startet i behandling

Længe siden. Der er sket en del J Er startet i Risskov. Mærkeligt at være der igen. Bryder mig ikke om det. Jeg er flov over min vægt. Ville gerne veje meget mindre, når jeg nu skal vejes dernede. Det er altså svært. Skammer mig over, jeg tror, jeg er syg, når nu vægten siger noget helt andet.

Nå… startede i onsdags i den der nye mestringsgruppe. Pårørende var med, så vi var en del. Først havde vi undervisning i fysioterapi omhandlende de der skide holdningsøvelser. Jeg har jo været igennem det hele forfra og bagfra… så… Viktor syntes, det var lige langhåret nok J Derefter var der så gruppe, hvor vi udfyldte papir med mål og udfordringer for den næste uge. Derefter var der runde, hvor vi talte om udfordringer og vægt. Vi have vel 3 – 4 minutter hver. Slet, slet ikke nok. Dog meget motiverende at høre om de andres kampe og sejre. Så skulle vi spise – eller først lige en runde og vise vores mad frem og sikre, der var nok. Masser af snak om pålæg i gruppe 1, 2, 3 eller 4. Sgu lang tid siden jeg har hørt tun omtalt som gruppe 2 J

Så blev der spist. Derefter en hurtig runde hvor de pårørende havde ordet i 20 sekunder hver. Normalt er det patienterne der lige kort skal fortælle, hvordan det var at spise.

Alt i alt 3 timers totalt komprimeret behandling. I min optik alt for meget på så kort tid. Som om de ville en masse – og det er fint, men jeg tror bare, det er mere vigtigt at gå i dybden med færre ting. Ja, ja… nu har jeg kun prøvet det en gang, så jeg må hellere vente med at fælde min dom endnu.

Dagen efter mødte jeg min terapeut for første gang. Jeg var meget spændt. Jeg har før haft problemer med at samarbejde med terapeuter på grund af manglende kemi – eller tillid til deres faglighed. Så – jeg var pænt nervøs. Det er bare så vigtigt, at det svinger. Og det gjorde det, det svingede! Terapeuten er en kopi af Lola fra Go´ morgen Danmark. Hende er jeg ret vild med. Heldigvis J Så jeg har gode tanker om vores fremtidige samarbejde.

Så.. på med arbejdshandskerne og øg i vægt! De mener, jeg er ambivalent i min motivation for behandling J Det er vist rigtig nok. Vil gerne gøre det rigtige… tage på… Men vil også rigtig gerne dyrke det syge og bare tabe mig… Men jeg gør det rigtige!!!

Tyk...

I dag er det lidt svært at være i min krop. Jeg synes, den er så stor. Føler mig tyk.

Vi holdte fødselsdag for sønnike i går. Det betød franskbrød, hindbærsnitte (der smagte skide godt!) og rullekylling til aftensmad. Spiste en stor del af den.

I dag kommer den dårlige samvittighed så. Kan da godt være, jeg var sej i går, men i dag har jeg lyst til at bevæge mig hele tiden. Var egentlig ikke så´n helt bevidst om det, før Viktor satte ord på det for mig. der havde jeg så brugt 1 time på at feje vores gård, grave hul til tørrestativ, skifte sengetøj og var på vej i haven for at klippe hækken…. Altså! Jeg vil faktisk rigtig gerne noget andet. Altså det vil jeg! Jeg er bare så bange for at lave ændringer.

Jeg har jo aftalt med Risskov, at jeg skulle indføre formiddagsmad igen. Det lykkes et par gange – men så var det på bekostning af eftermiddagsmaden. Jeg ved det jo godt. Jeg ved jo godt, at jo længere jeg går ned, jo sværere er vejen op igen. Jeg ved det med alt min fornuft. Jeg ved det hele – lige indtil jeg er foran maden. Så tager følelserne over, og jeg panikker.

Alt i mig higer efter at tabe mig. Få lov at studere kalorieindhold. Blive høj over for lidt indtag. Mærke maven bliver fladere. Lårene mindre. Knoglerne tydeligere og tydeligere. Fuck det! Det er jo en afhængighed. Tænk at trangen til at leve restriktivt kan have så stor magt. Akkurat som trangen til en smøg eller en drink. Bare en mere. Bare et kilo.

Ja, ja… tanker er heldigvis ikke handlen. Jeg vil noget andet. Har så meget kærlighed og lykke i mit liv. Det vil jeg ikke miste. Vil kæmpe nu. Vil se de der dæmoner i øjnene, der gør det så fristende at tabe mig.

Så – farvel dårlige samvittighed over madindtaget i går. Og goddag til den gode samvittighed der virkelig forsøger at spise efter planen!(Håber, denne motivation holder, når jeg skal spise aftensmad)

dagens tal

Atter er jeg blevet bedømt på et tal. Det er utroligt, hvor meget et tal kan betyde. Et tal!!! Bachelor eksamen. Var blevet ret nervøs. Jeg skrev jo min opgave, hvor jeg havde det rigtig skidt. Kunne ikke overskue andet end et par timers skrivning om dagen. Og det holdt endda hårdt. Havde derfor lidt svært ved at bedømme kvaliteten af min opgave. Turde nok heller ikke tro på, den var god. Men den var god. Eksamen gik godt. jeg fik 12. Det kan jo ikke være bedre J Min underviser roste mig meget efterfølgende og anbefalede, jeg skrev en artikel til vores fagblad om indholdet af min bachelor. Det er da smigrende J

Udover vellykket eksamen så var jeg jo i Risskov forleden til den helt store undersøgelse. Jeg er sund og rask – udover min puls stadigvæk er alt for lav. Den er 42, hvilket jo er højere, end den plejer… men ikke høj nok. Endnu et tal der fortæller om mig. Læge mener, det er fordi, jeg stadigvæk er i underskud rent ernærings- og vægtmæssigt. Jo jo. Jeg skulle vejes efter frokost, da lægen først havde tid der. Det magtede jeg simpelthen ikke. Ville jo ikke turde spise eller drikke før vejning. Jeg sagde det til behandler, der mente, det var ret spiseforstyrret! Jeg fik dog lov at blive vejet af sekretæren J

Blev ringet op af behandler i dag. Jeg skal starte allerede i næste uge. Der startes ud onsdag med gruppe, og torsdag er det så møde med behandler. Desværre kan jeg ikke beholde min gamle behandler. Det er lidt øv – så skal jeg jo til at lære en ny at kende, denne skal vinde min tillid osv. Det er så et tre måneders forløb, hvor jeg skal øge 500 gram om ugen. Derefter kan jeg så fortsætte i KOP gruppe, tror jeg, det hedder. Det var jo også planen sidst, men der nåede jeg jo aldrig målvægt.

Det var ordene for i dag… eller dagens tal J

haveterapi.

Det går godt! Det er den første tanke, der falder mig ind, når jeg overvejer, hvad jeg skal skrive. Det går faktisk godt! Jeg har rimelig med overskud, og jeg stornyder det fine vejr. Jeg bruger masser af tid ude i haven, og det er smadderdejligt. Jeg får forberedt eksamen, læst bøger og revet ukrudt op ad jorden J Alt sammen dejlig terapeutisk. Ved ikke, om det kun er mig, det virker for… men den der natur den kan altså noget i forhold til mit sind. Jeg er noget nær lykkelig ude i haven. Det gør mig ikke noget, at der er masser af larm fra hækkeklippere, hunde og græsslåmaskiner. Jeg nyder bare at være J

Min venindes mand har fordyrket tomat, peber og agurkplanter til os. De står nu fint i drivhuset. Jeg har plantet jordbærplanter, radisser og gulerødder. Alt det kunne man godt forestille sig, kunne give noget stress og præstationsangst. Men ikke ved mig utroligt nok. Hvis det lykkes, er det fint; hvis ikke det lykkes…. Ja, så prøver jeg næste år. Det er meget atypisk mig. Normalt er jeg jo totalt mål fremfor procesorienteret. Men ikke i haven. Det er altså fedt at opleve.

Jeg har  hørt fra Risskov igen. De vil gerne hjælpe mig. Allerede på mandag skal jeg til forundersøgelse. Det er så lige 6 timer…. Pyha. Men det bliver godt at få lidt hjælp, håber jeg. Det er sgu lidt svært stadigvæk det der mad. Jeg skal virkelig overbevise mig selv om at få spist. Det er så skamfyldt i tiden. Vil være ked af at komme til Risskov og berette, at det er super nemt at spise. Totalt ambivalent – I know. Men det er bare flovt, hvis det går nemt… så behøver jeg jo ikke deres hjælp. Jeg skulle jo indføre formiddagsmad igen. Det er gået nogenlunde…. Men det har så betydet, at eftermiddagsmaden er gledet ud. 

Og – så er der øget fokus på kalorier. Altså jeg tæller dem ikke som sådan, men jeg læser vareinformationer. Hvis en slags knækbrød har 55 kcal i en skive – og noget andet har 35, så kan jeg ikke vælge det med 55 kcal. Det er dumt. Men det er bare nemmere at spise det med færre kalorier med okay samvittighed, når jeg ved, jeg har valgt det med mindst energi. Altid have lidt under. Bare lidt. Ved godt, jeg fodrer anoreksien… men jeg elsker den tryghed, der følger med.

Nå.. nok om mad. Det er kedeligt og ligegyldigt.. så´n da J Vigtigst er det, at jeg har det godt. Mit liv er rart. Solen skinner, og det er skønt. Og så har vi fået bestilt sommerferie. Mallorca – here we come :)

75 kg fedme eller slankhed

Jeg tror ikke, jeg har skrevet herinde, at jeg var til knoglescanning. Det viste sig så, at det der negative tal er blevet større. Så – nu har jeg forstadier til knogleskørhed i både ryg og hofter. Før var det kun ryggen. Så – jeg SKAL altså have taget de sidste kilo på OG jeg skal have menstruation igen! Længere er den jo ikke.

Det er sjovt, som tal skifter betydning afhængig af, hvor man er i livet. Da jeg var tyk, mente jeg, den perfekte vægt for mig ville være 75 kg. Hvis jeg bare vejede 75 kg., så var min lykke gjort. Og faktisk – da jeg ramte det tal på min kur, da var jeg glad. Jeg syntes, det var så fantastisk. Følte mig slank og smækker! Nu er jeg ved at gå til i angst over det høje tal J Altså – min målvægt er ikke 75 kg. Jeg kom bare til at tænke over, hvor meget ens synspunkt ændrer sig afhængig af konteksten.

Ellers trives jeg i disse dage. Jeg har jo afleveret bachelor og skal til eksamen i næste uge. Tiden har jeg derfor brugt i haven. Det har været så skønt J Desværre har det betydet, jeg har lagt et par dage med migræneagtig hovedpine. Har altid lidt svært ved at klare solen… men jeg elsker jo at være ude i den. Faldt i søvn i hængekøjen lige i middagssolen… Men udover hovedpinen gav det en fin kulør i ansigtet.

Lørdag var vi ved veninde og mand. Vi grillede og drak lidt romJ Maden var – og er stadigvæk svær. Jeg prøver at få det, jeg skal…. Men det holder hårdt. Jeg forsøger at sætte ord på det, så jeg kan få hjælp, når det er svært. Mine tanker planlægger hele tiden, hvordan jeg skal skære ned og undvære, men jeg prøver at lade være med at reagere.

Jeg har det meget bedre. Medicinen virker igen, og jeg kan atter holde kattens miawen ud med et smil. Det er rart med overskud igen!