mere indlæggelse

27/12-10

Skal da love for, den der time-out varsel virkede. Jeg lå ned en hel uge og bare blev federe og federe. Spiste alt, hvad jeg skulle. Vægten var steget 2.1 kg. Panik... men okay. Det trøstede mig, at jeg stadigvæk lå under sejlrenden. Jeg havde altså ikke indhentet al vægten. Det var derfor okay... Pånær at vægtøgningen blev efterfulgt at angst for at tage for meget på ved at spise for meget og motionere for lidt. Jeg skar lige så stille mere og mere mad af, mens jeg puttede mere og mere bevægelse på. Ikke så bevidst. Jeg syntes, mit aktivitetsniveau var ganske normalt for normale mennesker. Det må da være muligt? Jeg må da kunne være bare lidt aktiv, når jeg spiser så meget. Jeg er på D-kost, så det er ret meget, når standardkost er A-kost.

Pisselorte lort. Og så kom julen jo med alle dens fristelser og restriktioner. Jeg havde jo øget så smukt i vægt, så jeg kom hjem fra torsdag til søndag. Jeg lavede den fineste spisedagbog og en smuk aktivitetsplan. Begge dele var skrevet på pc med fin skrift, afstand og overskrifter. Hvor så det hele fint ud. "Følg planen" hed mantraet. Jeg var sikker på, jeg nok skulle klare den. Jeg ignorerede det faktum, at jeg allerede herinde var begyndt at skære ned på maden. Jeg klarede lillejuleaften med æbleskiver og hyggejul med sønnike, forældre og svigerforældre rigtig fint. Vi både hyggede og spiste. Morgenmaden fredag...... tju hej hvor det gik med rundstykker - de hvide endda. Så kom den der juleaften.... Jeg fik hældt fint op... men fik ikke spist det hele. Risalamanden røg i skraldespanden - lige pånær de der par bidder jeg dog fik ned. Jeg elsker sgu ellers risalamande - og min søster havde lavet en fin en af slagsen.
Fik dejlige gaver! Er simpelthen så heldig med alle de dejlige mennesker, der har købt alle de ting, jeg ikke anede, jeg manglede. Så skønt! Det er også en vægtig grundt til min vrede over mig selv. Jeg er så ked af, jeg skuffer alle de mennsker, der jo vil mig det bedste. Håber, at jeg kan gøre det bedre - om ikke andet så for deres skyld. En dag kan jeg måske gøre det for mig selv.
Lørdag tog vi i biografen og så den fantastiske Narnia 3. Menuen stod på slik, og jeg spiste faktisk det meste.... efterlod vel 10 stykker slik. Da vi kom hjem spiste vi de planlagte æbleskiver.
Søndag takkede vi nej til julefrokost. I stedet hyggede vi hjemme. For fanden da hvor jeg elsker min dejlige kæreste. Om eftermiddagen tog jeg så tilbage hertil.
Vægten i morges sdagde så 100 gram mindre end i sidste uge. Flot Bettina! Pisselortelort. Er skuffet. Men jeg skal op på den skide krikke igen!!! Jeg vil jo fandme det her. Jeg mangler at turde. Hvad kan jeg gøre med angsten? Jeg har så mange motiverende aspekter og mennesker - det skal være mit fokus fremfor angsten. Jeg vil jo ud i livet igen! Watch out - jeg skal have en fed uge med masser af mad og sofahygge!!!
- Olivia - hvor er du??? Din blog virker ikke mere?

15/12-10

Så er jeg blevet varslet time-out. Det er sgu ellers lige noget, der motiverer. Hellere pisk end gulerod åbenbart. Jeg skal spise! Længere er den ikke. Jeg skal spise alt og ikke dyrke nogen form for motion! Sådan er den regel! Jeg skal heldigvis hjem i weekenden. Jeg skal hjem fra lørdag til søndag. Det glæder jeg mig til. Rigtig meget! Jeg har lavet en meget detaljeret plan, som jeg skal følge. Der står, hvad jeg skal spise og hvornår og hvor meget. Der står også, hvor meget jeg må shoppe og ikke shoppe. Det er helt klart vigtigt for mig, at det er meget detaljeret. Kæresten får planen med hjem i eftermiddag, når han kommer til pårørende aften. Så kan han meget bedre støtte mig. Ellers har jeg jo en tendens til at lade som om, der ikke findes planer.
Det skal bare gå! Jeg vil virkelig det her! Jeg vil noget andet. Jeg gider ikke den her skide sygdom. Har i øvrigt fået ekstra samværstid, så jeg kan lære at holde mig i ro. Jeg gider ikke undgå vægtøgning, fordi jeg har ild i røven. Det er sgu da for dumt et eller andet sted. Jeg vil!!!

 

13/12-10

Så er det SantaLucia dag og det er samtidig kærestens og min månedsdag. Vi har været kærester i 7 år og 4 mdr. Og jeg elsker ham stadigvæk så højt og jeg savner så meget vores liv sammen. Jeg er ked af, at jeg kommer til at give ham bekymringer. For hans skyld - og min egen og alle de mennesker i verden, jeg holder af - vil jeg være rask!
Jeg spiser stadigvæk, hvad jeg skal, og jeg snyder ikke. Desværre gik der lidt ged i den i weekenden. Vi skulle have risengrød, og det er jo ganske nemt at se, hvad 5 dl. er. Så jeg fik nok risengrød. det var strax sværere at få alt sukkeret på. det er så skørt med denne skide sygdom. Det er bitte små detaljer, der holder den i live. Det er sovseskeen, der ikke bliver helt tømt. Det er sukkerskeen, der ikke tømmes helt. Bitte små ting der bare kommer til at fylde alt for meget. Det holder fast i sygdommen.
I dag var vejedag, og det gik ikke så godt. Jeg havde kun øget med 300 gram, og det er alt for lidt! Det er sur røv, og jeg fatter det ikke. Ved godt, jeg manglede at få en rugbrød i weekenden, og jeg kom til at gå 2 - 3 km. i blæsten pga. manglende busser. Synes bare ikke, det kan gøre så meget. personalet mener, det skyldes, jeg vimser fo rmeget. Synes godt nok, det er imponerende, hvis vimsen rundt kan betyde så meget. Så er det eddermame nemt at forbrænde kalorier. Jeg har aldrig spist så meget og forholdt mig så rolig i mit liv - og så batter det ikke det store.
Jeg er så ked af, at jeg kommer til at gøre folk bekymrede. Det ønsker jeg ikke. Jeg ønsker at vende tilbage til mit dejlige liv, min familie og mit studie. Jeg har så meget at kæmpe for! jeg er topmotiveret lige nu. Har talt med min kontaktpersoner om, at jeg hver 2. eller 3. dag skal have en motivationssamtale med en af dem for at opretholde motivationen. Jo jo :-) Jeg er ekstrem god i tale - knap så god i handling. men jeg må bevise, at jeg også kan handle på mine flotte ord! Jeg kan, og jeg vil! Damn it - jeg vil!

 

8/12-10

Hold da lige op - det er lang tid siden, jeg har skrevet. Hmm.... Sidst stod jeg jo overfor at skulle hjem på weekend. Jeg kunne klare det hele! Ikke en bekymring havde jeg. Det kan da godt være, jeg havde snydt lidt hele ugen - ikke øst nok op ved måltiderne.... og vidste jo nok godt, jeg ville skære ned derhjemme for at være sikker på at have kontrol. Det ville jo være frygteligt, hvis jeg havde øget med 1 kg., når jeg havde snydt... Dumt, dumt, dumt!
Weekenden hjemme var så hyggelig. Nød at være med sønnike og kæresten. Vi hyggede og havde det rart. Det var det positive. Maden gik slet ikke. Jeg fik slet ikke nok af noget. Alle mine gode intentioner røg i vasken, og det var bare overhovedet ikke så nemt som forventet.
Mandag havde jeg derfor kun øget med 600 gram, hvilket var passende i mit kontrolmode. Jeg fik heldigvis fortalt, hvordan jeg havde snydt.... På konferencen aftalte de, at jeg alligevel får lov at komme hjem i denne weekend, da vi er tæt på jul, hvor det er vigtigt, jeg får øvet mig i at være hjemme i lidt længere tid. Så - der er håb :-)
I denne uge har jeg overhovedet ikke snydt. Jeg har forsøgt at bruge personalet så meget som muligt. Jeg harr næsten følt mig rask.... Lige til i aftes til aftensmad. Jeg syntes, jeg havde flere kartofler på tallerknen end dem ved siden af. Jeg påpegede det, men fik at vide at min portion var passende. Jeg var panisk angst for de skide kartofler. Virkelig angst. Det er første gang, jeg har prøvet det så voldsomt hernede. Heldigvis kunne en af de andre patienter huske, at jeg tidligere i dag har sagt, at det jo bare er bagateller, om vi får lidt mere eller mindre mad. Det mindede hun mig om, og en anden mindede mig om mit mantra om, at mad er medicin. Min nabo tog en ekstra kartoffel, så hendes tallerken matchede min. Alle 3 ting gav mig roen til at spise. Damn, jeg var så glad for deres støtte. Pyha, hader de der momenter, hvor det går op for mig, hvor dybt påvirket jeg i virkeligheden er præget af denne sindssyge sygdom!
Har det ellers ganske okay igen. Sidste uge var slem - sikkert pga al den energi, jeg brugte på at tænke på snyd. Det er så ensomt og så dumt, og det er umuligt at komme ud af igen.... Godt jeg fik det sagt til gruppen ved sidste vejning, så jeg slipper for at gå ned af den vej igen.
Vi har haft projekt i denne uge. Vi lavede en moderne version af juleevangeliet. Virkelig moderne med boyband. Vi har kun haft ganske kort tid til at øve, og vi har virkelig fået et imponerende stykke op at stå. Jeg er sgu duperet over, hvor meget man kan nå og ikke mindst rykke sig på så kort tid. I morgen skal vi se billeder og video fra hele forløbet. Er spændt på hvordan det bliver at se mig selv...
I morgen er der også julefrokost med julemad og pakkespil.... Bliver spændende.

1/12-10

Så er vi gået ind i den dejligste måned i hele året. Hvor er jeg dog glad for december. det er tilladt og forventeligt at glædes, tænde lys og bare være positiv. det er da dejligt :-) Det er nemt at gå og mukke, og det kan være svært at fokusere på det gode. I december har alle et fælles fokus. Jeg går overdrevet amok i al juleriet. Let´s face it - så fedt er det jo ikke. Men jeg nyder at lade som om. Nyder at være så positiv. Nyder min pakkekalender. Skal se julekalendre og tude over julefilm :-) Min julekalendergave i morges var denne fine nisse:
Så heldig var jeg :-)

Vi skal spise lige straks.... Ellers alt vel. Humøret skifter meget. Jeg havde vægtøget med 900 gram. det var angstfremkaldende.... og tilfredsstillende. Jeg skal hjem i weekenden. Da jeg snakkede med behandlere om det, panikkede jeg. Jeg kunne slet, slet ikke overskue at skulle hjem til flere måltider - og måske endda overnatte hjemme. Pyha - angst og utryghed. Jeg har så snakket med kæreste efterfølgende. Han fik mine bekymringer manet væk. Jeg har altså verdens dejligste kæreste! Så aftalen er lige nu, at jeg overnatter hjemme lørdag. Skal have udfyldt spisedagbog inden, men jeg regner med at spise frokost hjemme. Eftermiddagsmaden og aftensmad og senaften ligeledes hjemme. Jeg påtænker at bestille mad udefra, så vi slipper for de store kulinariske udfoldelser. Det er svært at overskue at skulle lave aftensmad. Det er skide svært, når jeg er vant til at skære ned og skære fra. Nu skal jeg pludselig forholde mig til at stege i margerine, bruge fløde, bruge federe kød osv. jeg kan kreere fantasifulde kaloriefattige retter, men jeg aner ikke, hvordan man laver almindelig mad.
Nå... frokost... og senere æbleskiver.