mandag den 28. maj 2012

Faste dag


Skal opereres i morgen. Faster i dag. Meget mærkelig noget – ikke at måtte spise. Er faktisk bange for at blive sulten. Måske meget sundt lige at få rodet lidt op i vanerne. Har lovet mig selv, at efter operationen skal hverdagen ind i bedre rammer igen angående spisning. Det andet er for dumt. Måske skal jeg i en periode følge planen uden for mange ærinder, da det jo er dem, der medfører kompensation.

Nå, operation i morgen. Glæder mig til narkose J Synes, det er så fed en fornemmelse at blive bedøvet. Først bliver man lidt høj, og så sover man. Perfekt J Spændende om jeg siger det samme efter i morgen. Det er trods alt over 10 år siden, jeg har prøvet det. Det er en længerevarende operation. Skal møde i Århus i morgen allerede kl. 6.30. Er vel vågen og klar ud på eftermiddagen. Skal vist opereres kl. 10. Jeg ved ikke, hvornår jeg er hjemme. I papirerne står der, at man skal regne med 2-4 dages indlæggelse. Jeg satser dog på at være klar til at tage hjem allerede om eftermiddagen samme dag. Jeg plejer jo at være frisk efter narkosen, og eftersom det er en kikkert operation, så er der jo ikke det store med fysiske smerter efterfølgende. Nu ser vi

Viktor havde planlagt at tage med om morgenen og så være der hele dagen. Jeg synes, han skal blive hjemme. Det andet virker som spild af tid. Han er bange for, det er sært, hvis han bliver hjemme, hvor jeg synes, det er helt normalt, at jeg er alene, og han venter med at komme til, jeg er vågen. Han må jo alligevel ikke være med, så hvorfor skulle han bruge en hel dag på et hospital? Lige præcis sådan en situation er så typisk til at illustrere, hvor forskellige vi er. Gad vide hvordan det er for andre?

Nå… vil videre med dagens store udfoldelser som primært består af læse og se tv… samt drikke en masse 

søndag den 27. maj 2012

tanker om bekræftelse


Jeg læste et indlæg fra en anden blogger omhandlende bekræftelse. Det fik mig til at tænke, at jeg stadigvæk er så afhængig af omverdens bekræftelse af mig. Det er jo lige derfor, jeg er så påvirkelig af skole karakterer. Det er sort/hvid bekræftelse, der vil noget. Hele mit liv har jeg søgt bekræftelse – eller nok nærmere søgt at blive set. Mit første mindre fra skolen – ja faktisk hele barndommen – er, da jeg i børnehaveklassen klæder mig ud for at løbe ud og vise mig til pædagogerne. Jeg gør det flere gange i træk, og jeg kan til slut mærke/fornemme, de er trætte af det. Jeg kan bare ikke stoppe det. Er så afhængig af at blive set.

Evig higen efter at blive set sammen med ekstrem generthed grænsende til social fobi gjorde min ungdom rigtig besværlig. Jeg var passiv berømt/berygtet. Jeg ville jo bare ses. Jeg var stolt og lykkelig, når jeg blev kommenteret af andre – selvom kommentarerne var ret negative; jeg drak og horede i stor stil og klædte mig ret punket på. Alt for at blive passiv set. Turde ikke være aktiv pga genertheden.

På arbejde og studie blev jeg også set, fordi jeg var faglig kompetent. Jeg var aldrig mig selv på arbejde. Var så genert. Turde ikke holde pause med personalet, så jeg undgik pauser eller gik bare ud og røg med brugerne. Men jeg blev set, fordi jeg var dygtig. At de så intet anede om min person – det var ligegyldigt.
Nu skal jeg lære at blive set som mig selv. Jeg er god nok uden at være bag en masse roller. Jeg skal ikke være den dygtigste, tyndeste, mest outrerede. Jeg skal jo bare være mig selv. Bekræftelsen er i kærligheden til livet, verden og mine dejlige mennesker. Et tal kan ikke bekræfte noget som helst. Det kan kærlighed og gode oplevelser.

Hvor er det dejligt, at det er muligt at læse et indlæg, der sætter så mange gode tanker i gang J Så – tak til http://www.miss-fail.com/

torsdag den 24. maj 2012

ahhhh


Jaaa! Så kom sommeren endelig. Jeg nyder det så meget. Har det bare så meget bedre, når solen skinner, og jeg kan være udenfor.

Dagen startede dog knap så behageligt. Jeg skulle vejes. Ve og gru! Vidste jo godt, jeg ikke havde taget på ordentligt… men at jeg havde tabt mig næsten 1 kg – ja, det kom bag på mig. Op efter rundstykker for at blødgøre Viktor J Vi snakkede selvfølgelig om det dumme tal og dets betydning. Jeg skal tage på. Det er planen!

Viktor og jeg cyklede ud i haven, hev lidt ukrudt op og dasede ellers J

tirsdag den 22. maj 2012

Sol og clogs

Bare lige et hurtigt hej. Har været i haven hele dagen efterfulgt at pensionist træning. Jeps - god dag :-) Kæmper stadigvæk en del med maden. Viktor mener, jeg taber mig. Magter det faktisk ikke! Skal opereres på tirsdag. Skal faste hele mandag og selvfølgelig tirsdag til efter operationen. Det trigger og frister... men jeg står imod. Vil være rask og nyde sommer, sol og store is :-)

Lige et stemningsbillede med clogs (havde sgu forsvoret nogensinde at investere i et par. De er så grimme--- men fuck de er praktiske :-)) og dejlig letlæst litteratur.


lørdag den 19. maj 2012

Hvidt/sort


Swing - swing. Fra sekund til sekund. Fra 100 til 02!!!
Viiildt lykkelig – nedtur, alt og alle er dumme.
Elsker Viktor – har en ubetænksom kæreste.
Har det okay i kroppen – er vildt fed, alt tøj strammer.
Gider godt være rask – magter ikke at kæmpe.
Kan godt holde larmen ud fra overbo – magter ikke at høre på deres lort. Skyder dem.
Elsker kolonihaven, det bedste køb ever – der er for meget at lave derude. Jeg magter det ikke. Det er over mine evner.
Er et okay menneske – hader mig selv. Et skide to tal er jeg værd. Hvad er det? Hvem gider det?
Nyder at skrive blog; måske er jeg med til at inspirere andre – lorte blog. Der er sgu da ingen, der gider læse dit vrøvl.
Ja… det er så livet i dag. 

torsdag den 17. maj 2012

bored


Jeg keder mig!!! Er ikke god til helligdage – og da slet ikke dem med godt vejr. Har været ude i regne og stormen. Ikke vanvittig morsomt…. Og dog J Vi så sgu sjove ud, da vi blæste rundt.

Tankerne i tiden omhandler mad og mad. Og så er det blandet lidt selvhad ind i det hele. Forleden syntes jeg, jeg spiste mit æble for hurtigt. Resulterede i, at jeg syntes, jeg var verdens værste menneske. Hvad sker der lige for det??? Burde da være stolt, fordi det lykkes at spise lidt mere almindeligt. Er skræmt fra vid og sans. Håber, de der lykkepiller lægger en lille dæmper på den værste angst, ellers bliver det sgu en lang tid, jeg går i møde.

Mine forældre kommer i morgen. Vi skal ud og shoppe til kolleren. Skønt. Og de lover jo sommer de næste dage, så det kan da ikke være bedre. Glæder mig til at have noget at rive i. 

tirsdag den 15. maj 2012

bedre i dag


Har det bedre i dag. Skønt! Rundstykker til morgenmad uden at pibe J Startede på antidepressive igen i går. Må nok bare erkende, at jeg ikke fungerer uden dem. Nok ikke dem der allerede virker men måske tanken om, at jeg er ved at ændre på noget har påvirket mit humør. Uanset hvad så nyder jeg at have det lidt bedre.
Viktor og jeg var i storcentret. Normalt kan det nærmest tage livet af mig. I dag gik det stille og roligt.

Gad godt vejret snart blev bedre. Det er bare så meget federe at have laaang ferie, når vejret arter sig. Jeg vil i haven! På fredag kommer forældre. Så skal der købes jord og urter og… når der bil til rådighed er det med at være om sig J

Nå… har ikke det store at berette. Og det er sgu egentlig fedt nok. Ingen store kriser J