fredag den 30. september 2011

Fredagstanker

Sidder på skolen i det nordjyske. Trænger til lige at slå hovedet lidt fra. Det er sgu hårdt sån at bruge hjernen i længere tid ad gangen på noget, der eddermame kræver, man holder tungen lige i munden. Det er så noget sværere pt, hvor tankerne kredser så meget om mad. Hvordan fanden er det lige, man kommer ud af det igen? Jeg gider ikke tænke på mad. Det er jo så ligegyldigt (udover man dør, hvis man ikke spiser)…. Men det fylder bare mine tanker så meget. Synes, jeg har for mange valg, når jeg er alene. Det er så svært at gøre det rigtige.
Jeg vil så gerne være kommet videre. Jeg vil gerne være i stand til at identificere de følelser, der besværliggør spisningen. Jeg når bare aldrig dertil, fordi vejen er fyldt med så mange bump, og jeg synes, jeg bumper lige ind i dem alle. Arghh…
Nå.. on the bright side: i morgen skal jeg til brunch fødselsdag hos veninde. Det er en årlg begivenhed, og det er ren hygge. Vi er somregel den samme flok, der mødes. En god blanding af hendes veninder, kollegaer og familie. Det er ret hygsomt lige at se, hvad der er sket i løbet af et år. Sidst de så mig, vejede jeg 20 kg mindre end nu og var lige på kanten af indlæggelse. Fuck, der er sket meget på et år. Gad vide hvor meget der er sket for dem.
Efter brunch tager veninden og jeg i bio og ser Dirch. Den er jeg spændt på. Den skulle være ret morsom. Jeg kan faktisk godt lide danske film. Der er noget tradition ved at se dem.. noget dansk kulturarv tror jeg.
Så – lørdag er altså både brunch og popcorn. Ikke noget problem. Problemet er at få de andre måltider også.
Søndag skal jeg til fødselsdag ved niece. Til eftermiddagskaffe. Det betyder boller og kage. Igen – husk at få de andre måltider også. Jeg prøver at tænke, at jeg ligeså godt kan tage kampen nu. Hvis jeg spiser for lidt eller kompenserer, så udskyder jeg jo bare smerten. Den bliver jo heller ikke mindre med tiden. Jeg er nødt til at konfrontere den. Jeg er så fornuftig, så fornuftig.. i tankerne. Håber, det holder stik i virkeligheden---

torsdag den 29. september 2011

En epoke er slut

Så gjorde jeg det sgu J Jeg sagde farvel og på aldrig gensyn til daghospitalet. Det er en lettelse. Jeg tror på, det er den rigtige beslutning, men det er jo kun tiden, der kan vise om, det er korrekt. Behandler var okay med på det og forøgede hyppigheden af samtaler. Så lige nu er jeg i frit fald… eller forhåbentlig bare fri… skal sgu ikke længere ned. Vægten skulle jo have vist plus 1 kg, idet det er 14 dage siden, jeg er blevet vejet. Det gjorde den så ikke. Den var gået lidt ned igen. Så nu er der igen mere end 2 kg til målvægten. Jeg er vist snart tvunget til at forholde mig konstruktivt til den målvægt.

Måske er det sørgmodigt at stoppe… kun måske. Fordi jeg føler egentlig ikke sorg. Bare lettelse. Den der 1 dages behandling er en underlig størrelse, hvis man har brug for mere hjælp. Det er som om lige at lugte til noget – men ikke rigtig smage på det. Er ikke egnet som rollemodel for nye spiseforstyrrede. Nope – not me. Jeg er sgu min egen J Trænger bare til at være mig selv. Me myself and I.

Da jeg kom hjem efter dh, inviterede jeg kæresten på hindbærsnitte ude i koloni paradiset. Det var ikke verdens nemmeste at spise den, når nu jeg havde fået alt til frokost ned i Århus. Men jeg gjorde det, og jeg spiser ikke mindre eller mere på et andet tidspunkt. Jeg vil sgu fandme ud af det her spise halløj. Mit liv er bedre end det!!!

onsdag den 28. september 2011

Down down down

Tju hej hvor er vejen nedad en hurtig rute. Der skal godt nok ikke mange forkerte beslutninger til, før vejen fremad er tilsløret af belastende og angstbefængte tanker. For fanden da hvor er jeg faldet i. Jeg kender jo denne vej. Bange for at spise. Bange for at ikke spise – løsningen er så at spise lidt mindre. Det gør så næste måltid til en noget sværere affære. Tankerne kredser om mad, og at spise, om ikke at spise. Om hvor dum jeg er, fordi jeg gør det mod mig selv. Tankerne om rigtig og forkert. Hvorfor er valget , som det er? Jeg debatterer med mig selv, om hvem der bestemmer. Jeg bliver jaloux på dem, der tabe sig. I ude og Hjemme reklameres der for en start pakke med en masse ting fra IsIs. Jeg vil også have en start pakke med ting uden kalorier. Bare tanken om, de findes gør, jeg vil have dem!!!

Jeg kan jo bare spise almindelig is eller slik. Det er jo helt legalt i forhold til kostplanen. Ja, ja – men det er bare ikke det samme. IsIs virker sundere, fordi der er færre kalorier i. Slut prut. .. Ja – prut J for fanden nogle prutter man producerer efter en pose lakrids look and taste alike. Det må da være bevæggrund nok til at holde sig væk fra det pjat.

I morgen skal jeg til Århus efter 14 dages ”fri”. Beslutningen skal bestemmes – should I stay, or should I go? Klart stay hvis tesen er, at hvis man følger behandlingen, så bliver man rask. Klart go, hvis jeg skal prioritere mit liv og velvære. Jeg tror ikke, jeg bliver mere eller mindre rask af at fortsætte 1 dags behandlingen. Jeg tror desværre ikke, det er nok hjælp. Damn, der sagde jeg det. Hvad er der så af hjælp? Skal høre behandler om muligheder. Jeg har brug for lavpraktisk hjælp. Hjælp til ugens udfordring. Hjælp til portions størrelser. Hjælp til at få lavet mad efter de rigtige opskrifter. Var ved at dø de sidste dage, da jeg skulle have karbonader med panering. God damn hvor det suger margarine det skidt. Jeg blev så panikken, at alt der hed fedtstof blev udelukket fra sovsen…. Og der blev vel rigeligt kompenseret også. For fanden jeg hader at være tilbagfe hertil. Jeg vil videre. Jeg vil tilbage til, hvor mad ikke var så farligt – eller hvor tankerne blev parkeret mere fornuftigt.

Jeg er jo trappet helt ud af anti dep., og det har eddermame givet nogle heftige abstinenser. Jeg har haft så meget kvalme, svimmelhed og mærkelige stød i krop og hjerne. Det er heldigvis på retur nu, og jeg kan mærke forbedring hver dag. En anden sideeffekt er at jeg mærker mine følelser så meget pt. Jeg kan blive rørt af en reklame og græde over den for øjeblikket efter at have mordtanker om min kæreste, fordi han kærligt minder mig om cykelhjelmen. Jeg får lyst til at være aggressiv og Gud nåde og trøste det menneske, der giver sig i kast med at resonere mening med mig.

Faktum er, at det er pisse hårdt at mærke alle de der følelser. Hvad fanden skal jeg gøre af dem? Hvor skal de placeres? Jeg kan jo ikke acte out på dem alle sammen… medmindre jeg vil i fængsel… hmm.. leve af vand og brød og dyrke motion non stop i cellen; det er sgu da ikke så skørt….. see Ya!

onsdag den 21. september 2011

Update

Bare lige en hurtig en. Har vanvittig travlt pt. Har fået ny gadget - Samsung Galaxy 2 til erstatning for min elskede iPhone.
Nåmen... altså bare kort. I går spiste jeg den der kage - en hindbærsnitte med kæresten. Jeg nød den, og jeg kompenserede ikke!!!

Så - næste uge er udfordringen at lave de sikre mellemmåltider om. Jeg skal lave mindst 2 mellemmåltider om. Det ene skal være en snickers til eftermiddag eller senanften. Det andet er frit, men der skal være 2, der ikke er de sædvanlige sikre valg. Sæt i gang :-)

lørdag den 17. september 2011

Målsætninger

I nat da jeg ikke kunne sove pga et mareridt, kom jeg til at tænke på mål og målsætninger. Måske har jeg mistet en smule fokus på vejen. Hvad er det, jeg vil opnå? Jeg kommer hele tiden af og til til at vælge helt forkert. Måske er det fordi, jeg vælger uden øje for målet. Hvis jeg vælger at springe et måltid over, så er det jo for den umiddelbare tilfredsstillelse, selvom jeg jo så godt ved, det ikke er gavnligt. Måske kan det hjælpe mig, hvis jeg lister nogle mål op for mig selv. Jeg har selvfølgelig det store ultimative mål: at blive rask. Men det er eddermame noget diffust noget. Ydermere er det ikke særlig målbart. Hvornår fanden er man rask? Og hvad er rask? Mon ikke alle sunde madammer af og til forbander deres kroppe og madlyst lange væk?

Da jeg var pædagog studerende, skulle vi lave målsætninger til vores praktik steder. Det vigtigste var, at målene var konkrete, så det var muligt for vejlederne at vurdere udfra dem. Det er dejligt nemt og befriende at lave store og diffuse mål – så er det nemlig fantastisk uforpligtende. Tra la lej. Det er lige mig. Snakke, snakke en masse smukke snakke – men handlingen er svær. Nu vil jeg udfordre mig selv, vil jeg. Så nu skal der laves mål. Jeg tænker, jeg kan rette til hen ad vejen. Man må nemlig godt ændre i målene. Nogle skal finpudses, andre skal slettes, fordi de er opnåede, andre skal måske gemmes lidt væk. Nå, Bettina enough talk – action!!!
-          Jeg skal følge kostplanen slavisk og skrive ærligt ned
-          Jeg skal tage 2 kg på
-          Jeg skal have min menses tilbage (Neeeeej ….. jo, du skal!!!)
-          Jeg skal udfordre mig selv, så jeg ikke altid vælger det sikre til måltiderne
-          Jeg skal ikke kompensere, hvis jeg bliver bange.
-          Jeg skal tage imod støtte og tro på det
-          jeg skal holde mig til træning en gang om ugen for træningens skyld – ikke for at forbrænde kcal.

Det var vist de overordnede. På sigt vil jeg skrive mere konkret. Måske skal jeg lave ugens udfordring…. Ja sgu.

Ugens udfordring: spise en kage med familien til eftermiddag eller aften (uden at kompensere)

Sæt i gang!

fredag den 16. september 2011

valg og grupper

Så blev DK endelig overtaget af en mere venligsindet regering – endda med en kvinde ved roret! Det kan da kun blive godt. Kunne bare godt lige tænke mig, hvis hende der Helle blev lidt mere feminin. Sjovt som kvinder med magt skal ligne mænd. Hun er jo en supersmuk kvinde – og det skal hun da stå ved i stedet for at gemme sig med tilbagestrøget hår og ”uniform”. Kom tilbage Gucci Helle J

Anyway – det er fedt. Jeg lærer aldrig at forstå, at seriøse og intelligente mennesker kan overveje at stemme på højrefløjen. Jeg tror på, vi er stærkest, når vi står sammen og hjælper hinanden. Vi løfter i flok…. Og det siger kvinden, der er så træt af andre mennesker, at hun overvejer at droppe alt, der bare minder lidt om grupper. Det er nu ikke, fordi det bare er mig, mig, mig det handler om. Mere bare fordi jeg ikke længere magter, at det er andre, andre, andre det handler om. Jeg er så træt af selvpillere. Jeg var på cafe i dag, hvor der sad et par kvinder og snakkede helt almindelig venindesnak. Jeg var ved at gå til. Gider ikke høre om selvværds og selvtillidsproblemer. Gider ikke sætningen: ” Nu skal jeg til at tænke mere på mig selv” eller ”Nu er det vigtigt, hvad jeg vil” – eller ”nu ser vi, om det er godt for mig” Arghhhhh. Har vist fået gruppe fobi. Magter ikke mere. Prøver at se det som et sundhedstegn. Jeg er jo meget ansvarsfuld i en gruppe. Påtager mig hurtigt omsorgsrollen. Måske er jeg ved at bryde ud af den rolle, og så er det måske nemmest at bryde helt ud af grupper for så at vende tilbage ny og forbedret – og en smule mere mig, mig, mig orienteret J

tirsdag den 6. september 2011

På skolebænken

Jeg sidder på mit studie – og hvor er jeg dog vild med det. Det er så skønt at genfinde min identitet som studerende. Jeg har jo fået lavet min helt egen individuelle plan, så jeg er lidt her og der og alle vegne. Altså forstået på den måde, at jeg har skiftet klasse i dette semester – og næste semester skal jeg følge med min gamle klasse. Så det hele er lidt rodet, men det er helt okay. Jeg er alligevel færdig med grupper! For hunde da hvor er jeg træt af grupper! Hele pædagog uddannelsen var en lang gruppe. Pædagog arbejde er også gruppe baseret. Så var der gruppe behandling, og nu venter så en masse gruppearbejde – på nær det gør der så ikke. Jeg har valgt at køre solo. Jeg er sgu mig selv nærmest nu J Jeg magter ikke al den knævren og usikkerhed, som der selvfølgelig skal være plads til i en gruppe. Min klasse består jo af fortrinsvis unge mennesker. De er bare et helt andet usikkert sted i livet end jeg er. Jeg ved jo, hvem jeg er, og hvad jeg kan. Jeg panikker ikke, hvis ikke jeg lige får besked på, hvad der præcis skal stå på en forside, eller hvor mange ord der skal være på en side. Jeg prøver mig bare lidt frem, og jeg ved, der skal være en vis plads til en bred margen – altså ikke bogstaveligt J jeg magter ikke laaange samtaler om dit og dat. Det er ikke fordi, jeg bare vil være færdig her og nu. Nej, nej – jeg nyder skam processen. I selskab med mig selv!!!

Hmm…. Det er sgu også sigende i forhold til behandlingen. Jeg lukkede muligheden op for viktor i går, at jeg stopper med at være i behandling på daghospitalet og så koncentrerer mig om skolen og ugentlige samtaler ved psykolog og eventuelt diætist en gang i mellem. Han panikkede helt og syntes, det var verdens nok dårligste idé. Han er bange for, jeg opgiver, fordi jeg ikke færdiggør det. Jeg synes mere, jeg tager ansvar for behandlingen – og har fokus på, om det giver mening.  Det er jo ikke sådan, jeg bare stopper her og nu. Jeg giver det selvfølgelig en chance dernede og jeg er villig til at snakke mere om det. Jeg synes bare…. Ja, jeg ved sgu ikke. Måske er det ikke det rigtige at gøre. Det er svært at vurdere, men jeg vil i hvert fald snakke om det.
Uanset hvad så skal jeg til Risskov på torsdag og vejes og snakke med diætisten – så må jeg se.
Nå.. back to school J

fredag den 2. september 2011

Alphabeat og Aqua


Var til koncert i går i Hobro til ambufest. Party med Alphabeat og Aqua. Vi var af sted med flere skønne, skønne mennesker. Det var bare så fint. Havde godt nok ondt i fødderne efter at have gået rundt hele dagen. Var jo i Risskov først til 1 dags behandling. Har åbenbart fortrængt det der koncept med at gaine vægt. Havde tabt mig. Ved jo for pokker den der spiseplan er for lille, men alligevel skal jeg følge den. Skal tale med diætist om en uge igen. Hvis jeg bliver ved at tabe mig, skal den jo sættes op. Vil jo gerne lige tage de sidste par kilo på (så gør det dog!!!)

Jeg mødte Viktor i Århus, og vi shoppede rundt og fik frokost. Fik en angstprovokerende stor spinat pandekage med fyld. Spiste den dog!!! Vores tog til Hobro var aflyst – tak for røv. Det var derfor temmelig sent, inden vi var i Hobro. Men til ambu koncert kom vi. Det var vildt sjovt. Bandene er jo fede – og gang i den. Jeg er jo vild med at danse rundt (forbrænde, forbrænde…. Nå nej) Kunne næsten ikke gå, da vi skulle hjem. Dumt med høje sko – men meget smart.

Var sjovt med alle de minder der er på ambupladsen. Jeg er jo kommet der, siden jeg var barn, så der er minder overalt – og bekendte mennesker. Perifere bekendtskaber hilser pludselig lystigt J en ting ambu festen er kendt for er æbleskiver. Det er spejderne, der hjemmelaver dem; de er stegte i så meget margarine, at de nærmest er friturestegte J Det var vores aftensmad. Værsgo. Jeg spiste to… alt for lidt. Men jeg spiste fandme to æbleskiver med fedtet drivende ned ad hagen (Ja, ja – overdrivelse fremmer forståelsen) Viktor var vild med dem. Han fik min den 3. jeg synes, det er s fedt, når vi kan dele sådanne oplevelser. Endelig smagte han de æbleskiver, jeg har talt så meget om. De er altså en helt institution i Hobro J

I dag var hård at vågne op til. Dog ikke hårdere, end jeg cyklede i haven. Havde først visit en times tid af kusinen. Hun var også med i går, så hun var lige så baldret og havde en velfortjent pause fra arbejde J Derefter i gang med lugningen. Efter et par timer måtte jeg give fortabt. Er eddermame brugt. Lytter til min krop, når den skriger pauuuuse!!!