I dag sov jeg så til kl. 10.30. Naboerne havde fest hele
natten – meget af festen foregik i opgangen! Kunne ikke sove. Klokken var langt
over 3, inden jeg kunne overgive mig en smule til søvnen. Det blev dog en kort
fornøjelse, da nogle andre naboer kort efter kom hjem fra byen. Så var der ro
lidt, men så begyndte en vaskemaskine at køre, hvorefter et barn skulle af sted
fra en anden nabo! Fårrrk! Slem nat.
Normalt tager jeg den slags med højt
humør, da jeg jo ikke skal stå tidligt op i denne tid. I nat blev det bare for
meget.
Det sætter endnu engang fut i flyttedrømmene. Vi bor i en
kæmpe lejlighed i midtbyen – altså virkelig midtby. Vi har gå-i-byen/gågade
lige udenfor – til meget billig husleje. Konsekvensen er selvfølgelig øget larm
i weekenderne, men det plejer at være okay. Nu bor her en masse unge mennesker,
og de fester altså! Det må de også gerne…. Men for fanden.. skal det larme
sådan?
Nåmen… flyttedrømme. Vil så gerne. Men jeg ved bare, hvor
hårdt det er. Da vi flyttede herned for mange år siden, gik der laaang tid, før
jeg følte mig hjemme. Alt det usikre magter jeg ikke. Hvor skal møblerne stå. Hvad
er smart osv, osv.
Vi bor til leje her; hvis vi skal flytte, så regner jeg med,
vi køber en lejlighed… Det åbner så op for endnu flere bekymringer. Nu ringer
vi jo bare til viceværten, hvis der er noget galt. Det giver en tryghed, som
jeg virkelig sætter pris på… Men det er altså også en pæn dyr løsning at bo til
leje. Jeg må da kunne lære at tackle livets besværligheder???
