lørdag den 9. juni 2012

tanker under en fodboldkamp


Jeg kan vist godt lige skrive lidt, mens der kører fodbold i TV. Fodbold siger mig ikke ret meget, men jeg vil alligevel gerne liiiige følge lidt med. Jeg bor næsten over en pub, og jeg har fodboldtossede naboer, så jeg kan nemt høre, hvornår der er scoret fra DK. Det giver mig en så dejlig fornemmelse af fællesskab J Kan godt forstå, fodbold er så populært – det bringer folk sammen. Bare ærgerligt det varer så længe og er så kedeligt J

Tit når jeg bare tænker i hverdagen, så har ejg en masse ting, som jeg vil skrive om. Når så jeg tager mig sammen til at skrive, så har jeg glemt de gode tanker. Typisk. Nu sidder jeg og leder efter emner.
Jeg har jo ekstrem lang ferie fra mit studie. Til næste semester starter jeg så op for fuld skrue. I dag har jeg bestilt en del bøger, så jeg kan begynde at forberede mig. Skulle jo gerne have 12 taller og ikke flere 2´ere J Tror, det er fornuftigt nok. Selvom jeg trives med lidt pres, så bliver jeg enormt nemt stresset, og jeg kender jo godt vejen nedad, når jeg er for stresset.

Arbejde… det bliver sgu spændende, når jeg skal ud på arbejds markedet igen. Hvordan mon det skal gå? Det er alligevel ved at være lang tid siden, jeg arbejdede som pædagog. Det er 4 år siden, jeg blev sygemeldt, så vidt jeg husker. Når jeg tænker tilbage på mit sidste arbejds forløb, så er det tydeligt, at min arbejdsplads faktisk tacklede det ret skidt. Jeg var jo blevet fritaget for aftensvagter, fordi der var så meget angst forbundet med det. Pludselig blev det privilegium taget væk, fordi der var andre, der også gerne kun ville have dagvagter, og så kunne man jo ikke gøre forskel! Nå nej. Jeg blev lovet, at jeg altid ville være på vagt med fast personale, som jeg havde tillid til. Min første aftensvagt blev i selskab med 3 løse vikarer. Tak for lort! Jeg er altså ikke bitter eller noget. De gjorde jo deres bedste. Bare ærgerligt de ikke var mere kompetente.

Nå… men jeg glæder mig til at være ude og arbejde igen. At få lov til at være noget for andre. At komme hjem og vide, man har været med til at gøre en forskel. At man måske har været med til at ændre noget til noget bedre. Det ser jeg frem til. Selvom jeg elsker at være studerende, er der alligevel noget pseudo ved det, for det er jo ikke helt ægte. Det er en periode, hvor tingene er specielle, men det bliver aldrig hverdag.
Vist nok ævle bævle fra mig. Fodbold er slut. Dk vandt. Pubbens gæster er glade og nyder en tiltrængt smøg i regnen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar