Sidste pip fra 2011

Skal da lige nå at skrive lidt, inden året rinder ud. Sikke et år det har været. Kan huske sidste nytårsaften – så´n da. Var indlagt, men jeg var hjemme og fejre. Vi var kun Viktor og jeg. Maden skræmte livet af mig. Fik slagteren til at lave en bøf på præcis 125 gram – uden fedt. Kransekagen blev også vejet af J Blev dog ikke spist, men det er jo bare detaljer. I år er jeg desværre også pisse bange for maden. Eller … bange er et dumt ord. Jeg synes bare, jeg slet ikke kan holde ud, vi skal købe så meget. Pyha. Har ellers en okay tryg menu og alt. Men så er der jo peanuts og alt det andet. Godt det her festeri snart er en saga blot!

Var jo i Risskov forleden. Som forventet var vægten ikke steget. Den var faldet lidt. Heldigvis ikke så meget. Men altså … nok til at jeg skal afsluttes dernede. Aftalen var jo øgning på mindst 5 kg senest midt januar, så ville jeg få 3 mdr. vedligehold. Nu har jeg så holdt vægten og ikke øget. Derfor bliver jeg afsluttet. Jeg tror, det er okay. Jeg trænger til pause fra det hele. Jeg skal ud og mærke, hvordan det er at være til. Altså uden behandling. Ved godt jeg ikke er rask, men jeg er virkelig spændt på, hvor meget anoreksien egentlig fylder uden behandlingen. Jeg har jo en masse redskaber, og selvom jeg måske ikke lige pt er klar til målvægt, så vedligeholder jeg i hvert fald. Og det må være bedre end at tabe sig. At jeg så er viiiildt misundelig på alle dem, der skal tabe sig i det nye år. Misundelig på alle diæterne i bladene. Vil ikke tabe mig, men jeg gad virkelig godt at mærke succes glæden, når tallet på vægten går nedad. Gad vide om jeg nogensinde får samme glæde ved at se tallet stige? Har faktisk leget med tanken om at tage 7 kg på bare for at få lov at tabe mig lidt igen J Helt normal tankegang…. Naaah J

Nåmen – happy newyear!!!

En ting mindre at gøre

Nå… så er jeg her lidt igen. Mit nytårsfortsæt er at skrive noget mere. Jeg … hæ, så nåede jeg ikke længere. Jeg kom i tanke om, jeg jo skal huske at skifte gruppe i Danmark, så de kan være behjælpelige med at dække bare en lille bitte smule af de maaaange penge, jeg skal af med. Når jeg er færdig med alt det her eksamenspjat, så må jeg lige suse på kommunen og høre, om de vil give en skærv. Man er vel en del af en kræver mentalitet? Har læst så meget  i medierne i tiden, at vi bare kræver og kræver. Vi gider så ikke dele, når det kommer til det. Ævl og kævl. De skulle kende et par psykisk ustabile mennesker. Vi står sgu på pinde for at opfylde andres behov og har svært ved at tilgodese vores egne

.

Nå, det var vist bare en gren af tanker, jeg kom ud på der. Burde gøre så meget andet. Burde opdatere inde på facebook. Kvinder – I ved selv hvem, I er J Jeg læser, hvad I skriver og jeg tænker på jer J

Nå… så er der en ting mindre. Min opgave er printet ud. Den kommer med til århus i morgen. Så kan jeg rette den, mens jeg tuder over vægten. 

Efter jul

Nå Bettina – kunne da godt være, du lige skulle skrive en smule blog. Det er så dejligt, når du i stedt for burde skrive opgave. Bum bum. Sidder faktisk på biblioteket og har skrevet noget opgave, så jeg er da på vej J Det skal nok gå. Jeg skifter mellem naiv optimisme og bundløs pessimisme.

Julen er ved at være et overstået kapitel. Det er rart nok. Der er en masse forventninger, der er blevet indløst, og det giver en god fornemmelse. Det er rart ikke at vægne op hver morgen og overveje, om man skal spise det eller det konfekt juleaften. Om 1 portion mad er nok, eller om man burde tage lidt men så tage to gange. Jeg har været fanget i, at jeg rigtig gerne vil have det så normalt som muligt. I gammel tid spiste jeg jo gladelig 2 portioner mad, fordi julemad bare er lækkert. Vore julemad er ikke fed – men ganske glimrende kalkun. På den anden side havde jeg lyst til at køre den stramme tallerken model, så der ikke skulle herske tvivl om, jeg fik, hvad jeg skulle. Nå… det slår mig lige, hvor meget mad snak stadigvæk fylder i mig. Det jeg egentlig bare ville skrive var, at jeg havde en dejlig jul. 

Jeg fik skøn julemad. Jeg fik 2 portioner ris ala mande – som jeg selv havde lavet!!! Det var en stor udfordring at lave det – eller tankerne om det. Da jeg skulle lave det, var det okay nemt, og jeg havde viktor med på sidelinjen, så jeg var sikker på, at det blev lavet med sødmælk og fløde J Jeg fik i øvrigt mandlen!!! Sådan!!! Konfekt og kager gled ned til aften også. Jeg talte dem ikke. Jeg tror, jeg fik, hvad der er passende. Jeg havde desværre kompenseret lidt på forhånd og gjorde det også efterfølgende. Måske er det okay nogle gange. Det var i hvert fald medvirkende til, jeg havde en skøn juleaften og 2. juledag.

I øvrigt en vanvittig hyggelig jul holdt med søster og hendes 4 børn. Deres glæde over julen er bare så ren og så dejlig at få lov at være en del af. Jeg er et julemenneske, og jeg nyder at give og at få gaver. Jeg fik sindssygt gode og tænksomme gaver!

Ja… og så skal jeg til Århus på torsdag og vejes efter 3 ugen uden vægt. Det er sgu potentielt angstprovokerende. Har nok taget på/tabt mig/holdt vægten. Logikken siger, jeg har tabt mig lidt. Følelserne siger, jeg har taget 4 kg. på. Virkeligheden kender jeg på torsdag. Gruer for det. Kunne nok godt leve mit liv uden at blive vejet. Og dog. Ville sgu nok tabe mig alligevel.

Måske har jeg gjort det godt ved at se lidt stort på kostplanen og kaldt 4 stykker konfekt for eftermiddagsmad, eller måske har jeg snydt og kompenseret for meget. Jeg tror mest det sidste. Uanset hvad vægten siger, så har det været en svær tid med masser af overvejelser. Dog ikke så mange selvbebrejdelser. Det er da noget?

Gamle, svage krop

Min krop er i forfald. Sådan er det. Jeg har forstadier til knogleskørhed. Jeg skal til tandlæge for 75.000 kr. Jeg har tarm prolaps og skal opereres. Jeg har vaginisme og skal til fysioterapeut og sexolog. Og så er der det psykiske. Hvad fanden sker der? Hvad er det, jeg har budt min krop? Det er fandme sørgeligt. Hold op hvor jeg synes, der er mange konsekvenser, der skal rettes op. Jeg føler, jeg skal lære min krop at kende igen, men hver gang jeg udforsker noget nyt, så er der nye problemer, som jeg ikke selv kan løse. Pyha. Jeg prøver at bruge det konstruktivt. Prøver at tænke, at det sgu ikke er det værd at undlade smør eller ændre en bolle til en knækbrød. Det er sgu ikke det værd i længden med alle de fysiske konsekvenser.

En løsning på alt, kunne selvfølgelig være at stikke mig et gebis, en stomi, en lolita dukke til min kæreste, nupo pulver 6 gange om dagen… Farvel besværlige ting. Mon det er det værd? Alt er kunstigt. Hov glemte at bede om kunstige bryster. Det gør noget for selvværdet, har jeg hørt J Ja ja, humor er vigtig.

Kom nu julestemning

Jul dejlige jul…. Eller noget. Synes godt nok den der julestemning er langt væk i år. Kom nu med noget bedre vejr. Det betyder bare så meget. Er så småt begyndt at købe gaver. Har fået sagt fra mht. gave til storesøster og hendes afkom, eftersom jeg kun ser dem en gang om året eller lignende. Det har været svært at sige stop, men nu er det gjort, og pludselig er glæden ved at købe til andre så meget større. Sjovt at der er forskel. Men dejligt at kunne nøjes med at købe gaver til nogen, der betyder noget for en.

Og mig – ja, jeg ønsker mig bare en badevægt J Havde tabt mig sidst. Må virkelig i gang igen. Nu skal jeg ikke til Risskov i 3 uger. Så 3 uger uden vægt – på nær på fredag, hvor jeg sniger mig til at veje med nede ved pensionist træning. Der er en god lære… altså at lade være med at veje mig en gang om ugen. Er sgu blevet fastlåst i at være syg. Er bange for, at det der Risskov noget er kommet til at fungere som en sovepude for mig. Så længe jeg er dernede regelmæssigt, ved jeg jo, der er styr på mig, og så er jeg mere tilbøjelig til ikke at kæmpe så hårdt. Jeg ved jo, de passer på mig. Jeg tror, jeg er nødt til at tage noget ansvar på mig igen. Hader det. Elskede jo at slippe ansvaret i sin tid. Ja tak – øs du bare op for mig og fortæl mig, hvad jeg skal spise J Nåmen, det er altså fint nok med 3 ugers pause. Så må vi se, hvad der sker. Jeg når jo nok ikke at tage de der 5 kg på inden udgangen af januar.

Ellers alt vel herfra – udover den manglende julestemning. Den dukker nok op. Har øget mine lykkepiller. Er nu på dobbelt dosis. Det hjælper på tingene J

Mandags blues

Nå… lige et par ord herfra. Overvejer at stige i medicin. Er på nedtur… igen. Kender rutinen. Får det mere og mere trælst. Irriteres så nemt. Gider ikke andre mennesker. Er totalt sensitiv. Har skrevet til lægen, og hvordan jeg skal stige. Kæresten er små sløj i tiden. Det betyder, han ikke har meget appetit. Sjovt nok betyde det så, at jeg heller ikke har meget appetit. Ha ha. Så er det dælme svært at spise. Øv bøv. Skal jo igennem alligevel.

Prøver virkelig at holde ved, men det er så nemt at miste fokus. Julen er hammer svær. Alt det der hygge med mad. Pyha altså. Og jeg kan jo godt lide en æbleskive eller en småkage i ny og næ. Jeg er bare så bange for det. Bange for at få for mange kalorier. Hvis jeg så springer et måltid over, så er jeg sikker på ikke at få for meget, når jeg så spiser æbleskiver. Alligevel putter jeg så bevidst for lidt flormelis på. Altså hvor længe har jeg tænkt mig at blive i kalorie tænknings helvedet???

udfordringer

Min ambition om at skrive hver dag er udfordret J Men, men men – nu er jeg her igen. Frisk og alt muligt. Eller i pisse nedern humør fordi det er 1/12, og vejret er bare slet ikke julet, og jeg er slet ikke i julestemning. Øv bøv. Må hjem og finde et kalenderlys frem og se, om ikke det giver lidt stemning.

Var i Risskov i går. Havde taget ½ kg på på de 14 dage. Ikke perfekt. Men okay. Må virkelig minde mig om igen og igen at jeg jo skal øge i vægt. Ikke vedligeholde. Vi talte meget om udfordringer. Den måde jeg bedst bliver rask på er ved hjælp af udfordringer. Lige nu er mit liv temmelig rigid, fordi jeg bare tramper rundt i de samme dumme og uhensigtsmæssige mønstre. Jeg er så bange for at gøre noget anderledes, så jeg bliver i stedet for fanget i det samme. Nu er ugens udfordring derfor erstattet af dagens udfordring. 7 ugers erfaringer på en uge. Det er sgu da effektivt. Har med hjælp fra kæresten skrevet ned, hvorledes jeg skal udfordres denne uge. Vi snakker altså spise velkendte og trygge måltider på kortere tid. Anderledes mad. Er allerede pisse bange. Men jeg ved jo, at erfaringen gør, det bliver nemmere over tid. Så – kom december kom æbleskiver og jule hygge og hurtig spisning. Jeg er klar… så´n da

Tanker om syg og rask

Tænk hvis jeg en dag blev helt rask. Jeg aner knap nok, hvad rask egentlig er. Jeg føler, jeg har det okay. Er man så rask? Jeg føler mig så´n lidt rask….. indtil muligheden for et ændret måltid kommer frem. Så panikker jeg. Eller hvis der bliver sat spørgsmålstegn ved min laaaangsomme spisning. Tør ikke lave de sidste par ting om. Som om jeg ønsker at fastholde mig selv i noget sygt. Men jeg er virkelig bange for at give slip. Bange for lyst og grådighed skal tage over og dominere i al evighed.

Lige nu går det jo godt. Men jeg drømmer alligevel om at spise for lidt. At tage for lidt. At tabe mig. Gad vide hvornår det bliver erstattet af noget rationelt? Nu skal jeg ikke til Risskov i 14 dage i streg. Altså ingen vejning og ingen behandling i 14 dage. Kan jeg så holde motivationen? Jeg skal jo bare spise. Jeg vil gerne… men jeg vil også gerne undvære noget mad… og bare dyrke lidt mere motion. Og bare svømme lidt… og bare forbrænde sindssygt mange kalorier. Damn… savner den der blive høj fornemmelse. Kan håbe, livet kan tilbyde det en dag…

motivation

Den der plan med at skrive hver evigt eneste dag er gået lidt i vasken. Det er sjovt med motivation. Det ene øjeblik er man top motiveret – næste øjeblik har man helt glemt projektet. Motivation er en sjov størrelse. Gad vide hvad den kommer af, og hvordan man får den plejet, så man husker den oprindelige glæde. Nogle gange fortaber minderne sig i tåger. Hmm.. Ja ja.

Det er jo egentlig grundlæggende for alt dette. Motivation. Og dog. Hvis man kun kan blive rask af anoreksi gennem motivation, så er det eddermame en ulige kamp. Synes bare, der snakkes meget om motivation. Og hvis jeg glemmer motivationen, så glemmer jeg at spise…. Eller det bliver i hvert fald mindre vigtigt. Men hvordan skal jeg dag efter dag finde motivation? Der må være andre ting p spil end motivation og viljestyrke.

Nå – refleksioner over ikke rigtig noget kunne jeg fortsætte med. Men det er uinteressant i længden, og tydeligvis er det et forsøg på at få tiden til at gå. Jeg er på skole, og jeg er vildt træt. Har ikke lavet det store i weekenden… udover en masse praktisk i hjemmet, fordi jeg virkelig ikke magtede at skrive opgave, som jeg burde. Nå.. hej igen

Tandlægens våde drøm

Skal da lige love for, jeg har mærket konsekvenser af anoreksiens forunderlige væsen i dag. Det kunne jeg godt være foruden…. Men … det er jeg så ikke. Mine tænder er i forfærdelig stand, efter jeg hele mit liv har skåret voldsomt meget tænder om natten. Jeg har skåret mig igennem en del tandbøjler, og i mine selvhadende perioder brugte jeg slet ikke skinne. Det var jo lige meget. Det har så heller ikke gjort sagen mindre af, jeg har kastet op nogle gange. Altså – vi snakker max 2-3 gange om ugen i 1-2 år. Men det er altså nok til, mine tænder er totalt fucked up. Fortænderne er næsten gennemsigtige. En af tænderne er smuldret helt forneden. Altså vi snakker sgu et helt hjørne af en tand, der mangler. 

Måtte så til tandlæge i dag… kan jo ikke se sådan ud. Han var noget duperet (naaah – nok ikke ret rette ord J) over mine tænders tilstand. Jeg fik taget billeder og aftryk. Han tager det med på konference og laver en plan med de andre. Bør jeg mon føle mig beæret over at så mange skal diskutere mine tænder??? Nok ikke. Pyha – er vildt ironisk. Det er nemmest. Vil ikke blive gal og sur over det. Det kan jo ikke laves om. Jeg kan bare sørge for at minimere skaderne og få lavet en masse. Altså vi snakker kroner, broer, bøjle og hvad ved jeg. Næste gang jeg skal derover, vil jeg få planen præsenteret… og jeg skal så overveje, i hvor stor grad økonomien skal bestemme. Den skal bare overhovedet ikke bestemme noget. Det skal være i orden, om jeg så skal låne 100.000 i banken!

Ellers god dag med pensionist træning og shopping

torsdag

Nå…. Fik slet ikke skrevet i går, selv om det var planen. Men det var en lang dag. Efter vejning, psyk og diætist mødtes jeg med min kæreste inde på strøget, og så blev der shoppet J Skulle finde julefest outfit; fandt alt muligt andet. Fint nok. Vi endte med at spise på cafe dernede. Oksehale suppe. Det lød såmænd lækkert nok…. Meeeen…. Ja ja. Brødet var fint J

I dag er så startet med vaske tøj og støvsuge. Skulle have været i skole, men det var så kort tid og skulle møde så tidligt, så jeg besluttede at blive hjemme.

Hov… slemme Bettina. Glemte jo vægttingen. Havde taget 200 gram på. Ja ja. Havde troet det var mere efter sidste uges store vægttab. Viser bare, vægten er upålidelig. Min nye plan er at øge, til jeg får menses… det har den positive effekt, at jeg håber, det snart kommer, så jeg kan stoppe med øgningen J Diætisten kom til at sige, hun synes, jeg skulle hurtigt tage de fem kg på og så overbevise psykolog om, at jeg skulle veje 3 kg mindre. Så kunne hun hjælpe mig med at tabe dem igen. Det var ikke smart sagt. Tror også, hun fortrød. Nu kværner mine tanker rundt om hvorfor hun sagde det. Måske for at give mig håb, så jeg tør komme på målvægt? Måske fordi hun synes, jeg er ved at blive alt for tyk og bør stoppe snarest. Hvad ved jeg?

Nå… vasketøj og lektier kalder. 

Skide piller.... :-)

I morgen skal jeg til århus og vejes, have samtale med psyk og til diætist. Mange ting på en dag. Håber endda at have energi nok bagefter til at få købt noget tøj til en stor fødselsdag, jeg skal til senere i måneden. Hader at skulle vejes – og elsker det. Det symboliserer enden på en uge og starten på en ny. Samtidig er det enormt frygtindgydende. Skal jo helst ikke tabe mig. Det har jeg heller ikke denne gang. Jeg plejer at svinge et kg op den ene uge og et kg ned den næste. Og det på trods af jeg stort set spiser det samme hver dag og hver uge. Fatter det ikke. Måske noget hormonelt, der begynder at røre på sig. Har stadigvæk ikke fået menses, men mon ikke det snart dukker op. Nåmen… hader det der tal på vægten uanset hvad. Prøver at overbevise mig selv om, det er godt, når det går opad…. Det giver frihed. Hmm Ja! Sgu!

Har det ellers generelt bedre stadigvæk. Fontex er åbenbart vejen frem. Fint med mig. Gider ikke have det så sindssygt dårligt, hvis en lille pille hver dag kan løfte mit humør. Arghh. Ævl med mig. Hader det. Hader at skulle tilføre mit sind noget, som påvirker det så meget. Savner følelsesudsvingene. Men – er dog bevidst om, at alternativet trods alt er værre og uoverskueligt. Det gør det okay at poppe de skide piller. Nej, nej – ikke den slags skide piller… de er bandlyste og tak for det. Var sgu også upassende at få diarre her og der og alle vegne J Og således opmuntret videre i dagens tekst – at skrive problemformulering. 

Superwoman

Engang var jeg verdens bedste biblioteks studerende. Jeg kunne det hele. Jeg var den bedste til alt. Det lyder hårdt, men det hele gik som en leg. Jeg betvivlede ikke egne evner. Kunne jo klare det hele. Var vellidt. Kunne slet ikke tro, at jeg kunne være andet. Intet mindre end superwoman var jeg. Der var dog et lille bitte problem. Jeg kunne ikke åbne dørene – de var for tunge. Jeg kunne ikke spise mad; det var for farligt. Jeg kunne bruge lang tid på at overveje transport. Jeg kunne ikke tolerere fejl.

Det var mig engang. Nu er jeg en helt anden. Jeg er stadigvæk mig selv helt inden i. Dn personlighed der kommer til udtryk har nok ikke forandret sig så meget i de andres optik. Men jeg synes da godt nok lige, jeg har forandret mig. Og ved I hvad? Det er sgu hårdt ikke at være superwoman mere. Det er til gengæld fedt at være i stand til at åbne døre igen J Man kan nok ikke få det hele. Måske er det heller ikke en naturlig rolle – den der superwoman rolle.

Nah… har det sgu egentlig okay. Skal bare vænne mig til det her nye hylster og det, det indebærer. Og det er bla en erkendelse af, jeg ikke er perfekt. Og det er ikke verdens undergang, hvis ikke jeg er elsket af alle. Nej, det er det ikke! Uanset hvad den dumme hjerne forsøger at sige. Eller måske er det anoreksiens spæde og forførende stemme, der lige kommer til udtryk….. forsvind

søndag

Nåmen…. Burde skrive problemformulering, og det gør jeg da så sandelig også… på et tidspunkt J Lige nu er det så meget sjovere at opdatere min blog. Synes, det er lidt hyggeligt… og lidt lala. Har vist mistet fokus hen ad vejen. Nok meget reelt. Kan ikke kun skrive dårligdomme og så´n noget. 

Er lidt lala generelt, tror jeg. Havde tabt mig så rigeligt ved sidste vejning, hvilket jo er fjollet, eftersom der så er længere op til målet. Jeg skal indenfor 3 mdr øge med 5 kg. Hvis jeg gør det, så vil Risskov spendere yderlige 3 mdr. på mig til vedligehold. Derudover vil de hjælpe mig videre i systemet, hvis jeg skal have mere hjælp. Hvad alternativet til denne plan er, aner jeg ikke. Jeg bør nok bare tage på og så se, om ikke det hjælper på psyken og synet på mad. Jeg kan jo altid tabe det hele igen… J

Ja… det er planen lige nu. Motivationen er i top. Jeg vil tage på!

Det virker

6 faste læsere og en kommentar :-) (takker) --- det virker jo

saturday nights morning

Jo jo… indtil videre holder jeg min plan. Skriv en gang om dagen – så bliver det hele godt. Nå ja. Nemt nok. Dagen er jo ny endnu, så der er endnu ikke sket store skelsættende ting. Jeg stod op efter at have lagt og gasset i sengen. Skal endelig ikke for tidligt op. Måltider skal helst rykkes, så jeg tvinger mig til at blive liggende. Så skal der ses morgentv. Så det nye weekend show noget på tv2. Ikke videre imponerende. Dog lidt sjovt med en temmelig imbecil morgenvært… grønsvær…. Er det en by i Sverige??? Ja, ja… vi har jo hver vores særheder.

Efter morgenmad – det tager nu tæt på ½ time at konsumere 3 dl. Ylette med fibersund og mandler – gik vi over i byen. Der var eddermame koldt – men det er en smuk dag med sol og frost i vejret. Fik købt lidt leggins. Det var alt. Har stadigvæk svært ved at købe tøj. Skal jo blive tykkere (du er ikke tyk!!!), så det virker fjollet at købe tøj, som jeg måske alligevel vokser fra.

Nu spiser jeg så foran pc, før jeg går over på biblioteket og låner weekendens underholdning. Ja, det var det. Hej for nu og hej for dig. 

I have a dream

Jeg kan mærke, jeg har den her lidt hemmelige, pinlige og grandiose drøm. Drømmer om, at der er rigtig mange, der læser min blog. De nyder at læse om mine fremgange og mine kampe. De bliver duperede over min sproglighed og vil have mere. Tænk, om jeg lavede mine tanker til en bog en dag. Så ville man kunne læse i flere timer. Læse mine geniale tanker og finurligheder. Jeg ville blive inviteret på biblioteker og i boghandlere. Jeg skulle sidde og skrive autografer, og der ville alle mine læsere komme og fortælle, hvor meget jeg inspirerer dem.

 Jeg ville være så populær. Det ville ikke vare længe, før jeg blev inviteret i Go´ morgen Danmark. Der ville jeg få ros for min åbenhed og min kamp. Mit liv ville blive ophøjet, og jeg ville være glad og lykkelig, mens jeg fortalte om min kamp. Jeg ville være helt cool og uden fortrydelse og anklager. Folk ville nok tænke, at jeg da godt nok har været meget igennem og alligevel har jeg klaret mig så godt. Tænk at have flere psykiatriske diagnoser – komme fra kummerlige forhold – have en skod barndom – have en syg kæreste – få en stress betinget depression…. Ja – alt dette og så alligevel fungere så godt som menneske med god uddannelse, skøn kæreste og familie, gode venner og bekendtskaber, god økonomi…. Det hele. Det ville jeg blive rost for – og få anerkendelse fra fremmede mennesker.

Back to reality woman. Kunne være, jeg skulle starte med at skrive noget oftere, så jeg ville være en blog, hvor folk rent faktisk kommer forbi og læser, fordi jeg skriver ofte. Ja, det vil jeg gøre. Så – fat mod mine 5 faste læsere. Flere er på vej

Medicineret

Fontex – prozac – kært barn har mange navne… men forhåbentlig en rigtig god effekt. Ja, det gik åbenbart ikke det der med at undvære lykkepillerne. Var ellers endelig sluppet for sindssyge bivirkninger – eller abstinenser var det vel. Har haft det så skidt, været rigtig dårlig under udtrapningen. Jeg nåede at være glad for at hilse på min sexlyst, inden det for alvor gik op for mig, at mit liv uden medicin lige pt er meget svært. Jeg ryger – og er røget – ned i et sort hul. Lige nu virker det bundløst, men jeg håber, at medicin og terapi kan hjælpe mig, så jeg kan ramme bunden og begynde at stige mod lyset igen.

Jeg er ked af det – ked af at starte på medicin igen. Var lige blevet så glad for at undvære det. Jeg nød at blive rørt til tårepersere. Nød så meget at mærke mine helt rigtige følelser igen. Altså lige indtil de overmandede mig. Og det skal jeg da lige hilse og sige, at de gjorde. I den grad. Har været så voldsom sensitiv, at jeg til tider slet ikke har magtet at være i min krop. Har haft lyst til at selvskade. Til at råbe. Til at løbe skrigende rundt. Temmelig voldsomme fornemmelser. Har ikke levet efter dem. Men det har været svært at være koncentreret om noget som helst.

Så – nu er jeg altså tilbage på medicin. Håber det bedste. 

de der kalorier

Ja... hvis et kanel knækbrød "koster" 60 kcal og smager fint uden smør og pålæg, så svarer det vel fint til 2 knækbrød med smør og pålæg??? Damn, det er godt, jeg ikke skal til eksamen i kalorie tælling. Jeg var så dygtigt holdt op med at tælle kalorier. Det er jo for fanden ligemeget - og man bliver helt snydt af deklarationer. Læste foreden, at Sunset sandwich vejer alt for meget og indeholder derfor flere kalorier. Selv med den viden vælger jeg de knækbrød med 55 kcal frem for dem med 60 kcal. Pyt med smag! Ville dø hvis jeg skulle spise de der 5 kcal mere. Og 2 knækbrød om dagen - så er det 10 kcal. Hvad kan det ikke blive til på en uge??? 70 kcal!!! Det er jo et helt knækbrød mere.....

Jeg gider ikke kalorietælling. Gid jeg kunne blive talblind, når det handler om de små bæster. De flinke forhandlere er blevet så gode, at de sætter kalorieantallet på forsiden. Så behøver jeg ikke engang vende tingene op. Jeg kan hurtigt scanne henover hylden og se, hvor der er færrest i. Smart i en fart. De hjælper mig sågar med potionstørrelser. Bare træls når en potion er 30 gram; det er for bøvlet at udregne indholdet for 100 gram. Så skal jeg alligevel vende varen om og læse. Måske skal jeg downloade en masse apps, så jeg rigtig skal svælge rundt i kaloriernes tillokkende verden. NEJ - gu skal jeg ej. Skal tænke - et knækbrød er et knækbrød. Jeg skal vælge udfra pris, økologi, smag... alt andet end kalorier.

The irony talks for itself

Øgning kontra vægttab

Sjovt som jeg glemmer at skrive herinde. Måske har jeg virkelig ikke lyst til at forhold mig til, at det hele går af helvedes til. Farvel og tobak med alle de glade optimistiske tanker. Vægttab nu 2 uger i træk – i skrigende kontrast til den stigende målvægt. Målvægt og reel vægt flytter sig længere og længere fra hinanden. I midten af de to stridende parter står jeg og bliver revet og slæbt i. Hvordan overtager jeg lige den kontrol?

Behandler sætter regler op – jeg skal beslutte, om jeg vil fortsætte behandlingen og vægtøgningen. ”Ønsker du at øge din vægt med yderligere 5,5 kg?” Ja tak. Hvis du lige kunne sprøjte 4 kg. muskler ind og 1½ kg bryster, så har vi en aftale. Nej??? Anden mulighed er at stabilisere her og nu. Få hjælp til at acceptere nuværende vægt. Accept at denne livssituation og spise udfordringer er sådan det nu er. This is as good as it gets. Faktisk et meget godt ultimatum. Jeg vil fandme have det bedre!!! Jeg har ligget og rullet rundt på nuværende vægt I over ½ år. Jeg får det ikke bedre med maden. Jeg skal øge. Jeg blev topmotiveret. Og motivation er jo heldigvis en vedvarende størrelse…. Nå nej….

Udover det så snakker vi igen om medicin. Kan åbenbart ikke klare livet uden. Det er for hårdt. Tanker der er helt ude i hampen. Følelser der er så voldsomme, at jeg ikke kan rumme dem – men jeg kan heller ikke rigtig gøre noget ved dem. Koncentrationsbesvær… tristhed og opgivenhed… Jo jo, det hele peger i retning af noget depressivt. Efterårets komme har det med at bringe tungsindet med sig. Så – det er nok vægtøgning og piller, der skal til.

On the bright side: jeg har haft fødselsdag, og kæresten og jeg fejrede på fancy restaurant med 3 retters menu. Nød alle tre retter – uden at levne. Og havde clearet menuen med diætist. det var så fedt at være i stand til at spise helt almindeligt og nyde en aften med jordens dejligste kæreste J

Magter det ikke....

Magter nul og niks. Er frataget energi - men er tilgengæld blevet tildelt rastløshed i stor grad. Kan sprænge i luften lige pludselig. Er ikke egnet til fin brug.... ej heller til almindelig brug. Havde den mest vidunderlige dag i går. Solen skinnede - og vi var på tur i kolonihaven. I dag står den på rengøring, tungsind og lektier. For lidt og for meget... Nå ja... Vægtøgning. Havde tabt mig for meget sidst. Det gider jeg da ikke. Alligevel er jeg døds angst for mad. Jeg får lyst til at ændre i kostplanen for at få for lidt. Jeg tør alligevel ikke, fordi jeg ved, det er for dumt, og fordi jeg er bange for at få for meget. Bruger alt for meget tankevirksomhed på mad.
Hader mad
Er næsten blevet sat stolen for døren i Risskov. De tænker, om det er for svært for mig både at arbejde med sindet og øge i vægt. De har sikkert ret - eller det har de. Det er for hårdt. Ingen tvivl. Men hvad så. Jeg skal jo øge de sidste kilo. Det er efterhånden 3-4 kg, jeg stadigvæk mangler. Burde jo bare tage dem på i stedet for at blive ved med at gå ned af. Jeg kender jo denne tur til hullets bund. Magter jeg mon det her liv? Det er hårdt. Ikke som forventet. Jeg vil!!! Jeg ved så ikke, hvad Risskov vil tilbyde. Vi skal snakke mere om det.

Eksplosiv bombe...

Hvor er det en depri dag. Jeg sætter store spørgsmålstegn ved mig selv og mit væsen. Jeg er ikke sikker på, jeg egentlig er det menneske, jeg tror, jeg er. Kæmpe identitetskrise vist. Og af en meget eksistentiel karakter.  Hvem er jeg egentlig? Jeg var ved at gå til i bussen. Var en tidsindstillet bombe. Jeg skriver var, jeg mener i virkeligheden er. For det er det, der er grundlæggende i denne krise/møgdag. Jeg føler, min lunte er så kort, at jeg kan gå af hvert øjeblik, det skal være. Måske pander jeg hende en, der bliver ved med at støde ind i mig. Måske sparker jeg til ham foran mig, der vover at lugte fælt. Måske går jeg helt amok på de idioter i toget, der skal fylde to sæder. Hvad fanden sker der for mig? Jeg er så hyper sensitiv, at jeg ikke er sikker på, jeg bør være blandt mennesker. Jeg tvivler på, jeg pludselig flipper ud på en sagesløs fremmed. Og hvis jeg endelig lukker lidt ud, så foregår det tilpas passiv aggressivt, så de vil næppe opdage det. Men det er så skide hårdt at være i mig, når det står på. Jeg føler mig som et så dårligt menneske. Hvad har jeg gang i? Jeg er nok slet ikke det menneske, jeg tror, jeg er. Jeg er ikke en menneskekender. Hvad bilder jeg mig ind, at jeg ender noget til mennesker og deres følelser? Empati min bare. Det er jo bare mig selv, jeg har projiceret over i andre. Jeg aner hat om, hvem de er.

Klog? Ja, det tror jeg af og til, jeg er. Jeg er vel bare middelmådig. Hvordan kan jeg tro, jeg er klog? Jeg aner jo ikke en skid. Er ved at gå amok, mens jeg læser lektier. Kan ikke koncentrere mig om det. Er så opmærksom på alt muligt andet. Den mindste lyd får mig til at ville begå mord. Jeg fatter ikke det læste, fordi jeg er så opmærksom omkring mig. Prøver at være i min krop og afgrænse mig fra andre. Det hjælper ikke. Jeg magter det ikke. Kan sgu godt være, jeg skulle have lavet de der øvelser i kropsterapi.

Vi har lige haft forelæsning om kritisk teori. Mit verdensbillede har så ændret sig drastisk. Min holdning har altid været, at hvis man skal være kritisk, så skal man sgu have en løsning; ellers er det ikke okay. Det er i min optik pisse nemt bare at være kritisk, når man ikke bliver opkrævet et løsnings forslag. Dette synspunkt gennemsyrer altså mit liv ret meget. Det er ikke bare i nogle forhold. Det er helt ned i det helt basale. Hvis du ved, hvad du ikke vil/hvad der er skidt, så skal du fandme også vide, hvad du vil. Det andet er for nemt. Dette afspejles jo desværre også i mine relationer. Jeg vil godt ligge ører til deres kritik; men det skal sgu være konstruktivt. De har værsgo at diske op med en løsning samtidig. Ellers kan de klappe kaje. Øv, det er jo endnu et argument i, jeg er et dårligt menneske retorikken. For fucks sake!!!

Min verden er helt brudt ned. Det jeg troede var almen sandhed, er så bare min sandhed. Jeg fremlagde det jo for klassen, da jeg undrede mig ret meget over de der skide kritikere, at de ikke havde en løsning. Det er jo fint at fremhæve, at verden er af lave og argumentere for det; men de må da have et forslag til noget bedre. Den holdning var jeg så pænt alene med. Altså på den måde at underviseren syntes, det var okay ikke at have en løsning. Der er godt nok nogle ting, jeg skal have vendt til terapi og have fundet ud af, hvordan fanden jeg så skal forholde mig til verden og mig selv på. Jeg vi jo gerne være et godt menneske, men det er jeg slet ikke. Og hvordan får jeg det vendt rundt?

Så når mine tanker en sjælden gang ikke er på mad, så er de så på dårlig menneske argumentet. Har mest lyst til at gå i hi. Væk fra alt og alle. Jeg er bange for, hvad jeg begiver mig ud i. Bange for, at jeg eksploderer… lige pludselig kan jeg nok ikke styre mig. Mon det er panik, fordi jeg føler, jeg har sluppet kontrollen. Er min ekstreme selvkontrol måske en måde at beskytte mig selv og andre fra min Hulk lignende vrede. Det er sgu ikke en helt dum tanke.

Det bli´r en god dag

I dag er vist en god dag J Jeg kom tidligt op og var nede og træne… Ja, det lyder sejt, og jeg er da også sej i mit træningstøj. Trøjen praler med, at jeg har spinnet 3 timer i træk i Randers storcenter. Så går det seje så ned ad bakke derefter, når man opdager, at træning foregår i gamle lokaler, der slet ikke miner om de seje fittness centre med deres uberseje maskiner med air con og tv… og smukke og tillokkende… og forbudte!!! Næ – nu sker træning sammen med en flok pensionister J det er faktisk ikke så tosset endda. Det er pæn hård træning. Vi snakker altså 1 time og 50 minutter, hvor pulsen er oppe og ramme højt et par gange, og hvor kroppen arbejdes igennem. Så en god blanding af kondi træning og mere styrketræning…  og selvfølgelig af- og udspænding ej at forglemme.  Og jeg er vild med det. Jeg giver den gas, og jeg får ros J Instruktøren kender ikke min fortid, så var hun nok mere forbeholden med roserne J Men jeg nyder det. Dernede er jeg bare Bettina, der kæmper med Planken som alle de andre. Jeg skal ikke være hurtigst, først eller bedst. Det er okay at synes øvelserne er hårde.

Faktisk er det fedt at opleve, at det er ganske okay at stønne efter armstræk og erkende, at det sgu er hårdt. Det er nye toner i forhold til før, hvor jeg jo intet mærkede.

Det er stadigvæk vanvittig potentielt farligt. Mere vil have mere. Det er svært, at det kun er 1 gang om ugen. Det er svært, at jeg stadigvæk skal spise korrekt efterfølgende, så jeg får ikke den store glæde ud af kalorie forbrændingen. Men det er så skide fedt at få lov til at bruge sin krop aktivt – og under ordnede forhold.

Efterfølgende tog kæresten og jeg i storcentret. Skulle have frokost derude, og er der noget, jeg er trænet i, så er det godt nok at spise frokost ude J Det gik jo som en leg. Har en lille buffer, der hedder mælk til maden. Det får jeg jo ikke, når jeg spiser ude. Men den lille buffer af sikkerhed gør, at jeg ikke bliver helt angst for dressing på salat, og så er det vist okay? I hvert fald har jeg det godt med det og er tryg J Og det er dejligt, at jeg kan finde ud af at spise frokost ude. Det giver en verden af frihed og selvbestemmelse. Min kæreste er stadigvæk fanget i gamle tider, så han bliver overrasket, når det kan lade sig gøre, vi spiser ude. Før var devisen jo – ja, ja skat; jeg vil gerne spise ude med dig… bare ikke i dag. En anden dag vil jeg gerne – men liiige præcis i dag er dum J Fuck, han har hørt på meget lort. Elsker ham sgu.. han er en keeper. 

Det er jo bare kage!

Det er da vist godt at gå i skole i forhold til at skrive blog J Det river og rusker udenfor, så jeg venter lige med at tage hjem til Randers. Det må da snart blive sommervejr igen.. Bare inden for den næste times tid så er jeg tilfreds.

Til frokost i dag meddelte en af mine medstuderende, at hun havde kage med. Gisp! Og der havde jeg lige slugt den sidste bid rugbrød, så jeg blev frataget muligheden for at kompensere på forhånd. Ind i klassen bævrende af angst. Skal – skal ikke spise kage. Skal! Ja… nej – skal ikke. Skal --- måske spise et lille bitte stykke? Skal ikke spise kage kl. 13. Skal – det er jo normalt, og de andre glæder sig. Hmmm. Skal jeg løbe min vej? Skal jeg bare spise det kage og så undlade aftensmad? Nej, nej – det er jo forbudt. Skal spise kage – det er sundt! Nå… køkkenrulle deles rundt. Jeg tager ikke et stykke. Skal jo ikke spise kage. Alle andre tager køkkenrulle. Kage kommer rundt. Stykkerne er ikke så store. Det er normalt at spise kage. Den ser god ud (åh gru … grimme lyst). Jeg skal da spise kage. Fødselsdagsbarn bliver glad, da jeg alligevel gerne vil have kage, fordi den ser så god ud, som jeg husker at sige. Nå.. så står det der kage så og glor på mig. Er mæt efter frokost. Er angst for at spise. Er bange for ikke at spise. Konsekvenserne fiser rundt i mit hoved. Men – nu er jeg moden… og vil være raks. Og jeg vil fandme kunne spise et stykke kage på skolen…. Og det gør jeg! Jeg spiser det! Endda i nogenlunde tempo. Tror ikke, jeg skiller mig nævneværdigt ud. Kagen er en tung chokolade fætter, der falder tungt. Men jeg gør det. Jeg spiser det. Skynder mig at sms kæreste, der synes, jeg er sej. Og det er jeg sgu da. Kage er helt almindelig mad. Det udgør fint et eftermiddagsmåltid – og det behøves ikke at spises kl. 15.30.

Hold da op – man tror jo, det er løgn… så meget ballade over et stykke kage. Håber, det bliver nemmere næste gang.

Dumme, dumme mad og madglæde

Så skrives der fra skolen igen. På en eller anden måde er det bare en kende mere interessant at skrive blog end at læse om formidling og kommunikation set udfra relativistiske teorier – for ikke at snakke om objekt-viden… eller social konstruktivisme, hvor det hele jo er lige meget, eftersom det hele er relativt… J Jo jo, det er sgu skønt at få udvidet sin horisont og ikke mindst sit ordforråd.

Tilbage til det noget mere jordnære og konkrete: me, myself and I. Egentlig er det måske forkert – for der er godt nok ike meget konkret i angst. Det er da abstrakt og uforklarligt om noget. Den sidste tid har været præget af en del ”gåen-i-byen” – jeg har fået kage til eftermiddag, jeg har været til 2 fødselsdage – den ene med brunch og den anden til eftermiddag. Ud over det har jeg været i biografen med popcorn, og jeg har fået lørdags slik på en søndag. Rigtig mange ting der har været anderledes, og det prikker til angsten. Jeg har brugt oceaner af energi på at udregne kcal indholdet i æblekage – i popcorn. Jeg ved nu, hvad en liter popcorn vejer (30 gram), og hvor mange kcal ½ liter indeholder (68)… arghhhh!!! Ydermere har jeg brugt alt for lang tid på at finde ud af lave grøntsagssuppe. Helt ærligt! Jeg ved jo godt, den slags suppe er no go, medmindre den peppes gevaldigt op med fløde eller lignende.  Jeg har spekuleret i bytte, bytte købmand. Jeg har forsøgt at skrive ned, hvad jeg har fået og ikke fået. Jeg har kompenseret i det små – altså udeladt et glas mælk, hvis jeg fik kage. 2 kiks blev til et æble osv.

Jeg skal jo vejes i mrogen, og det bliver godt, så jeg kan få nulstillet alle de her beregninger. Udfaldet af vejningen er ikke så betydningsfuld. Jeg håber selvfølgelig, jeg har tabt mig, at jeg har taget 500 gram på. Det vigtigste er dog, jeg kan starte på en frisk igen uden alle de der helt svære dage.

Det bomber mig godt nok tilbage, når jeg skal noget anderledes. Alle de der fødselsdage… pyha. Men jeg vil heller ikke gå glip af dem. Jeg vil simpelthen ikke sige nej til noget pga maden. Og jeg prøver virkelig at gøre det rigtige. Jeg fik udregnet brunch ganske detaljeret, så jeg vidste, hvad jeg skulle spise. Men der var alligevel alt for mange ubekendte i regnestykket.

Jeg har stramme bukser på i dag og bælte. Jeg føler, jeg flyder ud over det hele. Jeg hoppede lidt i trampolin ved en fødselsdag – altså med nogle børn J Det blev filmet. Umiddelbart er der ikke noget, der flyder ud over det hele. Men det var jo også i søndags; der kan jo være sket meget siden.

Hvorfor siger jeg det ene øjeblik, at min kropstørrelse ikke betyder så meget – og i næste øjeblik er jeg ked af at flyde ud over det hele. Jeg kender faktisk svaret – det er angst!!! Jeg er så angstfyldt i denne tid. Jeg bliver bange for at få lyst til mad. Tænk hvis jeg hellere vil have noget end noget andet. Mens jeg stadigvæk skal vægtøge, er det lidt mindre farligt at gå lidt udover – jeg skal jo tage på. Der er et mål med spisningen. Men når jeg bare skal holde vægten… det tør jeg ikke tænke på.

Engang var jeg bare glad. Jeg kunne snildt spise først ½ pose labre larver og derefter ½ pose M&M´s. Min eneste bekymring efterfølglende var, om ejg stadigvæk have appetit til aftensmad.

Jeg er træt af mad. Det er pissehårdt her på skolen i tiden. Alle snakker om mad. Nogle craver kage. Nogle skal hjem og have slik. Nogle deler opskrifter på rigtig mad og på muffins og på cup cakes. Nogle smasker, når de tømmer en stor sandwich i hovedet. Nogle ser grådige ud, når de tømmer slik skålen. Hvorfor fanden går det mig så meget på? Jeg kan da være ligeglad. Jeg bliver sgu bange for folks grådighed skal smitte af. Jeg synes, det er ucharmerende at, de taler så meget om mad. Det er altså helt nyt. Normalt synes jeg jo, det er skønt, at de har et ukompliceret forhold til mad. Normalt synes jeg, det er okay, at vi taler om og udveksler opskrifter. Hvorfor denne madlede? Mad må ikke blive godt. Forleden overvejede jeg at købe så´n en slicer. Kan ikke huske navnet, men den er genial til at nitte rodfrugter og andet i skiver, så det bliver tyndt og lidt sprødt i ovnen. Nej, den købte jeg så ikke, fordi rodfrugter skal da ikke gøres lækre??? Hvad sker der for det???

Jeg overvejede i flere timer, om jeg skulle købe en grøntsagskasse gennem sweet deal. Der er 40% rabat på. Og det er fra en god forretning. Det burde jo ikke være en svær beslutning, men det var det. Der var jo flere slags frugt i også. Normalt findes der kun æbler hjemme ved os af frugt. Skulle jo nødig få lyst til noget andet. I kassen er der både melon, ananas og druer… samt 20 stykker frugt, der ikke er nærmere defineret. Der er sgu nok også bananer. Det er jo en win win kasse, og alligevel var det så svært for mig at købe den. Gad vide hvorfor det er så svært? Hvad er det, der spiller ind. Er jeg mon bange for at forkæle mig selv. Er jeg bange for alt det mad i huset?

Nå… jeg vil læse om livsstile og Bourdieu i set i forhold til folkebibliotekerne.

Fredagstanker

Sidder på skolen i det nordjyske. Trænger til lige at slå hovedet lidt fra. Det er sgu hårdt sån at bruge hjernen i længere tid ad gangen på noget, der eddermame kræver, man holder tungen lige i munden. Det er så noget sværere pt, hvor tankerne kredser så meget om mad. Hvordan fanden er det lige, man kommer ud af det igen? Jeg gider ikke tænke på mad. Det er jo så ligegyldigt (udover man dør, hvis man ikke spiser)…. Men det fylder bare mine tanker så meget. Synes, jeg har for mange valg, når jeg er alene. Det er så svært at gøre det rigtige.

Jeg vil så gerne være kommet videre. Jeg vil gerne være i stand til at identificere de følelser, der besværliggør spisningen. Jeg når bare aldrig dertil, fordi vejen er fyldt med så mange bump, og jeg synes, jeg bumper lige ind i dem alle. Arghh…

Nå.. on the bright side: i morgen skal jeg til brunch fødselsdag hos veninde. Det er en årlg begivenhed, og det er ren hygge. Vi er somregel den samme flok, der mødes. En god blanding af hendes veninder, kollegaer og familie. Det er ret hygsomt lige at se, hvad der er sket i løbet af et år. Sidst de så mig, vejede jeg 20 kg mindre end nu og var lige på kanten af indlæggelse. Fuck, der er sket meget på et år. Gad vide hvor meget der er sket for dem.

Efter brunch tager veninden og jeg i bio og ser Dirch. Den er jeg spændt på. Den skulle være ret morsom. Jeg kan faktisk godt lide danske film. Der er noget tradition ved at se dem.. noget dansk kulturarv tror jeg.

Så – lørdag er altså både brunch og popcorn. Ikke noget problem. Problemet er at få de andre måltider også.

Søndag skal jeg til fødselsdag ved niece. Til eftermiddagskaffe. Det betyder boller og kage. Igen – husk at få de andre måltider også. Jeg prøver at tænke, at jeg ligeså godt kan tage kampen nu. Hvis jeg spiser for lidt eller kompenserer, så udskyder jeg jo bare smerten. Den bliver jo heller ikke mindre med tiden. Jeg er nødt til at konfrontere den. Jeg er så fornuftig, så fornuftig.. i tankerne. Håber, det holder stik i virkeligheden---

En epoke er slut

Så gjorde jeg det sgu J Jeg sagde farvel og på aldrig gensyn til daghospitalet. Det er en lettelse. Jeg tror på, det er den rigtige beslutning, men det er jo kun tiden, der kan vise om, det er korrekt. Behandler var okay med på det og forøgede hyppigheden af samtaler. Så lige nu er jeg i frit fald… eller forhåbentlig bare fri… skal sgu ikke længere ned. Vægten skulle jo have vist plus 1 kg, idet det er 14 dage siden, jeg er blevet vejet. Det gjorde den så ikke. Den var gået lidt ned igen. Så nu er der igen mere end 2 kg til målvægten. Jeg er vist snart tvunget til at forholde mig konstruktivt til den målvægt.

Måske er det sørgmodigt at stoppe… kun måske. Fordi jeg føler egentlig ikke sorg. Bare lettelse. Den der 1 dages behandling er en underlig størrelse, hvis man har brug for mere hjælp. Det er som om lige at lugte til noget – men ikke rigtig smage på det. Er ikke egnet som rollemodel for nye spiseforstyrrede. Nope – not me. Jeg er sgu min egen J Trænger bare til at være mig selv. Me myself and I.

Da jeg kom hjem efter dh, inviterede jeg kæresten på hindbærsnitte ude i koloni paradiset. Det var ikke verdens nemmeste at spise den, når nu jeg havde fået alt til frokost ned i Århus. Men jeg gjorde det, og jeg spiser ikke mindre eller mere på et andet tidspunkt. Jeg vil sgu fandme ud af det her spise halløj. Mit liv er bedre end det!!!

Down down down

Tju hej hvor er vejen nedad en hurtig rute. Der skal godt nok ikke mange forkerte beslutninger til, før vejen fremad er tilsløret af belastende og angstbefængte tanker. For fanden da hvor er jeg faldet i. Jeg kender jo denne vej. Bange for at spise. Bange for at ikke spise – løsningen er så at spise lidt mindre. Det gør så næste måltid til en noget sværere affære. Tankerne kredser om mad, og at spise, om ikke at spise. Om hvor dum jeg er, fordi jeg gør det mod mig selv. Tankerne om rigtig og forkert. Hvorfor er valget , som det er? Jeg debatterer med mig selv, om hvem der bestemmer. Jeg bliver jaloux på dem, der må tabe sig. I ude og Hjemme reklameres der for en start pakke med en masse ting fra IsIs. Jeg vil også have en start pakke med ting uden kalorier. Bare tanken om, de findes gør, jeg vil have dem!!!

Jeg kan jo bare spise almindelig is eller slik. Det er jo helt legalt i forhold til kostplanen. Ja, ja – men det er bare ikke det samme. IsIs virker sundere, fordi der er færre kalorier i. Slut prut. .. Ja – prut J for fanden nogle prutter man producerer efter en pose lakrids look and taste alike. Det må da være bevæggrund nok til at holde sig væk fra det pjat.

I morgen skal jeg til Århus efter 14 dages ”fri”. Beslutningen skal bestemmes – should I stay, or should I go? Klart stay hvis tesen er, at hvis man følger behandlingen, så bliver man rask. Klart go, hvis jeg skal prioritere mit liv og velvære. Jeg tror ikke, jeg bliver mere eller mindre rask af at fortsætte 1 dags behandlingen. Jeg tror desværre ikke, det er nok hjælp. Damn, der sagde jeg det. Hvad er der så af hjælp? Skal høre behandler om muligheder. Jeg har brug for lavpraktisk hjælp. Hjælp til ugens udfordring. Hjælp til portions størrelser. Hjælp til at få lavet mad efter de rigtige opskrifter. Var ved at dø de sidste dage, da jeg skulle have karbonader med panering. God damn hvor det suger margarine det skidt. Jeg blev så panikken, at alt der hed fedtstof blev udelukket fra sovsen…. Og der blev vel rigeligt kompenseret også. For fanden jeg hader at være tilbagfe hertil. Jeg vil videre. Jeg vil tilbage til, hvor mad ikke var så farligt – eller hvor tankerne blev parkeret mere fornuftigt.

Jeg er jo trappet helt ud af anti dep., og det har eddermame givet nogle heftige abstinenser. Jeg har haft så meget kvalme, svimmelhed og mærkelige stød i krop og hjerne. Det er heldigvis på retur nu, og jeg kan mærke forbedring hver dag. En anden sideeffekt er at jeg mærker mine følelser så meget pt. Jeg kan blive rørt af en reklame og græde over den for øjeblikket efter at have mordtanker om min kæreste, fordi han kærligt minder mig om cykelhjelmen. Jeg får lyst til at være aggressiv og Gud nåde og trøste det menneske, der giver sig i kast med at resonere mening med mig.

Faktum er, at det er pisse hårdt at mærke alle de der følelser. Hvad fanden skal jeg gøre af dem? Hvor skal de placeres? Jeg kan jo ikke acte out på dem alle sammen… medmindre jeg vil i fængsel… hmm.. leve af vand og brød og dyrke motion non stop i cellen; det er sgu da ikke så skørt….. see Ya!

Update

Bare lige en hurtig en. Har vanvittig travlt pt. Har fået ny gadget - Samsung Galaxy 2 til erstatning for min elskede iPhone.
Nåmen... altså bare kort. I går spiste jeg den der kage - en hindbærsnitte med kæresten. Jeg nød den, og jeg kompenserede ikke!!!

Så - næste uge er udfordringen at lave de sikre mellemmåltider om. Jeg skal lave mindst 2 mellemmåltider om. Det ene skal være en snickers til eftermiddag eller senanften. Det andet er frit, men der skal være 2, der ikke er de sædvanlige sikre valg. Sæt i gang :-)

Målsætninger

I nat da jeg ikke kunne sove pga et mareridt, kom jeg til at tænke på mål og målsætninger. Måske har jeg mistet en smule fokus på vejen. Hvad er det, jeg vil opnå? Jeg kommer hele tiden af og til til at vælge helt forkert. Måske er det fordi, jeg vælger uden øje for målet. Hvis jeg vælger at springe et måltid over, så er det jo for den umiddelbare tilfredsstillelse, selvom jeg jo så godt ved, det ikke er gavnligt. Måske kan det hjælpe mig, hvis jeg lister nogle mål op for mig selv. Jeg har selvfølgelig det store ultimative mål: at blive rask. Men det er eddermame noget diffust noget. Ydermere er det ikke særlig målbart. Hvornår fanden er man rask? Og hvad er rask? Mon ikke alle sunde madammer af og til forbander deres kroppe og madlyst lange væk?

Da jeg var pædagog studerende, skulle vi lave målsætninger til vores praktik steder. Det vigtigste var, at målene var konkrete, så det var muligt for vejlederne at vurdere udfra dem. Det er dejligt nemt og befriende at lave store og diffuse mål – så er det nemlig fantastisk uforpligtende. Tra la lej. Det er lige mig. Snakke, snakke en masse smukke snakke – men handlingen er svær. Nu vil jeg udfordre mig selv, vil jeg. Så nu skal der laves mål. Jeg tænker, jeg kan rette til hen ad vejen. Man må nemlig godt ændre i målene. Nogle skal finpudses, andre skal slettes, fordi de er opnåede, andre skal måske gemmes lidt væk. Nå, Bettina enough talk – action!!!

-          Jeg skal følge kostplanen slavisk og skrive ærligt ned

-          Jeg skal tage 2 kg på

-          Jeg skal have min menses tilbage (Neeeeej ….. jo, du skal!!!)

-          Jeg skal udfordre mig selv, så jeg ikke altid vælger det sikre til måltiderne

-          Jeg skal ikke kompensere, hvis jeg bliver bange.

-          Jeg skal tage imod støtte og tro på det

-          jeg skal holde mig til træning en gang om ugen for træningens skyld – ikke for at forbrænde kcal.

Det var vist de overordnede. På sigt vil jeg skrive mere konkret. Måske skal jeg lave ugens udfordring…. Ja sgu.

Ugens udfordring: spise en kage med familien til eftermiddag eller aften (uden at kompensere)

Sæt i gang!

valg og grupper

Så blev DK endelig overtaget af en mere venligsindet regering – endda med en kvinde ved roret! Det kan da kun blive godt. Kunne bare godt lige tænke mig, hvis hende der Helle blev lidt mere feminin. Sjovt som kvinder med magt skal ligne mænd. Hun er jo en supersmuk kvinde – og det skal hun da stå ved i stedet for at gemme sig med tilbagestrøget hår og ”uniform”. Kom tilbage Gucci Helle J

Anyway – det er fedt. Jeg lærer aldrig at forstå, at seriøse og intelligente mennesker kan overveje at stemme på højrefløjen. Jeg tror på, vi er stærkest, når vi står sammen og hjælper hinanden. Vi løfter i flok…. Og det siger kvinden, der er så træt af andre mennesker, at hun overvejer at droppe alt, der bare minder lidt om grupper. Det er nu ikke, fordi det bare er mig, mig, mig det handler om. Mere bare fordi jeg ikke længere magter, at det er andre, andre, andre det handler om. Jeg er så træt af selvpillere. Jeg var på cafe i dag, hvor der sad et par kvinder og snakkede helt almindelig venindesnak. Jeg var ved at gå til. Gider ikke høre om selvværds og selvtillidsproblemer. Gider ikke sætningen: ” Nu skal jeg til at tænke mere på mig selv” eller ”Nu er det vigtigt, hvad jeg vil” – eller ”nu ser vi, om det er godt for mig” Arghhhhh. Har vist fået gruppe fobi. Magter ikke mere. Prøver at se det som et sundhedstegn. Jeg er jo meget ansvarsfuld i en gruppe. Påtager mig hurtigt omsorgsrollen. Måske er jeg ved at bryde ud af den rolle, og så er det måske nemmest at bryde helt ud af grupper for så at vende tilbage ny og forbedret – og en smule mere mig, mig, mig orienteret J

På skolebænken

Jeg sidder på mit studie – og hvor er jeg dog vild med det. Det er så skønt at genfinde min identitet som studerende. Jeg har jo fået lavet min helt egen individuelle plan, så jeg er lidt her og der og alle vegne. Altså forstået på den måde, at jeg har skiftet klasse i dette semester – og næste semester skal jeg følge med min gamle klasse. Så det hele er lidt rodet, men det er helt okay. Jeg er alligevel færdig med grupper! For hunde da hvor er jeg træt af grupper! Hele pædagog uddannelsen var en lang gruppe. Pædagog arbejde er også gruppe baseret. Så var der gruppe behandling, og nu venter så en masse gruppearbejde – på nær det gør der så ikke. Jeg har valgt at køre solo. Jeg er sgu mig selv nærmest nu J Jeg magter ikke al den knævren og usikkerhed, som der selvfølgelig skal være plads til i en gruppe. Min klasse består jo af fortrinsvis unge mennesker. De er bare et helt andet usikkert sted i livet end jeg er. Jeg ved jo, hvem jeg er, og hvad jeg kan. Jeg panikker ikke, hvis ikke jeg lige får besked på, hvad der præcis skal stå på en forside, eller hvor mange ord der skal være på en side. Jeg prøver mig bare lidt frem, og jeg ved, der skal være en vis plads til en bred margen – altså ikke bogstaveligt J jeg magter ikke laaange samtaler om dit og dat. Det er ikke fordi, jeg bare vil være færdig her og nu. Nej, nej – jeg nyder skam processen. I selskab med mig selv!!!

Hmm…. Det er sgu også sigende i forhold til behandlingen. Jeg lukkede muligheden op for viktor i går, at jeg stopper med at være i behandling på daghospitalet og så koncentrerer mig om skolen og ugentlige samtaler ved psykolog og eventuelt diætist en gang i mellem. Han panikkede helt og syntes, det var verdens nok dårligste idé. Han er bange for, jeg opgiver, fordi jeg ikke færdiggør det. Jeg synes mere, jeg tager ansvar for behandlingen – og har fokus på, om det giver mening.  Det er jo ikke sådan, jeg bare stopper her og nu. Jeg giver det selvfølgelig en chance dernede og jeg er villig til at snakke mere om det. Jeg synes bare…. Ja, jeg ved sgu ikke. Måske er det ikke det rigtige at gøre. Det er svært at vurdere, men jeg vil i hvert fald snakke om det.

Uanset hvad så skal jeg til Risskov på torsdag og vejes og snakke med diætisten – så må jeg se.

Nå.. back to school J

Alphabeat og Aqua

Var til koncert i går i Hobro til ambufest. Party med Alphabeat og Aqua. Vi var af sted med flere skønne, skønne mennesker. Det var bare så fint. Havde godt nok ondt i fødderne efter at have gået rundt hele dagen. Var jo i Risskov først til 1 dags behandling. Har åbenbart fortrængt det der koncept med at gaine vægt. Havde tabt mig. Ved jo for pokker den der spiseplan er for lille, men alligevel skal jeg følge den. Skal tale med diætist om en uge igen. Hvis jeg bliver ved at tabe mig, skal den jo sættes op. Vil jo gerne lige tage de sidste par kilo på (så gør det dog!!!)

Jeg mødte Viktor i Århus, og vi shoppede rundt og fik frokost. Fik en angstprovokerende stor spinat pandekage med fyld. Spiste den dog!!! Vores tog til Hobro var aflyst – tak for røv. Det var derfor temmelig sent, inden vi var i Hobro. Men til ambu koncert kom vi. Det var vildt sjovt. Bandene er jo fede – og gang i den. Jeg er jo vild med at danse rundt (forbrænde, forbrænde…. Nå nej) Kunne næsten ikke gå, da vi skulle hjem. Dumt med høje sko – men meget smart.

Var sjovt med alle de minder der er på ambupladsen. Jeg er jo kommet der, siden jeg var barn, så der er minder overalt – og bekendte mennesker. Perifere bekendtskaber hilser pludselig lystigt J en ting ambu festen er kendt for er æbleskiver. Det er spejderne, der hjemmelaver dem; de er stegte i så meget margarine, at de nærmest er friturestegte J Det var vores aftensmad. Værsgo. Jeg spiste to… alt for lidt. Men jeg spiste fandme to æbleskiver med fedtet drivende ned ad hagen (Ja, ja – overdrivelse fremmer forståelsen) Viktor var vild med dem. Han fik min den 3. jeg synes, det er s fedt, når vi kan dele sådanne oplevelser. Endelig smagte han de æbleskiver, jeg har talt så meget om. De er altså en helt institution i Hobro J

I dag var hård at vågne op til. Dog ikke hårdere, end jeg cyklede i haven. Havde først visit en times tid af kusinen. Hun var også med i går, så hun var lige så baldret og havde en velfortjent pause fra arbejde J Derefter i gang med lugningen. Efter et par timer måtte jeg give fortabt. Er eddermame brugt. Lytter til min krop, når den skriger pauuuuse!!! 

Rask ikke rask

Hold da fast hvor er der gang i mit hoved. Jeg kan slet ikke finde ud af at tage beslutninger. Jeg bliver stresset ved tanken om forandringer. I denne uge skulle jeg tage stilling til, om vi skal opsige vores kabel tv til fordel for parabol. Hvordan vælger jeg rigtigt??? Ingen anelse. Okay - parabol er dyrt lige nu, men pengene er hurtigt tjent ind igen. Hvad så hvis det ikke virker? Kan vi selv ordne parabolen? Er det dumt at opsige kabel tv, selvom vi ikke ser det? Bør vi overhovedet have betalings tv. Er det egentlig i orden at følge med i DUM? Er det mere cool ikke at have tv. Hvad hvis parabolen driller? Kan vi købe den rigtige??? Sådan fiser tankerne rundt inde i mig.

I dag i kvickly have de nogle krukker og bakker på meget tilbud. Jeg har længe kigget efter dem, da de er praktiske ude i haven. De var sat 80 kr. ned, så der burde jo slet ikke være diskussion om at købe dem eller ej. Alligevel tog det mig så lang tid at beslutte mig. Skal jeg, eller skal jeg ikke? Jeg har jo ikke brug for dem lige nu, men på den anden side er det jo billigt. Og jeg har jo villet have dem længe. Måske fortryder jeg, hvis ikke jeg køber dem. Men er det ikke vildt overdrevent at købe dem nu, hvis ikke jeg synes, de er fede til sommer? Hvad kan jeg opbevare i dem? Måske der kan være kiks i dem. Det er da smart. Men hvad nu hvis jeg ikke køber dem, og der så er mus i kiksene. Så fortryder jeg jo, jeg ikke købte dem. Måske skal jeg bare vente og lade min mor købe dem til mig...... Blah blah. Det er altså ting, der endte med at koste 80 kr!!! Det er jo ingen penge. Hvorfor fanden skal jeg igennem alle de latterlige tanker, før jeg kan beslutte mig.

Jeg kan godt huske, at jeg døjede med de her tanker, før jeg blev helt tynd og var helt ligeglad. Nu er jeg opfedet, og tankerne er der i den grad. Fuck!!!

Det der valg

Aiii - jeg er bare nødt til at komme af med min harme. Det handler slet, slet ikke om anoreksi - og er det nu okay i en blog omhandlende anoreksi? I don´t give a damn :-)

Nåmen.... valg. Jeg er så´n i det små interesseret i politik. Har trådt mine politiske sko i både SFU og DSU. Jo jo :-) Jeg synes ikke, det er ligegyldigt, hvem der sidder og bestemmer over vores land. Jeg er klar over, at der selvfølgelig laves mange kompromisser, men jeg syns nu alligevel, det er rarest, hvis der sidder nogen derinde, der har holdninger, der harmonerer mine.

 - men for fanden da hvor det pisser mig af, at det ser ud til, at partierne kun kan snakke om dem selv og deres politik ved at nedgøre de andre. Hvorfor er det blevet sådan? I den virkelige verden er det jo ikke de mest intelligente mennesker, der fører sig frem på den måde. Hvis den eneste måde jeg kunne føle mig god på var ved at rakke ned på andre, ja så var jeg sgu da hurtigt blevet stemplet som sociopat. Jeg var i hvert fald ikke et menneske, som ville være rar at være sammen med for andre.

Men hvis man er politiker, så er det åbenbart helt i orden at nedgøre andres politik for at gøre sig selv bedre.Tror de virkelig, befolkningen er så skide dumme, at vi ikke ved, hvad vi vil have - men kun kan opfatte, hvad der er skidt? Har de der politikere aldrig været på de mest grundlæggende pædagogiske kurser? Og det er desværre samtlige politikere, der fører sig frem på den måde. Jeg syns ikke, det har været sådan altid. Måske er det mig - men det virker som om, der er gået helt amerikanske tilstande i den. Hmm...

Udover min harme over politik, så går det sgu meget godt. Stille og roligt egentlig. Er jo stoppet i Risskov i 3 dags behandling. På torsdag skal jeg derned i 1 dags behandling. Udover det og besøg ved psykolog, så går jeg til diætist. Jeg har overgivet mig, og nu vil jeg være ærlig og få helt styr på det mad pjat. Det er jo bare mad :-)

27082011

Så er jeg den, der er stoppet i 3 dages behandling. Jeg har sagt ja tak til 1 dages behandling, og til trods for jeg ikke er på målvægt, har jeg fået lov til at fortsætte. Det er fint nok. Jeg tror ikke, gruppe behandlingen er optimal, men jeg har valgt at give det en chance. Jeg fortsætter selvfølgelig med mine psykolog samtaler. Min vægt var ikke overraskende faldet igen. Min kostplan er sat meget ned. Nu skulle den teoretisk passe. Det viser sig så bare, som så ofte før, at et er teori noget andet er praktisk. Jeg taber mig altså, hvis ikke planen er rimelig høj. Om det så er fordi, jeg snyder mere, end jeg er klar over; ja, det er ikke til at vide.

Jeg fik i øvrigt at vide forleden, at der i CFS regi er flere slags gruppe behandling. Det synes jeg var rart at høre. Jeg er jo ikke sikker på, jeg passer ind i 1 dages behandlingen, men jeg ved jo samtidig, at gruppe terapi er så gavnligt. Så er det jo gode nyheder, at der findes anden behandling dernede. Nu skal jeg bare lige kravle op på den der mål vægt, så jeg kan få menses igen og min hjerne til at fungere bedre. Frygter sgu at få menstruation. Jeg ved, det er godt for min krop – men mit sind er pisse bange.

Jeg glæder mig til, at terapien og behandlingen kommer til at handle om meget mere end angst for mad. Jeg vil snakke om identitet, om relationer, om forventninger, om angst, om normalitet, om mit studie, om min rolle som menneske – kæreste – studerende – søster….. og Bettina.

Nu er jeg færdig med at være et tal. Nu er jeg mig igen. Jeg håber, jeg kan holde det. Allerhelst ville jeg jo gerne spise restriktivt igen uden at tabe mig…. I hvilket univers kan det lade sig gøre? Mit forhold til min krop er okay. Jeg synes, jeg er lidt chubby, men det er i orden… lige nu i hvert fald. Måske er det anderledes om en time, når maven føles stor og tyk. Og hvad så??? Jeg vil væk fra alt det udseende pjat. Det er jo bare et symptom på noget andet. På noget meget større og meget sværere at forholde sig til. 

24 augsut

Jeg var til afsluttende samtale i Risskov i går. Det er procedure, når de 16 uger er ved at være gået. Jeg har jo bare torsdag og fredag tilbage, inden jeg starter i 1 dags behandling. Der var ikke de store overraskelser til samtalen. De havde regnet på min vægt; jeg havde gennemsnitlig taget 13 gram på om ugen J Så er der sgu lang tid til de sidste par kilo. Efter mødet hentede svigermekanikken os, og vi kørte til Randers, spiste frokost og var i haven. Det var sgu helt fint at tilbringe en hel dag med dem. Det er noget nemmere, når der er noget fælles tredje at forholde sig til.

Min skole starter jo snart. Jeg kan næsten ikke vente. Glæder mig altså til at komme i gang med at nørde igen J Kommer lige til at tænke på smølferne. De er jo oppe i tiden. Hvis de blev opfundet i dag, så er jeg sikker på, de ville lave en nørdesmølf. Det ville jeg være. Ikke en smart hipster smølf – nope not med.

Hæ – som tankerne hopper. Det er fantastisk at følge. Nyder også andres hoppende tanker. Specielt hvis de er lidt … ikke dumme… naive! Så et helt fantastisk program i tv i går omhandlende semi kendte kvinder/snotforkælede døtre og deres mødre. Og de siger, at der ikke er noget i tv J I går var der hoppende tanker fra både døtre, mødre, unge mødre og singler. Underholdende tv. Elsker og hader den slags uforpligtende og temmelig tå krummende tv. Måske lidt som gyserfilm og rutsjebaner. Man er vild med suset og gyset, om end det er sindssygt skræmmende. Men altså –  er vild med den slags tv. Har dog nået grænsen, når de sender programmer, der kun handler om unge, der får penge for at te sig mest åndssvagt, når de er fulde. Det er da et symptom på et sygt samfund? Nå, nå – så blev man da lige lidt politisk korrekt. Hvad fanden var det, jeg ville sige med alt det crap? Hæ – hjernedødt tv træner ikke korttidshukommeren :-9

Nå… læser lidt hjernedøde debatter på nettet og får tiden til at gå. Trænger til lidt afslapning efter hyggedag med søster.

Sidste mandag i Risskov

Ja... som overskriften antyder, så er det sidste gang, jeg skal i daghospitalet en mandag. Jeg har ikke lyst. Jeg gider ikke. Vil hellere makke i haven :-) Damn, jeg er da vild med at være derude. Allerhelst vil jeg vinde en rejse til Mexico - 14 dage på all incl. hotel. Det er da en winner.

Typisk mig. Har svært ved at afslutte noget. Synes bare, det er hø. Vil en helt masse andet i stedet for. Måske for at passe på mig selv. Tjah. Jeg afslutter jo heller ikke helt dernede. Jeg skal jo stadigvæk til behandling en gang om ugen, og jeg skal fortsætte med at have samtaler med psykolog. Det hele skal nok gå. Som jeg sagde til kæresten i går, så har vi jo det fede liv. De eneste ting der mangler er hans sundhed, min spise og sex. Han mente så, det var de 3 ting, der var livet :-) Typisk. Jeg synes jo nok, kærlighed er livet. Og det har vi. Uden at lyde alt for frelst, så er jeg altså skide taknemmelig over, al den kærlighed der er i mit liv! Jeg har det jo godt. Skal bare have styr på det der med spisning. Og herreste gud - hvor svært kan det være???

Kuk kuk

Ja, så er jeg flyttet herind i blogland. Har været her før, men jeg nedlagde min side. Kan egentlig ikke huske hvorfor. Det sidste års tid har jeg skrevet inde på skysite. Nu vil de have penge. Jeg gider ikke betale. hell no. Så nu er jeg blogger igen.

August

19. august 2011

Jamen dog da. Det er næsten ved at lykkes mig at glemme, jeg har en lille side herinde. Skysite skrev ellers til mig forleden, at jeg nok lige skulle til at betale nogle penge, hvis jeg ville fortsætte som kunde ved dem. No more free stuff. Nu overvejer jeg så, om jeg gider at betale dem penge, eller om jeg gider kopiere alt det skrevne over i en ny blog. What to do. Hader beslutninger – nok derfor jeg har undladt st skrive længe. Ligesom strudsen der stikker hovedet i orden og er væk. Bye bye problemer. Dejlig nemt er det. Nåmen nu forholder jeg mig så en smule til det ved at skrive lidt igen. Tror, jeg har gratis plads indtil starten af september. Hmm. Fuck jeg kommer til at hade mig selv, hvis jeg glemmer at undesøge datoen nærmere, og min side en da er helt væk. Har selvfølgelig ikke lavet back up. Gad vide om man kan kopiere hele skidtet ved hjælp af back up. Det ville være dejlig nemt. ”Jamen så undersøg det dog nu kvinde!” Jah jah… skal nok. Men lige nu skriver jo! Jeeez

Var jo på en lille ferie fra daghospitalet forleden. En uge dømt ude. Havde glemt det der med at tage på igen. Havde endda den frækhed at tabe mig. Slemme slemme Bettina. Det er jo helt forbudt. Så en uge hjemme til mig. Det passede mig strålende. Har jo opfyldt min drøm og har købt en kolonihave med dertil hørende sku… hus! Jeg er jo et utålmodigt menneske, og jeg havde bare ikke nok tid til at tilbringe masser af tid i haven. Ydermere skulle vi have malet lejligheden. Masser af vigtige sager. Så er der da ikke liiige så meget tid tilbage til detaljer såsom behandling. Så den lille ferie faldt på et tørt sted. Elsker at være i have. Det er lige mig. Det er en 400 m2 stor have. Rigtig fin fundament – men totalt overgroet med ukrudt og alskens ting. Så der er masser af hårdt arbejde. Har ikke slet det op på madlog, men mener at kunne huske, man forbrænder rigtig godt med havearbejde J Nah, spøg til side. Er vild med at bruge min krop konstruktivt. Var knap så vild med at male. For et år siden havde jeg elsket at male og bruge energi på det. Nu foretrækker jeg klart at være ude. Anywayz – lejligheden er næsten færdigmalet. Haven er et noget større projekt, men jeg er vild med det. Elsker at pakke cyklen og tilbringe et par timer derude med edderkopper og snegle. Har aldrig i mit liv set så meget kravl. Er meget pragmatik med det. Normalt er jeg pisseangst for kryb, men ude i haven er de bare irriterende og skal flyttes J

Aiii – kunne skrive bøger om fordelene ved det frie liv. Mit liv ser lyst ud. Jeg har haven. Hjemmefronten er rolig. Jeg skal snart begynde i skole. Og daghospital er snart reduceret til 1 dag om ugen.. og nåh ja. Jeg glæder mig til at stoppe dernede, så jeg slipper for alt det svære mad. Jeg kan koncentrere mig om at blive rask ved at være hjemme og spise trygt mad og skære lidt ned. Jeg vil ikke tabe mig… bare lige være sikker… For fanden! Hvordan slipper man lige de der syge tanker??? Fokus Bettina - fokus!!! Nå ja... fokus. vil jo for fanden bare være en haveglad studerende. Så fuck da om maven er tyk eller tynd. Mad gør glad. Mad er medicin. Jo tak. En tyk krop er..... tyk? 

1. august 2011

 

Yeah – så er ferien endelig slut. Den er nu egentlig gået forbavsende hurtigt. Jeg kan næsten ikke huske, hvor opgivende jeg var for 3 uger siden. Det har selvfølgelig hjulpet, at vi har lavet en del egentlig. Veje seancerne er blevet til hele dage i Århus med dertil hørende aktiviteter. Vi var bla i tivoli Friheden, hvor jeg prøvede Frit Fald. Der blev det ret synligt for mig, at jeg rent faktisk ofte laver ting, hvor jeg ikke liiige har fået gennemtænkt konsekvenserne. Jeg havde bare hele tiden sagt til alle, at jeg ville prøve den. Uanset deres chokerede ansigter J Ikke et eneste sekund overvejede jeg, om jeg turde, eller om det kunne være farligt. Først da jeg står fuldt gearet op, går det op for mig, at det sgu da er lidt potentielt angstfremkaldende. Men toget var kørt, og jeg var 40 meter oppe, og så var der ligesom ikke så meget andet end at springe. Det gik jo også rigtig godt, og det var en så feeeedest oplevelse. Men tankevækkende hvordan jeg til stadighed fortrænger konsekvenser.

Det er faktisk ret sigende i forhold til min situation lige pt. Jeg skærer lidt fra hist og pist. Jeg er helt bevidst om, det er forkert, og jeg skal ændre det. Alligevel bliver jeg ved at udskyde handlingen med at ændre. Er ikke super på toppen, men jeg mærker, det giver mig ro, at jeg ikke vælger at gøre det rigtige. Jeg tænker, at jeg bare lige skal tabe mig lidt. Og jeg vil faktisk ikke tabe mig. Jeg er ganske tilfreds med min krop, og alligevel higer det i mig at få lov at tabe mig lidt = at have fuld kontrol over mig selv. Forleden tænkte jeg sågar, at det nok ikke ville være tosset med en stomi. Så er det jo bare som om, min krop er en maskine, der skal tømmes af og til. Noget skal ind, og noget skal ud. Jeg kan have 100 % kontrol over begge ender. Ved sgu godt, det er en halvskør tanke, men jeg elsker kontrollen i det. Hmm….

Skal til risskov i dag. Første dag efter ferien. Glæder mig – og vil absolut ikke derned. Ambivalent som altid. Vil gerne have støtten og omsorgen men magter ikke handlingen.

Og på den positive front: har sgu købt en kolonihave J