jeg er gladest, når maven er fladest

Den sidste lille uges tid har jeg været så ualmindelig træt. Har sovet flere gange dagligt. Har ikke kunne overskue noget som helst. Bare været træt, urimelig, humørsvingende og ugidelig. Nu er det som om, det lysner lidt. I dag har jeg ikke taget en lur. Jeg har lavet lidt bachelor opgave, og jeg har støvsuget og vasket tøj. Dejligt at mærke en smule overskud.

Med hensyn til maden går det ikke meget bedre. Jeg tror ikke, jeg helt er klar over, at det kan være potentielt alvorligt. Skal jo bare tage mig sammen. Gad bare godt tabe mig lidt, inden jeg så´n helt rigtigt tager mig sammen. Ikke at jeg vil være helt vildt tynd eller noget. Gad bare godt se tallet på vægten blive mindre. Bare i en periode altså. Så skal jeg nok stabilisere igen. Stabilisere skrev hun …. Har ikke lyst til at øge i vægt. Det er så dumt. Jeg er gladest, når maven er fladest. Det rimer endda J

Så.. jeg får altså ikke lavet nogen markante ændringer. Spiser heller ikke vildt meget mindre. Bare en lille bitte smule. Det er nok til, jeg føler, jeg har kontrollen, og jeg ikke tager på. Det er ikke fordi, jeg synes, jeg mangler motivation. Jeg tror, jeg mangler lysten til at have noget motivation…. Nåmen, påsken er jo tid for håb, så måske skulle jeg begynde at håbe på bedre tider – og håbe, jeg kommer fri af dette spind inden alt for længe.

God påske til jer, der læser med 

efter lægebesøg

Jeg er lige kommet hjem fra lægen. Havde tabt mig igen. 400 gram. Ikke katastrofalt i sig selv – men dog bekymrende. Specielt fordi mine tanker er så spiseforstyrrede. Mit humør er også alt for påvirket. Er træt og depressiv. Lægen vil gerne hjælpe. Han ville henvise til Risskov. Det synes jeg er for voldsomt. Er slet ikke så syg. Vi aftalte, at jeg skulle kontakte Risskov og høre, om de kender en psykolog i Randers og omegn, der har speciale i spiseforstyrrelser, der kunne være behjælpelig til at få vendt det her dumme mønster, inden det går galt. Når jeg har hørt fra Risskov, skal jeg henvende mig til ham, så han ved, om han skal lave en henvisning til psykolog eller Risskov. Hvis det bliver psykolog, så vil han henvise mig som værende deprimeret, så jeg kan få tilskud J 

Men for fuck da! Jeg er slet ikke syg/tynd nok til behandling. Det kan jeg slet ikke kapere. Jeg skal være den sygeste, den tyndeste, den med de værste blodprøvetal hvis jeg skal i behandling i Risskov. Så … håber, der findes en kompetent psykolog, der kan give mig et spark.

Fik også nye lykkepiller ved lægen – valdoxan. De skulle ikke være så slemme mod sexlysten. Til gengæld var de eddermame slemme mod pengepungen! Nå… hvis jeg får lidt lyst tilbage, så er de godt givet ud.

Sidder og falder helt hen. Er så træt i tiden. Træt og ugidelig. Har svært ved at overskue noget som helst. Min veninde kommer senere. Vi skal ud og gå en tur. Det er så fedt – og jeg glæder mig…. Men jeg magter det næsten ikke. Kan græde ved tanken om, at der også skal gøres rent og støvsuges og skrives mail og betales regninger.. og … og… Viktor vil så gerne overtage, men jeg er heller ikke meget for at give ansvar fra mig.

Nå… må hellere lave et eller andet…

efter mørke kommer lys

Det går bedre! endelig kan jeg ærligt fortælle, at jeg synes, der er lys igen J Håbet er mere lysegrønt, end det har været længe. Humøret er højere igen. Det er altså skønt at mærke lidt ægte glæde igen. Der er ikke sket noget konkret, der har ændret det… hvad jeg ved af. 

Men det går mærkbart bedre.

Mine forældre var her i går, og vi var ude og spise på fremmed restaurant, og det gik faktisk forbavsende godt. Jeg var ikke skræmt af, der var buffet. Fik faktisk spist et okay måltid. Sagde endda ja til dessert. Det var svært! Det viste sig heldigvis at være en lille dessert J Jeg skal indrømme, at jeg havde kompenseret lidt på forhånd. Sprang alle mellemmåltiderne over…. Jeg synes, det kan være svært at vurdere, hvornår noget er okay. Da jeg spiste uden spiseforstyrelse i gammel tid, var det jo helt okay at spise lidt mindre, når man skulle give den gas i byen. Men… nu har det jo med at gribe om sig… og mellemmåltiderne i dag blev lidt formindskede. Arghh!

Hvor er det sjovt, jeg ville faktisk skrive et indlæg, om det går bedre med maden. Men når så jeg kommer i gang, så er der mere fokus på det svære med maden. Men det går bedre! Forleden fik vi spaghetti med kødsovs. Jeg er som så mange andre panisk angst for kulhydrater, så det var nok ikke lige helt nok spaghetti, jeg fik øst op. Viktor pointerede dette, og som den gode pige jeg er, øste jeg lidt mere op. Det resulterede så i galopperende hjerte! Sad og ønskede, han skulle hente noget, så jeg kunne smide spaghetti ud. Jamen! Jeg kom dog til fornuft og spiste op.

Ved ikke, om jeg har skrevet det, men på onsdag skal jeg til læge og vejes. Tænker jeg lige skal snakke lidt om muligheder for hjælp…… om end det er sgu grænseoverskridende og vanvittig skræmmende og pinligt at erkende, at jeg ikke er nået så langt, som jeg troede.

 Nå… lørdag aften afventer med film og slik, der skal fortæres (turde ikke skrive nydes) i vores nye sofa. 

tungsind

Jeg synes godt nok, det er lidt op ad bakke i tiden – det der liv! Der er alt for koldt og gråt og trist både udenfor og i mit sind. Jeg er trist og tungsindig og galsindet. Jeg synes det hele er lidt uoverskueligt. Jeg tænker, det er fordi, jeg har for mange tanker på mad og det svære med det. Viktor forsøger at få mig til at ændre, men jeg har ikke lyst. Jeg synes, det er så svært – og ligemeget. Det er så meget nemmere at springe over, hvor gærdet er aller lavest – eller allerbedst snige helt udenom. Jeg gider ikke rigtig noget eller nogen i tiden.

Vi får endelig vores nye sofa i morgen. Burde være ellelykkelig. Er bare lidt nå-agtig. Mine forældre kommer også i morgen. Vi skal ud og spise – på en ny restaurant. Har lyst til at stoppe med at spise lige nu, så jeg kan spise med god samvittighed i morgen. Det gør jeg ikke. Spiser en del alligevel, fordi jeg skal.

Hader det her vintersløvsind. Giv mig sol og sommer!

I øvrigt – jeg er så ked af, jeg slet ikke får kommenteret jeres blogs. Jeg læser med og formulerer kommentarer i mit hoved. Jeg magter bare ikke lige pt at skrive. sorry

arrrrgggghhh!!!

Jeg er simpelthen ikke til fin brug i dag.. eller nogen brug overhovedet. Burde bare ligge under dynen og blive der hele dagen. I nat holdte kattene fest, så det er begrænset, hvad jeg/vi har sovet. I morges var jeg så sur og irritabel. Magter ikke lyde, besvær, lugte… intet. Dårligt humør. Det humør deler jeg jo gerne ud af… stakkels Viktor og stakkels alle andre! 

Jeg er så slem, når jeg er i det humør. Valgte at trodse kulden og cykle på biblioteket. Dernede blev jeg skide sur over, de ikke havde ledige Femina og Alt For Damerne. Jeg vidste godt, det var en irrationel vrede, men jeg kunne ikke styre den. Kunne ikke engang grine af det latterlige. Efter et par timer gik turen hjem igen. Stakkels de mennesker der vovede sig ind foran mig.

Godt tanker ikke er dræbende.

Efter frokost ville jeg i karbad. Bare ligge og nyde varmen, mens jeg læste. Men nej – skæbnen ville det anderledes. Da jeg åbnede for vandet, kom jeg til at slå den over på brus i stedet for hanen – ikke bare en gang… Næ nej – hele tre gange! Nu var jeg drivvåd og dræbende sur. Alt var våde ude på badeværelset. Så gad jeg da overhovedet ikke i karbad. Nej nej!!!

Lidt efter hørte jeg et brøl ude fra køkkenet. Det var Viktor, der var ved at male kaffe. Alt det nymalede kaffe lå i hele køkkenet. Der måtte vi begge bryde sammen af grin. Sikke en dag!!!

Ovenstående er selvfølgelig beskrevet med et glimt i øjet. Men der er alvor bag. Jegbliver bekymret for de der vilde humør udsving. Jeg kan jo sagtens nu, hvor jeg bare er hjemme og skriver bachelor. Jeg har masser af tid. Men hvad nu når jeg skal på arbejdsmarkedet igen. Så er der jo ikke plads til den slags off dage. Misforstå mig ikke – jeg glæder mig rigtig meget til at være en del af det pulserende arbejdsliv igen. Men jeg er da også bekymret. Jeg har jo ikke arbejdet siden, jeg gik ned og kunne ikke længere klare at være pædagog. Det er altså mange år, jeg har gået hjemme-. Ved godt, jeg har studeret, men det er altså ikke helt det samme. 

Nå…. Nu drikker jeg min kaffe, og så begraver jeg mig med en bog resten af dagen!

positivt sind og motiverende tanker.... eller...

Jeg gad så godt skrive et indlæg, der boblede af positivt sind og motiverende tanker. Jeg kan godt; skrive positivt uden at lyve. Kan bare skrive om det skønne vejr. Om min skønne kæreste. Om veloverstået pensionist træning. Jeg kan også fortælle om det fede ur, jeg har købt. Om de nye fede bukser, jeg har købt. Positivt er det også, at vi er ved at være færdige med at indrette lejligheden. Jeg er så glad for at bo her. Her er så fint; lyst og dejligt.

De motiverende tanker er sværere at få øje på. De er der kortvarigt. Lige pludselig popper de op. Det er super. Jeg tænker, at jeg selvfølgelig skal spise mere, fordi jeg skal tage på, så jeg kan blive et glad og positivt menneske, der kan rumme andre. Lige nu kan jeg kun rumme mig selv, fordi tankerne om mad er altoverskyggende. Men lige så hurtigt de motiverende tanker kommer, lige så hurtigt forsvinder de ud i glemslen… Eller bliver udskudt. Jeg kan jo bare vente lidt endnu. Det haster jo ikke. Jeg bliver jo ikke undervægtig igen. Jeg har jo alt for meget at leve for.

Derefter kan jeg så ses foran spejlet, hvor jeg trækker maven heeeeelt ind, så den forsvinder helt væk. Egentlig ikke særlig kønt… men dejligt trygt.

Jeg spiser stadigvæk en masse. Går ikke lige pludselig i sultestrejke. Da jeg tabte mig sidst, gik det stille og roligt. 200 gram om ugen eller sådan noget. Derfor det er så skide svært at ændre. Hvis jeg nu holdt helt op med at spise, så var det jo helt tydeligt. Nu spiser jeg bare lidt mindre til hvert måltid - og springer et mellem over af og til. Pis også!

Nu får jeg en tid ved sygeplejerske til vejning, så ser vi…

Rigtig god weekend J

om hårfarvning :-)

Er ved at farve hår… igen. Det er tredje gang i dag. Håber, mit hår bliver siddende. Ellers må jeg lege Sinead O´Connor.  Ville nu godt beholde noget af mit hår. Har altid farvet mit hår – eller i lange perioder affarvet det. Nu er jeg så gammel, at det ikke fungerer med en dårlig farvning. Da jeg var ung, var det cool nok med orange hår – eller lilla. Det er det så ikke længere :-)
Er en gammel en efterhånden.
Da jeg farvede mit hår tidligere i dag, blev det lille/gråt. Ligesom Kelly Osbourne… eller Dame Edna. Aldersmæssigt ligger jeg imellem de to :-)

Vi endte med at have en super hyggelig aften ved veninde og hendes mand. Jeg fik en lille skid på, da jeg drak både vodka og baleys. Ganske underholdende. Når jeg er lidt fuld, så betyder kalorier ikke det store. Det er først dagen efter, den dårlige samvittighed kommer snigende.

Svigerforældre kom med othello lagkage dagen efter. Det smagte godt! Ja, det gjorde det sgu. Desværre betød et stykke lagkage, at jeg måtte kompensere ret voldsomt med de andre måltider. Noget mærkeligt noget. På en måde er jeg selvfølgelig glad for, jeg rent faktisk er i stand til at spise lagkage som almindelige mennesker. Men på den anden side er jeg ked af, det er så angstprovokerende for mig at spise det, at jeg er nødt til at springe andre måltider over. Det er så mærkeligt. Jeg ved jo godt, kaloriemæssigt er det ikke det værste at spise et stykke lagkage… men jeg betvivler sandheden. I mit hoved bliver et stykke kage pludselig til 1500 kcal… helt skørt og irrationelt egentlig.

I øvrigt sidder jeg lige i solen og nyder varmen fra den. Det er bidende koldt ude – men herinde er der dejlig varmt :-)