lørdag den 17. september 2011

Målsætninger

I nat da jeg ikke kunne sove pga et mareridt, kom jeg til at tænke på mål og målsætninger. Måske har jeg mistet en smule fokus på vejen. Hvad er det, jeg vil opnå? Jeg kommer hele tiden af og til til at vælge helt forkert. Måske er det fordi, jeg vælger uden øje for målet. Hvis jeg vælger at springe et måltid over, så er det jo for den umiddelbare tilfredsstillelse, selvom jeg jo så godt ved, det ikke er gavnligt. Måske kan det hjælpe mig, hvis jeg lister nogle mål op for mig selv. Jeg har selvfølgelig det store ultimative mål: at blive rask. Men det er eddermame noget diffust noget. Ydermere er det ikke særlig målbart. Hvornår fanden er man rask? Og hvad er rask? Mon ikke alle sunde madammer af og til forbander deres kroppe og madlyst lange væk?

Da jeg var pædagog studerende, skulle vi lave målsætninger til vores praktik steder. Det vigtigste var, at målene var konkrete, så det var muligt for vejlederne at vurdere udfra dem. Det er dejligt nemt og befriende at lave store og diffuse mål – så er det nemlig fantastisk uforpligtende. Tra la lej. Det er lige mig. Snakke, snakke en masse smukke snakke – men handlingen er svær. Nu vil jeg udfordre mig selv, vil jeg. Så nu skal der laves mål. Jeg tænker, jeg kan rette til hen ad vejen. Man må nemlig godt ændre i målene. Nogle skal finpudses, andre skal slettes, fordi de er opnåede, andre skal måske gemmes lidt væk. Nå, Bettina enough talk – action!!!
-          Jeg skal følge kostplanen slavisk og skrive ærligt ned
-          Jeg skal tage 2 kg på
-          Jeg skal have min menses tilbage (Neeeeej ….. jo, du skal!!!)
-          Jeg skal udfordre mig selv, så jeg ikke altid vælger det sikre til måltiderne
-          Jeg skal ikke kompensere, hvis jeg bliver bange.
-          Jeg skal tage imod støtte og tro på det
-          jeg skal holde mig til træning en gang om ugen for træningens skyld – ikke for at forbrænde kcal.

Det var vist de overordnede. På sigt vil jeg skrive mere konkret. Måske skal jeg lave ugens udfordring…. Ja sgu.

Ugens udfordring: spise en kage med familien til eftermiddag eller aften (uden at kompensere)

Sæt i gang!

3 kommentarer:

  1. Jeg blev så glad, da jeg læste det her indlæg :) Synes du er så mega sej - og helt vildt inspirerende.. Du giver mig lyst til også at kæmpe.. For ja, målet er at blive rask. Men hvornår bliver man lige det? Hvis det er det eneste mål, man har, så kan det ikke undgås, at man undervejs er ved at give op. For hvorfor kæmpe for noget, som kan virke så uendelig langt væk og helt umuligt? Så at sætte nogle små mindre, og mere konkrete, mål, er jo en måde at bevæge sig langsomt og sikkert hen imod det store mål. For hver gang man kan strege noget ud, er man jo kommet et skridt nærmere :)
    Tror jeg vil gå i tænkeboks og forsøge at lave nogle mål for mig selv også :)

    Og så vil jeg lige sige, at jeg er HELT sikker på, at du nok skal klare ugens udfordring! Jeg hepper i hvert fald på dig <3

    Knus Kat

    SvarSlet
  2. Jeg synes det er nogle rigtig gode, fornuftige og inspirerende mål, det må jeg sige. Jeg ønsker dig held og lykke med de mål, og jeg er blevet fast læser, så forhåbentlig kan jeg da være med til at se dig nå dem herfra? Det håber jeg i hvert fald :).

    SvarSlet