule, at jeg cykler ud i haven og laver lidt. Men – savner maveøvelser og styrke træning i særdeleshed. Ved jo godt, at det der pensionist træning ikke giver det store, men det giver mig alligevel en fornemmelse af at vedligeholde mine muskler. Jeg har svært ved at acceptere, at min krop lige pt ikke kan holde til træning. Men – jeg holder ud, gør jeg. Det bliver jo godt igen… ikke?