mester i at udskyde behov

Jeg tror ikke helt, jeg kan huske seriøstieten i en spiseforstyrrelse. Jeg er en mester i fortrængning. Jeg får ikke helt fuldt den der kostplan. Det er ikke nogle drastiske forandringer – eller mangler. Men det er en smule hele tiden. Og et øget behov for at lave de der irrelevante rutiner. 

Det tager længere og længere tid at spise. Jeg læser kalorieindhold og har vild stor trang til at melde mig ind på madlog igen. I går var jeg frygtelig mæt og kvalm efter senaftenmåltid. Overvejede at kaste op. Sover længe for at udskyde måltider. Udskyder generelt alle måltider. Spiser sikre ting. Undviger og undviger svære ting.

Jeg håber, jeg kan finde noget motivation ved at skrive alt det ned. Burde dele det med Viktor… få en kostplan tilsendt igen – rev den gamle i stykker i arrigskab engang…

Ønsker ikke at blive vildt tynd eller tabe mig… slet ikke. Ønsker bare fuld kontrol over indtag. Da jeg blev syg sidst, vidste jeg jo godt, det var forkert, og jeg skulle få det ændret – vende nedturen. Jeg formåede det bare ikke. Blev ved med at udskyde. 

Jeg er vildt god til at udskyde behov. Det har været svært at lære, fordi jeg før i tiden var meget behovsstyret – var nærmest et barn, så umoden var jeg i forhold til behov. Var enormt impulsstyret. Nu har jeg lært at udskyde behov. 

Kan udskyde og udskyde i laaaaang tid. Så lang tid at det forsvinder helt. Det der var en styrke, jeg havde kæmpet for, er nu en hæmsko, som jeg skal af med. Det er altså svært. Men jeg håber, jeg kan!

vær mod dig selv, som du skal være/er for andre.

Af og til når jeg skriver blog, eller overvejer hvad jeg vil skrive, så bliver jeg bekymret over, alt virker så negativt. Jeg synes, jeg fokuserer på det negative i tiden. Jeg skriver om stress ved flytning, vægttab, søvnløshed, spiseforstyrrelse… alt det. Så slemt er det jo altså ikke J Der sker også masser af gode ting. Jeg tror, jeg vil forsøge at have mere fokus på dem.

Det har jeg egentlig også normalt – hvornår så end mit liv er nomalt… Jeg har tidligere været nervøs for, jeg var alt for positiv… altså fokuserede kun på det gode, så jeg fortrængte det dårlige. Sort hvid… grå! Der er jo mellemvej. Jeg kan jo godt skrive et blogindlæg, hvor der er både skidt og kanel.

Havde en fantastisk oplevelse i dag. Vi var ude og købe en lænestol. Jeg fik pruttet prisen 333 kr ned! Jo jo J Vi kunne så ikke fragte den hjem; for stor til cyklen. Den flinke møbelmand lyttede til os og tilbød at fragte den hjem for os, når han fik fri. Jamen – sikke flinkt! Det er en lille bitte omvej for ham, men det betyder bare så meget for os!

Karma – har vist skrevet lidt om det før. Gode ting sker for gode mennesker. Det modsatte er dog ikke tilfældet! Men hvis du er god ved andre, så kommer det gode til dig. Jeg tror på det. Jeg kan ikke forklare det med en eller anden karmisk regel. Måske er det noget med, hvad du udstråler. Måske havde møbelmanden lige fået en skøn sms, som fik hans humør op. Vi skal være gode ved hinanden. Det er så banalt og klicheagtigt – men ikke desto mindre er det sandt.

Til min konfirmation skrev min præst følgende i min bibel: ”Vær mod andre, som de skal være mod dig” … mon ikke også det gælder for mig selv. 

”Vær mod dig selv, som du skal være/er for andre”

God weekend J

den vægt den vægt

I dag skulle jeg så til lægen og vejes. Har stort set ikke sovet i nat, fordi jeg skulle pludselig tidligt op… måske også en smule stresset over at skulle på vægten. Må dog have sovet lidt, fordi jeg nåede at drømme, at jeg havde øget med 300 gram.

 Nåmen…. Ned til lægen og op på vægten med mig. havde tabt mig lidt over 1 kg. Var ikke overrasket. Måske glad, lettet eller ligeglad. Ked af at skulle fortælle det til Viktor bagefter.

Vil virkelig gerne sige, jeg har lyst til at tage de sidste kilo på… men det har jeg desværre ikke. Synes, det er fint nu – og gerne mindre. Men! Giver altså ikke op. Kæmper. Spiste rundstykker til morgen, som vi som regel gør, når jeg bliver vejet. Bad oven i købet om en morgenkage for at bevise, jeg vil noget andet. Spiste ikke hele kagen… men spiste rundstykker med smør og nutella.

Når jeg spiser for lidt, er det jo fordi, jeg gerne vil have muligheden for at spise for meget på et andet tidspunkt. Det sker så aldrig. Jeg spiser aldrig for meget. Men jeg kan godt lide, jeg har muligheden. Jeg tror dog, når jeg kommer over det her anoreksi noget, så kan jeg godt en gang i mellem spise for meget – altså ½ rugbrød mere, lidt slik, en kage eller spise på restaurant uden at kompensere… bare almindelige ting. Det gjorde jeg jo før – uden problemer. Største problem var at få adgang til de ting, jeg lystede J Kan huske, hvordan jeg rigtig tit sagde til Viktor, vi skulle ha have noget lækkert.

Den frihed savner jeg.

Så – selvom jeg ikke har lyst til at øge i vægt, og jeg gerne vil spise mindre, så kæmper jeg imod, fordi jeg vil noget andet! Jeg vil ikke styres af mad!

søndags tanker

Det ser ud til, vores gamle lejlighed er blevet lejet ud på trods af psykopat overbo. Jeg fortalte dem sandheden om ham – det skræmte dem ikke. Nu bliver han vist smidt ud, fordi han ikke har betalt husleje. Det er jo en winner J

Anyway – at lejligheden allerede er lejet ud gør, at vi ikke sidder med dobbelt husleje i 2 måneder. Det er jo super. Flere penge at shoppe for. Jeg kan godt lide at shoppe – bliver høj af det J Men hvis man har råd til det, så er det vist okay. Meget lidt anorektisk at bruge så mange penge på sig selv! J

 Sunde ting – som shopping uden at stifte gæld -, der gør mig lykkelig, er vist okay. Tænk om vægtøgning kunne gøre mig lige så lykkelig som shopping, 12 til eksamen, vægttab og den slags. Måske en dag?

Minder mig om, jeg skal vejes tirsdag. Vil hellere udskyde det. Sindssygt som mi liv stadigvæk er afhængig af vægten. Jeg ved jo, jeg de sidste 14 dage har spist lidt for lidt. Det er anorektisk. Men det er kun anorektisk i mit hoved, hvis jeg har tabt mig. Har jeg øget eller vedligeholdt, så er det ikke sygt. Så er jeg jo rask. Og det på trods af jeg jo godt ved med mig selv, jeg gentager for mange af de gamle mønstre. Trækker maven ind og bliver glad, hvis den buler indad. Bruger for lang tid til at spise. Efterlader for meget mad i skålen. Den slags små ting der fylder mere og mere….

Jeg er altså 38 år gammel. Det er ikke pænt at se mine knogler og tynde ben. Det er det altså ikke. Jeg skal være normalvægtig – eller lidt over. Så er jeg pænest. Det ved jeg jo godt… og alligevel er ønsket om total kontrol/magerhed det. Heldigvis læser jeg mange positive ord på nettet. Det bliver bedre – det gør det!!!

negativitet kan forekomme

I dag er en dag, hvor jeg virkelig skal passe på mig selv. Angsten står afventende. Skal – skal ikke. Skal ikke for den da!!!

Er jo i gang med at prøve at leje gammel lejlighed ud. Vi skal betale husleje de næste 2 måneder, så hvis den bliver lejet ud fra den første, så sparer vi en del penge. Men hvordan fanden lejer man en lejlighed ud med de psykopat-naboer??? Vi viste den frem for et interesseret par i går. De var helt tændte. Det er også en fed lejlighed. Kæmpestor og billig… og larmende. 

Efter vi havde vist den frem, havde jeg den grimmeste fornemmelse i maven.

 Havde jo ikke fortalt dem om larmen fra overbo. Det havde jeg det så skidt over. Er jo et ærligt og moralsk menneske. Kan ikke såre andre. Både er det forbudt – men jeg er også bange for det udefinerbare karma. Tror ikke på karma som sådan… men jeg er bange for, at ondt sker for mig, hvis jeg er ond ved andre.

I dag skulle de så se lejligheden igen. Jeg fortalte dem om, overbo larmede meget, og vi havde klaget til udlejer. Sådan! God fornemmelse i maven igen. Nu har jeg gjort mig, og nu er valget deres. De har alle informationerne.

Men for fanden det koster på psyken!

I dag startede vi med at samle to bog reoler. Det gik over al forventning. Men så skulle vi samle et sidste skab. Det var fyldt med ridser. Ringede og klagede. Skal så tage billeder af ridserne og sende dem ind…. For fanden da. Så meget besvær for et skide skab til 800 kr. magter det ikke.

Nu afslapning. Ikke mere boren. Ikke mere samlen ting. Ikke mere rengøring…. Bare læse, spise og slappe af. 

er du positiv eller negativ..?

I nat blev det ikke til meget søvn. Vores ene kat er så meget ramt af flytningsstress. Den miawer stort set uafbrudt. Når man i forvejen sover ret let, som jeg gør i denne tid, så skal der altså ikke meget til at hærge en nattesøvn. 

Vækkeuret ringede tidligt – skulle i skole. Jeg valgte at blive liggende et kvarter mere – det betyder morgenmad på farten, men det var okay. Jeg kunne så alligevel ikke sove, fordi fandme om ikke kirkeklokker begyndte at bimle. Bor altså langt fra enhver kirke. 

Pyha J Det er morsomt…. Bagefter altså.

Jeg kom op og kom i skole. Derefter hurtigt hjem igen for at tage i Jysk og bytte persienner. Vi har jo ingen bil, så det var med bus frem og tilbage. ½ time hver vej med masser af mennesker og tunge persienner…

Hæ.. hvor har jeg dog ondt af mig selv J Har det jo faktisk okay. En smule træt og lidt angst det er det hele. Ellers har jeg en skøn kæreste, dejlige katte, godt netværk… og alt muligt!

Jeg synes, jeg er kommet ind i en periode, hvor jeg fokuserer på det negative, når jeg skriver. Det gider jeg ikke. Mit liv er jo så fyldt med kærlighed og glæder; det vil jeg fokusere på. Det negative på en dag fylder jo i virkeligheden ikke ret meget. I morgen har Viktor og jeg været kærester i 9 ½ år. Det er sgu da vigtigere at skrive om end manglende nattesøvn og tunge persienner!!! J

Min angst = mandeinfluenza???

Jeg tror, tingene er ved at vende igen. Jeg synes, jeg fornemmer lyset. Angsten er på retur, og jeg kan bedre overskue det hele igen. Nu er jeg bare træt og stresset. Men surhed og irritation er jeg vant til, og det kan jeg sagtens kapere – og jeg opfører mig pænt, fordi jeg ved jo, det bliver bedre igen. 

Angst har jeg ekstremt svært ved at kapere.

 Jeg læste engang, at når man er borderline personlighedsforstyrret, så har man enormt svært ved at tackle følelsesmæssige udfordringer såsom angst. Man er meget mere ramt end andre mennesker. Jeg bliver så i tvivl – er min angst som andres, men jeg har bare så meget sværere ved at kapere den, eller føles den så slem for alle? 

Jeg er villig til at gøre stort set alt for at undgå den – det kan jeg tydeligt mærke nu, hvor konsekvenserne af mine handlinger bliver tydelige. Måske er det ligegyldigt… men jeg vil nu gerne vide det.

Kan man sammenligne min angst med mandeinfluenza? Der er ingen tvivl om, mænd lider mere under influenza end kvinder. Det er jo ikke fordi, det er bevidst – eller at de er mere syge. Det er bare sådan, det er. Måske er det på samme måde med min angst. Den er ikke værre eller bedre end andres angst. Jeg føler den bare rigtig meget. Ligsom syge mænd.

Dagen i dag er brugt på at rydde op i gammel lejlighed. Jeg nyder at løbe rundt på trapperne og bruger min krop rigtig meget. Jeg tror, jeg har tabt mig lidt. Vil gerne veje det, jeg gør nu… gider ikke øge mere. Vil hellere tabe mig.

Mine tanker består rigtig meget af mad og motion i tiden. Jeg prøver at gøre det rigtige. Har lavet aftensmad et par dage i træk i stedet for det nemme a38. Jeg har endda købt de mere dyre (og bedre – pyha … det er farligt at skrive, de er bedre) kiks til eftermiddagsmad….

Skal vejes i næste uge… hvis jeg vejer det samme, er det fint. Hvis jeg har tabt mig, må jeg give det en ekstra skalle! Jeps – jeg er world champion i udskydelse. 

Sort/hvidt helvede

For uglen i hulen hvor er det massivt hårdt at flytte! 

Havde faktisk fuldstændigt fortrængt, hvor svært det er for sindet at følge med. Jeg har været ramt af en angst så stor. 

Samtidigt har jeg jo skulle holde facaden. 

Var jo lykkelig for at flytte, så er der altså ikke plads til angst. Så på med det glade smil, mens jeg rystede indeni, fordi jeg var så utryg. Når ens verden forvandler sig til sort hvid i belastende situationer, duer det altså ikke, at radiatoren larmer om natten, og det er svært at sove et nyt sted. Så er det hele jo sort, og glæden ved at flytte siver væk.

 ALT skal være hvidt, lyst og godt.

Jeg er parat til at gå rigtig langt for at opnå lykken og det hvide univers. Jeg bruger sindssygt mange penge – helt ufornuftigt. Der er dækning for dem – jeg modtager snart noget arv fra min far… men jeg plejer ikke at sælge skindet, før bjørnen er skudt. Men det skal jeg da love for, jeg gør nu. 

Kigger ikke på prismærker – det er irrelevant. Jeg søger ikke lykkefølelse ved at shoppe – det er ikke som at købe sig til lykke gennem tøjindkøb. Nej, det her opfylder noget meget mere praktisk. 

Alt skal være godt, så jeg kan holde angsten på afstand.

Heldigvis kender jeg denne situation. Jeg har været her før, så jeg ved af erfaring, det bliver bedre. Angsten formindskes, og utrygheden bliver mindre. Vejen frem er at erkende, at ikke alt er lykkeligt og hvidt – der er også negative ting forbundet med det; men det gør ikke det hele sort. Verden er fyldt med grå nuancer – og lilla og grønne J 

Og således opløftet vil jeg fortsætte dagen i min nye seje og rolige lejlighed (selvom naboerne larmer en smule engang i mellem :-))

Pyha!

Det er hårdt og stressende at flytte. Jeg er helt forkert i tiden. Mine tanker og ord er underlige og usammenhængende. Maden er manglende. Det hele sejler.... Er okay glad... så´n da. Er træt og har følelserne udenpå tøjet. Påvirkes i ekstrem grad af andres humør. Forsøger at please alle.... gør mig endnu mere træt og dvask.
Jeg glæder mig til, det hele er normalt igen. Til alle lamper er sat op. Til jeg kender det gode sted at læse. Til jeg får nye møbler. Til jeg skal i skole i morgen.... bør måske læse lektier. Pyha!!!