mandag den 27. februar 2012

Gråt... grey... great? Nooot!


Gråvejr… hader det! For den da hvor det påvirker mig hurtigt det der vejr. I går var det helt forår med solskin og blå himmel. Det gjorde mig glad og fyldt med overskud og forhåbninger. I dag er der gråt og trist og depri. Hmm. Hvor er det godt, jeg trods alt kender til vejrets påvirkning på mig. Så er der pludselig mening med galskaben. Og så ved jeg, at det snart bliver bedre, når vejret vender. Gad vide hvordan jeg ville fungere med at bo sydpå, hvor der er sol hele tiden? Ville det holde alle depri tanker på afstand? Måske derfor jeg drømme om at bosætte mig på Bornholm J

Vi var ude i kolonihaven i går. For pokker hvor jeg glæder mig til forår og sommer. Skal lave så meget derude. Huset skal males. Haven skal laves. Hængekøjen skal indvies. Maden skal grilles. Kan ikke vente. Kom nu sommer! Mit semester slutter jo allerede til april, fordi jeg ikke skal skrive bachelor endnu. Så jeg har bare oceaner af god tid til næste semester. Normalt ville det skræmme mig fra vid og sans. Men ikke i år. For nu har jeg jo et projekt. Noget jeg rigtig gerne vil. Noget som gør mig glad. Noget som jeg kan dele med andre. Gør mig glad!!!

Har lige bestilt billetter til at se krysters kartel. Synes, de er vildt sjove. Skal af sted med kusine. Jeg tøvede i starten, da jeg synes, billetterne var sindssygt dyre. Det er sjovt, jeg er så mærkelig nærig med nogle ting. Hun sagde, det ikke var for dyrt, og vi skulle af sted. Og selvfølgelig skal vi det! Jeg glæder mig. Og nu hvor billetterne er købt, er jeg ligeglad med prisen. Altså noget mærkeligt noget med den der selektive nærighed. Forstår den ikke helt. Prøver at kæmpe imod den. Skal sgu ikke have mit liv styret af nærighed J

tirsdag den 21. februar 2012

Tirsdag....

Overvejer hvad jeg skal skrive om. Synes, jeg har så mange tanker. Jeg spekulerer på, om jeg skal skriv et brev til hospital i Risskov. Tænker nogle gange på, at jeg måske trådte på personalet. Måske var jeg med til at skubbe lidt til en langtidssygemelding. Altås ikke med vilje. Men jeg siger, hvad jeg tænker… og jeg var nok også lidt kritisk. Jeg har ikke fortrudt noget, jeg har gjort eller sagt. Har jo heller ikke lavet noget grelt J Men jeg har tvivlet på visses faglighed… det må man gerne. Jeg tænker bare, at da jeg arbejdede som pædagog, kunne jeg måske godt have tænkt mig at høre efterrationaliseringer af nogle af dem, jeg ”behandlede”. Måske er det bare mig, der er en svagpisser J Måske har min opførsel slet ikke haft så dårlig effekt på personalet. Hvad mon så jeg vil med et brev?
Tænker for meget! Jo deeeet J Tankespind… det er, hvad det er. Tankespind om verden drejer rundt om mig… det gør den sgu ikke J Som en nævnte i går.. kan ikke huske hvem.. det er godt, vi ikke er centrum for verden – der er sgu alt for varmt og svært at være.

Jo jo….

Nå.. skriver også lidt opgave og udskyder at spise madpakke. Skal nok spise den. Giver bare en god fornemmelse at udskyde.

What else? Jo… skal til tandlæge på tirsdag. Har jo søgt om støtte til den der kæmpe regning. Nu vil en eller anden klinik se ved selvsyn, hvor slemt det står til. Ja…. Bare de giver lidt penge. Kunne sgu være fedt. Ellers ser økonomien godt nok lidt trang ud.

mandag den 20. februar 2012

Igen mandag...

Så er det da vist også ved at være tid til at nedfælde lidt igen! Er jo stoppet nede i Risskov. Det er en underlig fornemmelse. Fri som fuglen… eller…. Måske er det okay ikke at blive fastholdt i at være syg. Vi talte meget om den der målvægt. Deres erfaring siger jo, at når man når målvægten, så vil man psykisk få det bedre, og spiseforstyrrelsestankerne vil fylde meget mindre. Det burde jo få mig til at øge med de sidste kg… og dog.. J Snakkede også om, at de sidste fem kilo bare er så skide svære for mange. Lige det sidste nyk er lige så svært eller sværere end de første 20 kilo. Hm…

Vi snakkede også om, at det er mærkeligt, at jeg ikke lærer ret meget af mine erfaringer – eller udfordringer. Hver gang jeg tager en udfordring er det som om, jeg tager den for første gang. Vist egentlig ret godt sigende generelt om mit liv. Er sgu ikke så kvik til at bruge konkret erfarede oplevelser til noget andre steder. Ikke engang i samme situation. Hver gang jeg spiser en sandwich til frokost, er det sværere end rugbrød. Og jeg har sgu satme da ellers spist mange sandwich! Det er klart, det gør udfordringerne sværere, men jeg giver ikke op! Jeg tager de svære. Og jeg prøver at lade være med at kompensere. Lige nu har jeg jo en kostplan, som er til ½ kg øgning om ugen. Den følger jeg slavisk lige under, så holder vægten. Det er sin sag J Har flirtet med tanken om at lave planen mindre, så den er til vedligehold, men jeg tør ikke… sæt hvis jeg nu stadig skærer fra. Så taber jeg mig jo, og det vil jeg gerne og det vil jeg ikke.

Synes, jeg har overvejende gode dage. Sjovt er det så at en dårlig oplevelse eller dag kan bombe mig tilbage. Vil øve mig i at holde fokus på, at selvom det går skidt lidt tid, så er det gode jo ikke spildt. Det gode er der stadigvæk at bygge videre på. Det forsvinder ikke, så jeg skal starte fra begyndelsen igen.

Hmm.. skole…. Skriver opgave. Følger jo to semestre, så det betyder, at jeg i de to første måneder skal lave viiiildt meget skole tam tam og eksamen. Når april kommer, så skal jeg så intet lave før næste semester. Det er sgu ikke perfekt. Forsøger at få lov at få rykket tingene lidt. Får lidt præstationsangst. Det er svært at erfare, at jeg ikke er perfekt. Jeg risikerer at lave en opgave, der ikke får perfekt karakter. Jeg forstår ikke alt. Videnskabsteori er pissesvært, og jeg finder det umuligt at få greb om – altså få oveblik over. Jeg forklarer pænt andre, at de jo ikke kan forvente at have overblik over noget så uoverskueligt – det har forskerne jo ikke engang. De søger også rundt lidt på må og få. Men – jeg forventer overblik. Jeg vil kunne det til punkt og prikke. Flotte og høje forventninger må man sige! Og umulige!!! J

mandag den 13. februar 2012

Mandags-tanker

Sidder på skolen og har lige lidt tid, inden jeg skal ned og blive klogere på videnskabsteori. Pyha, bare ordet og jeg gaber. Sgu ikke alt der er lige interessant J Men det går nok. Min skole i dette semester varer 2 måneder, og jeg har 2 timer 3 gange om ugen. Det er da lige til at overkomme. Transport fra Randers til Aalborg varer næsten længere. Så er der tid til at læse – og spise madpakke. Altid hyggeligt at spise laaangsomt med mange mennesker. Sjovt med det der spisen langsomt. Det er så afhængigt af madtype. Noget mad spiser jeg i normalt tempo, mens andet bliver dissekeret både på tallerken og i munden. Rugbrød er uheldigvis en af de slemme, der tager lang tid, med mindre det spises med kniv og gaffel. Så spiser jeg normalt J Sgu da pudsigt. Jeg bliver ikke angst, hvis ikke jeg følger ”reglerne”. Det giver bare en fantastisk fornemmelse af tryghed at gøre det.
Nå… i morgen tager jeg fri fra skole og får besøg af min skønne niece. Vi skal ud og storshoppe. Det glæder jeg mig til. Selvfølgelig tænker jeg over maden, men jeg har besluttet ikke at planlægge noget på forhånd. Vi spiser, der vi har lyst, og tidspunktet er også ligegyldigt. Vi finder ud af det. Om ikke andet kan jeg jo altid nippe til en salat eller spise en sandwich. Lidt panikker det mig dog, at vi onsdag skal spise i Århus efter psykolog besøg og torsdag skal jeg på shopping med veninde, og så spiser vi også ude. Pyha. Det er pludselig tre gange på en uge! Men.. gider ikke panikke. Tager det som, det kommer.

Nå.. må hellere komme til time

torsdag den 9. februar 2012

Ekstra sårbar personlighedstype

I dag er jeg alene hjemme. Det er lang tid siden, jeg har prøvet det. Meget mærkelig fornemmelse. Men fint nok. Den lille syge anoreksi stemme har glædet sig. Den regnede med, jeg var nemmere at overtale til at undgå mad, hvis jeg er alene. Og den har ret – og dog. For selv om jeg er fristet, så gør jeg det ikke. Jeg gør, som jeg plejer. Drak endda mælk til maden i stedet for pepsi, som jo nok kunne være mere fristende.

Jeg drømte, jeg var indlagt i nat… det var ikke rart. Omsorgen var dog rar. Måske skal jeg igen tage imod omsorg og støtte. Virker til, jeg savner det. Har tænkt en del over indlæggelse på det sidste. 3 jeg var indlagt med er blevet genindlagt. Det gør mig så ondt. Ville så meget ønske for dem, de kan finde styrken og kærligheden. Heldigvis at de får hjælp! Jeg er faktisk generelt imponeret over hjælpen til sf. Det bliver taget seriøst. Nå, det var en tanke. 
Sidst jeg skrev, vævede jeg rundt i noget omkring selverkendelse og sygdomsindsigt. Det tænker jeg stadigvæk på – og specielt i forhold til genindlæggelserne. Jeg er så sikker på, jeg aldrig mere skal indlægges for sf. Aldrig! Jeg tænker, at jeg nok er mere rask end de andre, så måske burde jeg slet ikke have været indlagt. Jeg burde have gjort det selv. Jeg bliver jo ikke genindlagt – ergo er jeg mere rask. Jeg får næsten skyldfølelse over at have det bedre. Hvor dumt er det. Jeg nægter at agere på det…. Men tanken er der. En lille del af mig vil gerne bevise, at jeg havde ret til den der indlæggelse, fordi jeg var syg. Det var ikke bare fis. Sikke tanker der pludselig dukker op. Jeg anerkender dem og sender dem så retur til anoreksien. Værs´go! Tyg på dem.

Var i skole i dag. Så skønt. Går i klasse med en skøn kvinde, og vi har tidligere talt meget sammen omkring det at være sårbar. Hun fortalte, der findes en personlighedstype, som er ekstra sårbar overfor sanseindtryk. Ydermere er typen udfordret på den måde, at hun lader op med andre – altså ved at være social. Men hun slapper bedst af alene. Det er bare så sigende for mig, og det løser et mysterium. Jeg har det jo super med andre, og jeg trives så meget og vokser ved at være social. Alligevel er det skide hårdt, og selvom jeg er fyldt op med positive ting, så bliver jeg også afkræftet af det. Det giver jo pludselig mening. Jeg skal lade op med andre stadigvæk – men jeg skal tage hensyn til, at jeg så efterfølgende har brug for ro. Ikke fordi det er for hårdt at være sammen med andre, men fordi det er bare sådan, det er! Hun vil maile mig en artikel omhandlende emnet. Syns det er spændende. Det er jo ikke en personlighedsforstyrrelse eller sygdom – det er sådan, man er. Det skal accepteres og anerkendes i stedet for at laves om. Det er jo logik J

lørdag den 4. februar 2012

Sygdomserkendelse?

Har ikke haft den store skrivelyst. Det har været lidt hårde dage, og så gider jeg ikke skrive. Helt sært – men måske et billede af min fortrængning af det svære? Jeg vil jo gerne vise, at det hele går rigtig godt, og jeg vil rigtig gerne have det til at være sandt. Så hvis jeg fornægter det slemme, så findes det jo ikke?

Er startet på skole igen, og det er hårdt. Det er super fedt, men det er også hårdt at være på igen. At dele tog og bus med en masse mennesker. At forholde mig til andre mennesker igen. At have fokus på egen formåen igen. Har fået karakterer. Fik et 10 tal, og jeg var så glad. Helt oppe og ringe. Det andet fag fik jeg ”kun” 7. Nedtur. Er jeg virkelig dum? Er det ikke utroligt, hvordan 2 tal kan påvirke så forskelligt? 7 er en fin karakter. Det ville bare være nemmere, hvis jeg havde fået 2 10 taller. Så var jeg sikker på, jeg er klog. Hvad sker der for det? Det er tal!!! Det siger jo intet om min generelle formåen eller evner. Nåmen, det er vist et meget godt billede på, at det er svært at være i skole igen.

Skulle jo være afsluttet i Risskov i mandags. Behandler var syg, så det er udsat. Det var også mærkeligt. Nu var jeg jo opsat og gearet op til afslutning. Nu bliver det først 15/2. Det har fået sat gang i nogle tanker omkring sygdomserkendelse. Altså – det går jo meget godt, og jeg vil aldrig mere være syg/undervægtig. Det er da sygdomserkendelse? Og dog. Måske fortrænger jeg bare. Jeg ved jo godt, det kun går den forkerte vej, hvis jeg skærer hjørner af. Alligevel tænker jeg, at hjørnerne jo ikke er så store, så det går nok. Og måske gør det. Måske gør jeg det rigtige. Måske er det i orden at springe lidt mellemmåltider over for at have plads til burger og pomfritter  - for derefter at give Viktor de fleste pomfritter? Hvis det kun er i det små, så går det vel? Eller skal madplanen følges slavisk, fordi jeg endnu ikke er i stand til at regne ud, hvad der er korrekt at bytte rundt på. Nå, det hele er ikke så skidt. Jeg laver også gode beslutninger. Vi fik hindbærsnitte i går. Oh yeah J