positivt sind og motiverende tanker.... eller...

Jeg gad så godt skrive et indlæg, der boblede af positivt sind og motiverende tanker. Jeg kan godt; skrive positivt uden at lyve. Kan bare skrive om det skønne vejr. Om min skønne kæreste. Om veloverstået pensionist træning. Jeg kan også fortælle om det fede ur, jeg har købt. Om de nye fede bukser, jeg har købt. Positivt er det også, at vi er ved at være færdige med at indrette lejligheden. Jeg er så glad for at bo her. Her er så fint; lyst og dejligt.

De motiverende tanker er sværere at få øje på. De er der kortvarigt. Lige pludselig popper de op. Det er super. Jeg tænker, at jeg selvfølgelig skal spise mere, fordi jeg skal tage på, så jeg kan blive et glad og positivt menneske, der kan rumme andre. Lige nu kan jeg kun rumme mig selv, fordi tankerne om mad er altoverskyggende. Men lige så hurtigt de motiverende tanker kommer, lige så hurtigt forsvinder de ud i glemslen… Eller bliver udskudt. Jeg kan jo bare vente lidt endnu. Det haster jo ikke. Jeg bliver jo ikke undervægtig igen. Jeg har jo alt for meget at leve for.

Derefter kan jeg så ses foran spejlet, hvor jeg trækker maven heeeeelt ind, så den forsvinder helt væk. Egentlig ikke særlig kønt… men dejligt trygt.

Jeg spiser stadigvæk en masse. Går ikke lige pludselig i sultestrejke. Da jeg tabte mig sidst, gik det stille og roligt. 200 gram om ugen eller sådan noget. Derfor det er så skide svært at ændre. Hvis jeg nu holdt helt op med at spise, så var det jo helt tydeligt. Nu spiser jeg bare lidt mindre til hvert måltid - og springer et mellem over af og til. Pis også!

Nu får jeg en tid ved sygeplejerske til vejning, så ser vi…

Rigtig god weekend J

om hårfarvning :-)

Er ved at farve hår… igen. Det er tredje gang i dag. Håber, mit hår bliver siddende. Ellers må jeg lege Sinead O´Connor.  Ville nu godt beholde noget af mit hår. Har altid farvet mit hår – eller i lange perioder affarvet det. Nu er jeg så gammel, at det ikke fungerer med en dårlig farvning. Da jeg var ung, var det cool nok med orange hår – eller lilla. Det er det så ikke længere :-)
Er en gammel en efterhånden.
Da jeg farvede mit hår tidligere i dag, blev det lille/gråt. Ligesom Kelly Osbourne… eller Dame Edna. Aldersmæssigt ligger jeg imellem de to :-)

Vi endte med at have en super hyggelig aften ved veninde og hendes mand. Jeg fik en lille skid på, da jeg drak både vodka og baleys. Ganske underholdende. Når jeg er lidt fuld, så betyder kalorier ikke det store. Det er først dagen efter, den dårlige samvittighed kommer snigende.

Svigerforældre kom med othello lagkage dagen efter. Det smagte godt! Ja, det gjorde det sgu. Desværre betød et stykke lagkage, at jeg måtte kompensere ret voldsomt med de andre måltider. Noget mærkeligt noget. På en måde er jeg selvfølgelig glad for, jeg rent faktisk er i stand til at spise lagkage som almindelige mennesker. Men på den anden side er jeg ked af, det er så angstprovokerende for mig at spise det, at jeg er nødt til at springe andre måltider over. Det er så mærkeligt. Jeg ved jo godt, kaloriemæssigt er det ikke det værste at spise et stykke lagkage… men jeg betvivler sandheden. I mit hoved bliver et stykke kage pludselig til 1500 kcal… helt skørt og irrationelt egentlig.

I øvrigt sidder jeg lige i solen og nyder varmen fra den. Det er bidende koldt ude – men herinde er der dejlig varmt :-)

om grådighed

I aften skal Viktor og jeg besøge min rigtig gode veninde og mand. Vi skal spise derude og overnatte. Jeg skal altså både spise til aften, hygge med chips og drinks og spise morgenmad derude. 

Ydermere får vi besøg af svigerforældre i morgen; og de medbringer kage. Jamen! Jeg tog mig selv i at dagdrømme om maveinfluenza i morgen – så kunne jeg slippe. Ærgerligt med de tanker, fordi jeg jo rigtig gerne vil. Jeg elsker at besøge veninde. Det er så hyggeligt og rart…. Jeg gør det selvfølgelig – besøger dem altså… ikke ligger mig med maveinfluenza J

Trangen til at kompensere på forhånd er allerede til stede. Jeg gør det kun en smule… før i tiden havde jeg intet spist. Det gør jeg nu.. det er da fremgang. Jeg havde godt nok håbet, at jeg i dag efter så lang tid ude af systemet var blevet mere rask. Så rask at maden fyldte meget mindre. Det gjorde den altså også engang. I starten da jeg fulgte planen ret godt. Der var af og til dage, hvor tanker om mad var ikke eksisterende. Det er svært at tro på i dag.

Læste noget af min journal igennem tidligere. Fra inden jeg blev indlagt. Der vil jeg ikke tilbage til. Alligevel vejede jeg pludselig en bolle af og fik dårlig samvittighed over, den vejer mere end rugbrød. Ville smide den ud. Gjorde det ikke. Spiste den og følte mig grådig, fordi jeg spiste efter min lyst!

Grådighedsfølelsen er tilstede. Pludselig får jeg cravings efter usund mad – de cravings har ellers ikke været en del af mit liv. Jeg ved jo godt, de kommer, fordi jeg spiser for lidt og for restriktivt. Alligevel skræmmer det mig. tænk hvis jeg en dag ikke kan stå imod og følger dem…. Tænk om jeg købte en chokofant af lyst… ikke fordi det var mellemmåltid… bare fordi jeg havde lyst. Tanken skræmmer mig.. Den dag det sker – og det gør det!- så er det jo fordi, jeg er normal… og har et normalt forhold til mad. 

Medmindre jeg køber 20 og æder dem alle af grådighed…

kcal i et æble

I mine tanker vil jeg rent faktisk rigtig gerne ændre min adfærd. Jeg vil jo ikke det her spisecirkus. Men jeg har vist glemt, hvordan man laver ændringer. Viktor spurgte mig i morges, hvorfor jeg ikke spiste formiddagsmad længere. Jeg havde lyst til at lyve! Ærlige mig! Her burde da være motivation nok til at ændre adfærd.

Jeg vil ikke lyve. Sætter så stor pris på ærlighed. Nå.. når man ikke vil lyve, må man snakke udenom. Viktor mente selvfølgelig, det ville være fornuftigt at indføre formiddagsmad igen. Jeg panikker ved tanken. I går spiste jeg et æble til formiddagsmad, fordi jeg havde været til træning. Jeg måtte virkelig overbevise mig selv om, det var det rigtige at spise det der æble. Desværre endte det med, jeg vejede æblet og kiggede efter kalorieindhold

Jeg tæller normalt ikke kalorier ret meget. Bare så´n lidt overfladisk regner jeg det ud. Kan jo huske det meste. Normalt kan jeg godt overleve ved at satse på, at et stort æble indeholder ca 100 kalorier. Det kunne jeg så ikke i går… Gad vide hvordan jeg får det stoppet igen, inden det løber løbsk… 

Hvordan finder jeg modet og motivationen frem igen? – vel at mærke uden at lave ændringer i mit liv J Det er da nemt nok…. Eller?

udenfor terapeutisk rækkevidde

Vi var ved sexolog i dag. Det var en meget mærkelig oplevelse. Vi lavede lidt status. Det går jo ikke for godt – det der med sex og lyst. Det er som om, at det bare bliver skubbet bag i køen, så snart der er andet, der skal tages stilling til.. og der har eddermame været meget andet her på det sidste J

Jeg ejer bare ikke sexlyst længere. Det er surt at måtte undvære noget så fundamentalt – men jeg mærker virkelig ingen lyst. Sexolog nævnte nogle nye antidepressive, som skulle have den glædelige effekt, at det ikke berører sexlyst. Det må testes! Skal lige have googlet dem, inden turen går til lægen.

Det var så det konstruktive, der skete, fordi i løbet af seancen blev vi vurderet som værende udenfor terapeutisk rækkevidde! Ja, det er min udlægning – men det var nogenlunde det, konklusionen var.

Vi snakker og laver planer, men vi fører det ikke ud i livet. Det var vildt provokerende – og angstfremkaldende. Hvis hun opgiver os – hvad håb er der så? Og – hvorfor er det bare så sigende for mig liv. Masser af snak men ingen handling. Vi blev dog ikke helt afsluttet endnu. Nu skal der tænkes… og handles!!!

Jeg ved slet ikke… Måske er jeg bare en totalt frigid kvinde, der har nok i livet uden sex. Men kan man det??? Vi har jo nærhed og masser af kærlighed og kys…. Men er det nok? Der er lidt at tænke over.

I øvrigt har det skræmt mig at opdage, at der er flere, der mener, jeg har brug for hjælp til at bekæmpe madbesættelse  altså udover Viktor, som jo har sagt det længe. Det er bare noget andet, når det er andre. Så måske kan jeg ikke tackle det her selv længere. Ved godt, jeg skal have det vendt – det er bare så svært at få det gjort. Jeg planlægger – men venter med udførslen …. I dag springer jeg godt nok over de måltider; i morgen gør jeg ikke. Udskyder og udskyder. Det holder jo ikke. 

Mad....

Sidst skrev jeg om, hvordan 50 gram slik gav mig angst. Jeg endte desværre med at spise alt for lidt slik – og jeg havde selvfølgelig kompenseret hele dagen, hvis jeg nu skulle få LYST til at spise det hele. Det var åbenbart alt for farligt.

Så… tankerne beskæftiger sig stadigvæk alt for meget med mad. Andet har ikke betydning. Tankerne kværner.

Jeg har det ellers fint. Holder af mig selv, mine nærmeste og mit liv. Jeg har oplevelser at se frem til. Mit sind er positivt. Der er forår, og sommeren er på vej! Alt der ikke omhandler mad er altså godt J Det er vigtigt. Mad er også vigtigt; det skal bare ikke fylde så meget.

Vi var på shoppe tur i Århus i går. Ren hygge… Og maden… Ja, vi skulle jo på Café. Jeg valgte dagens ret – hjemmelavet pizza. Farligt. Men jeg spiste noget af det… det meste faktisk. Jeg kan jo godt gøre noget farligt. Problemet er bare, at jeg kompenserer vel rigeligt bagefter.

Har taget en god beslutning. Hvis jeg har tabt mig igen til næste vejning, så vil jeg prøve, om der er noget hjælp ude i verden. 

Vil fandme ikke have ødelagt min sommer pga mad!!!

50 gram slik!

Jeg var i Hobro i går og besøge min søster. Det var så hyggeligt. Vi har fået et rigtig godt forhold, efter vi er blevet voksne. Hun er kun 11 måneder yngre end jeg – men på trods af det, var vi totalt forskellige som børn og unge, så der havde vi ikke meget glæde af hinanden. De sidste år har vi haft et godt forhold. Vi kan snakke om rigtig mange ting. I starten var det mærkeligt at dele tanker og oplevelser fra barndommen. Vi har jo oplevet de samme svigt, men vi har aldrig før talt om det. Det gør vi nu, og det er rart. Det er rart, at der er et menneske, der kender til de samme oplevelser som jeg. Det er tankevækkende, at vi har udviklet os så forskelligt. Hun har haft mand og 4 børn i mange år efterhånden. Og jeg… ja, jeg har jo i hvert fald ingen børn.

Hun kunne se, jeg har tabt mig. Det gjorde mig faktisk ked af det og øgede min motivation til at øge. Dog ikke så meget, at jeg overholdte planen helt. Det er virkelig svært at komme i gang igen. Hvor pokker er det lige, jeg skal støve den der motivation op henne?

Var nede og blande slik i dag. Min kostplan siger 250 – 300 gram slik. Jeg tager altid 250 og spiser ikke det hele. I dag havde jeg planlagt at putte mere i posen. Skal jo for pokker tage på. Da jeg vejede posen, vejede den lige over 300 gram. Jeg fik vild angst og overvejede at tage noget fra… Min sunde fornuft sejrede dog – og jeg betalte posen uden at pille fra. Nu håber jeg så bare, jeg får det hele spist i aften. Det er i hvert fald planen…. Tør dog ikke sige noget til Viktor om det… så er det jo helt virkeligt – og jeg kan ikke trække det tilbage. For fanden – 50 gram slik!!!

Så… ja, jeg er stadigvæk fanget i den her ambivalente verden. Men jeg kæmper… lige nu måske mest i tankerne, men jeg håber at kunne overføre det til praktisk handlen.