mester i at udskyde behov

Jeg tror ikke helt, jeg kan huske seriøstieten i en spiseforstyrrelse. Jeg er en mester i fortrængning. Jeg får ikke helt fuldt den der kostplan. Det er ikke nogle drastiske forandringer – eller mangler. Men det er en smule hele tiden. Og et øget behov for at lave de der irrelevante rutiner. 

Det tager længere og længere tid at spise. Jeg læser kalorieindhold og har vild stor trang til at melde mig ind på madlog igen. I går var jeg frygtelig mæt og kvalm efter senaftenmåltid. Overvejede at kaste op. Sover længe for at udskyde måltider. Udskyder generelt alle måltider. Spiser sikre ting. Undviger og undviger svære ting.

Jeg håber, jeg kan finde noget motivation ved at skrive alt det ned. Burde dele det med Viktor… få en kostplan tilsendt igen – rev den gamle i stykker i arrigskab engang…

Ønsker ikke at blive vildt tynd eller tabe mig… slet ikke. Ønsker bare fuld kontrol over indtag. Da jeg blev syg sidst, vidste jeg jo godt, det var forkert, og jeg skulle få det ændret – vende nedturen. Jeg formåede det bare ikke. Blev ved med at udskyde. 

Jeg er vildt god til at udskyde behov. Det har været svært at lære, fordi jeg før i tiden var meget behovsstyret – var nærmest et barn, så umoden var jeg i forhold til behov. Var enormt impulsstyret. Nu har jeg lært at udskyde behov. 

Kan udskyde og udskyde i laaaaang tid. Så lang tid at det forsvinder helt. Det der var en styrke, jeg havde kæmpet for, er nu en hæmsko, som jeg skal af med. Det er altså svært. Men jeg håber, jeg kan!