dagens emne (surprise!!!): mad

Jeg spekulerer på, om mit liv nogensinde bliver anderledes. Kommer jeg ti athave dag, hvor maden bare ikke fylder noget? I dag skal vi ud og besøge god veninde og mand. Vi skal spise, hygge og drikke lidt. Vi overnatter derude, så der er masser af tid til hygge. 

Og masser af tid til mad. 

Vi skal have tre retters menu, så der bliver givet gas. Jeg ved, det er okay sund mad, vi skal have. Alligevel fylder tankerne rigtig meget. Har lyst til ikke at spise hele dagen, så jeg ved med sikkerhed, jeg ikke får for meget. Det er dumt – jeg ved det. Jeg gør det heller ikke.

 Spiser som jeg skal. Jeg er vist bare træt af, at ligegyldige tanker kommer til at fylde og blokere for glæden.

Har bare så svært ved at drikke kalorier. En drink med spiritus og juice eller sukker sodavand – ja, så bliver det sgu snart ikke værre J Ved godt, det er fjollet – og i det store billede betyder et par drinks en aften ingenting…. Og alligevel fylder det bare så meget i mit hoved. Hvornår er det lige, det her bliver nemmere?

Godt jeg har mine kære; det gør altså meget – tanken at jeg spiser for andre. Forleden var jeg alene til morgenmad. Jeg siger jer, det var svært at få hældt det hele op. Det er så nemt at få for lidt, når man er alene. Godt jeg har min kæreste. Ikke at han skal være ansvarlig for min mad… sler ikke. Det er bare en god tryghed, når jeg nu synes, det er så skide svært.

Nå… nu er det snart frokosttid, og derefter tager vi afsted til en hyggelig aften med dejlige mennesker, god mad og skønne drinks J

advarsel - pessimisme kan forekomme

Det er godt nok lang tid siden, jeg har skrevet. Har slet ikke læst blogs eller befundet mig ret meget i den verden. Ikke af nogen speciel grund egentlig. Bare… ja, nok bare haft travlt med andet. Så sorry – men er tilbage J

Købe en lejlighed gik ikke. Lige pt er vores økonomi ikke til at købe den kæmpestore drømmelejlighed. Så i stedet for kigger vi igen på leje lejlighed. Har set et par stykker – men ikke fundet den perfekte. Vores nuværende lejlighed er perfekt – pånær larmen L

Var ved læge i går. Havde tabt mig ½ kg. Det er ikke verdens undergang – der er trods alt gået 2 måneder…. Men på de 2 måneder burde jeg jo have taget 4 kg på. Så er nedgangen lidt dum. Spiser jo efter en plan, hvor jeg skal øge med ½ kg om ugen. Har åbenbart fundet ud af skære den ned til en vedligeholdelsesplan. Jeps, jeg kan bare det shit.

Fik taget blodprøver, fordi jeg skal henvises til endnu en knoglescanning. Den sidste viste jo forstadier til knogleskørhed. Har jo stadigvæk ikke fået menses., så kunne godt frygte, hvad scanning viser. Måske det kan motivere mig til at øge. Og måske ikke…. What do I know.

Ja, er sgu en smule pessimistisk. Er træt. Vejret er dumt, og verden er dum. Jeg læser til eksamen, og det er også dumt. Jeg har to undervisere – jeg skal eksamineres af den dumme…. J J Kan næsten høre Viktor sige: der er ingen, der er dumme!

Det er sgu okay. Havde vist bare lidt galde. Er okay. Life goes on og så´n er det heldigvis. See ya

night from hell

Nå… så er den eksamen da endelig overstået. Har været nogle hardcore fem dage med masser af skrivning. Er også gået op for mig, hvor fanget jeg stadigvæk er af anoreksi. Som eksempel – jeg stod stadigvæk ret sent op hele uden for med nogenlunde okay samvittighed at kunne springe et måltid eller to over. Det smarte ville jo have været at stå tidligt op, når nu jeg skulle skrive opgave. Andet eksempel – normalt skriver jeg på biblioteket, fordi jeg bedre kan koncentrere mig. der sidder jeg ned. Hjemme står jeg op ved mit hæve sænke skrivebord. Jeg valgte at skrive hjemme med hovedtelefoner på, fordi jeg forbrænder mere ved at stå end at sidde. Pyt så med jeg arbejder meget mere konstruktivt og fordybende på biblioteket.

Anoreksi vandt over eksamen. Vildt nok. Viktor er bekymret. Jeg selv er lidt la la. Jeg taber mig jo ikke, tror jeg… Vinder heller ikke. Er bare status quo. Og det er jo fint nok… på nær det er det ikke, fordi jeg har det jo ikke fedt med det.

Bum bum… vejen nedad er velkendt. Må snart få det vendt.

Jeg blev færdig med eksamen i går, så jeg kunne komme til træning i dag. Jeg prioriterede altså at være færdig en dag før tid, så jeg kunne passe min træning. Tænker, det er okay. Så var det bare lige, at mine fuck overboer valgte at holde fest hele aftenen og natten og morgenen. Ingen søvn til mig – og ingen træning. Masser af vrede og surhed. Tror sgu jeg havde skudt dem, hvis jeg havde en pistol. Var oppe og klage. De lovede at være stille. Det holdt ikke længe.

Det er rent psykisk terror. Bare den mindste lyd deroppefra, og jeg farer sammen.

Kl. 5 i morges tændte de sgu kanonslag i opgangen. Jamen!!! Vi får besked i banken på mandag, om de vil låne os penge til ny lejlighed. Håber, håber! Håbet om at flytte, gør det en smule mere til at holde ud at bo her.  

lets talk about sex

Skal skrive eksamen, men jeg gider ikke lige nu. Så må jeg godt skrive blog J

Vi var ved sexolog i dag. Det var hårdt på flere måder. Sexologen startede med at konstatere, jeg har tabt mig jeg håber, hun har ret. Jeg skal vejes i næste uge efter 2 måneder uden vægt.

 Nå…. Vi talte rigtig meget om skam. Når jeg rører ved mine bryster eller kønsorganer – og når Viktor gør det, så får jeg den vildeste skamfølelse. Og skam er så grim en følelse i min verden, at jeg kun kan tænke på flugt. Så er det altså svært at komme i gang med sex livet igen. Jeg har altid haft problemer med den mærkelige skamfølelse, men jeg formår ikke at sætte ord på den. Det er ikke den samme som skam over at føle lyst til mad. Den sidstnævnte er forbundet med angst – det er sexskam følelsen ikke… den er bare… ja, jeg ved det ikke. 

Vi har aftalt, at jeg skal forsøge at blive i den følelse for at undersøge, hvor den kommer fra. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, jeg var blevet misbrugt som barn; det er jeg altså ikke. Jeg aner virkelig ikke, hvorfor der er så meget skam forbundet med berøring af bryster og kønsorganer. Alle andre steder på kroppen kan jeg sagtens berøres uden problemer.

 Jeg tror, vi er ved grunden til den skedekrampe, der gjorde, vi afholdte os fra sex. Det er nemmere at forholde sig til noget fysisk konkret. Nu må jeg så undersøge, hvorfor helvede jeg ikke under mig selv at blive rørt dejlige steder… og jeg ikke engang kan røre mig selv uden skam. Er der nogen der tør tage snakken? Kender I problemet? 

bedste overspringshandling

Overspringshandling nr 1 – at skrive blog. Nr 2 er Facebook. Det kommer nok i morgen. Der skal jeg nemlig starte fem dages eksamen. Jeg får stillet en opgave, som jeg så skal løse og aflevere på fredag senest. Stress! J¨

Det er i faget videnstyring, og opgaven kommer til at omhandle vidensystemer og/eller organisationsteori. Jamen, bliver det mere kedeligt? Det er totalt et hadefag, og jeg ville ønske, at eksamen resultatet var bestået/ikke bestået. Det ville eliminere noget af stressen. Men nej, nej…. Det er med karakter. 

Efter den eksamen kommer så en mundtlig i mediekultur, som er noget mere interessant. Derefter 6 semester, hvor jeg skal skrive bachelor og endelig det erhvervs relevante projekt på 7 semester om ½ år… og så er jeg sgu pludselig uddannet i informationsvidenskab og kulturformidling. 

Så skal jeg bare finde et job.

Det bliver så mærkeligt at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Jeg nåede at arbejde ca. 7 år som pædagog, inden jeg bukkede under og blev sygemeldt. Det er vel efterhånden 5 år siden, jeg stoppede… Tiden er gået med at være nede med stress, indlæggelse og uddannelse. Bliver godt nok anderledes at komme ud i det pulserende liv igen. Jeg glæder mig faktisk.

 Bliver godt at få mig selv lidt mere i spil. Jeg troede engang, jeg ville være evighedsstuderende, men nu kan jeg godt se det attraktive i at arbejde. Være noget for andre. Komme med idéer og få et ordentlig selvtillidsboost. Håber, der er arbejde til mig derude J

Nå… må hellere læse lidt eksamen… eller jeg kunne jo også høre Viktor, om han vil med en lille tur ud i byen… Ja J

høj af glæde!

Vi har været nede og kigge på vores drømmelejlighed min kæreste og jeg. Den er så feeeed J 153 m2 lækkerier J Og vigtigst af alt – den er placeret et stille og roligt sted. Den ene nabo er et fitnesscenter og den anden er et bordel J Tror nu, vi holder os væk fra begge…

Selvom…. Gad altså godt – virkelig godt – være en del af det der fitness center. Svede sammen med alle nytårsfortsætterne – og nyde, når de stopper, og jeg bare bliver ved og ved. Spinning…. Styrketræning…. Argghhh… stupide abstinenser. I know. Jeg synes bare, januar er så svær. Jeg kan læse på andres blogs, at jeg ikke er alene. Fandme svært når hele verden går på kur. De får lov til at mærke glæden ved at tabe sig. Det kæmpe rus det giver, når pilen daler på vægten. Nå.. fuck det! Det er ikke længere en del af mit liv, og sådan er det! Det er også okay. Altså jeg mener – hvor fedt er det der træning egentlig? En masse svedende og lugtende mennesker der alle gerne ville være et andet sted. Beskidte bade. Adder badder J (Damn, de er sure – rønnebærene)

Nå.. ejerlejlighed. Hvor ville jeg dog gerne. Det ville være rigtig godt. Jeg tror, jeg har overskud i tiden til at rumme det usikre. Kan godt kapere, at jeg ikke helt kender fremtiden… så´n da J Dejligt er det i hvert fald at prøve at være høj af forventningens glæde i stedet for at være høj på sult eller motion. Hov.. den var da ny! 

Man kan jo være høj af glæde, lykke og kærlighed

… tænk, det havde jeg fortrængt! 

Så gør det ikke så meget, jeg ikke kan tabe mig med alle de andre. 

nogenlunde hverdag igen

Endelig er det hverdag igen! Næsten altså. Er stadigvæk sindssyg træt og har ingen energi. Glæder mig til en helt almindelig dag, hvor strukturen overholdes. Tingene er bare nemmere, når der er klokkeslæt på.

Angsten som jeg skrev om sidst er heldigvis væk igen. Det hjalp mig så meget at vide, at der var piller i huset, hvis det gik helt galt. Pyt med de sikkert er alt for gamle. Det er mange år siden, Viktor fik dem. Kan faktisk ikke huske hvorfor. Normalt spiser han jo ikke den slags medicin.

 Jeg havde en snert af angst nytårsaften, men jeg valgte at drikke lidt rødvin og nogle bailey shots, og det virkede J 

Vi havde faktisk en hyggelig aften. Maden var svær, men nu er det heldigvis slut med alt den festivas, og maden bliver nemmere igen. Er kommet ind i nogle dumme rutiner. Jeg får mad nok til at vedligeholde vægten, tror jeg. Men jeg skulle jo gerne øge. Skal jo have menses og voksenliv igen. Det skal jeg jo!

Alligevel bliver jeg nogengange misundelig, når jeg ser billeder af tynde, tynde arme. Bliver også en smule jaloux, når jeg læser om genindlæggelser. Det er pinligt at indrømme, for jeg vil jo for alt i verden ikke indlægges nogensinde… og alligevel kan jeg mærke misundelse. Tror, jeg misunder at give slip og bare lade sygdom styre, fordi det er så sygt tilfredsstillende. Bare lade ansvaret for eget liv forsvinde…. Bye bye.

Inden nytårsaften læste jeg et indlæg fra Heidi på http://nofingersbetween.blogspot.dk/2012/12/today-is-

day.html Indlægget rørte mig rigtig meget, og det hjalp mig faktisk gennem aftenen. Da jeg havde svært ved at spise dessert, tænkte jeg på Heidi, og jeg vidste, hun kæmpede… den viden gjorde, at det i mit hoved blev tilladt og godt at kæmpe. Så jeg spiste… og jeg drak kalorier! Eddermame grænseoverskridende…. Men jeg gjorde det. På den måde er det altså rigtig godt at følge med i andres kampe. Godt at man ikke er alene. Og det er jo dem, der kæmper, der er gode forbilleder. Vil prøve at være lidt mere misundelig på dem i stedet for de stakler, der er så syge, de skal indlægges.

Ja… og nu frokost J