Tyk...

I dag er det lidt svært at være i min krop. Jeg synes, den er så stor. Føler mig tyk.

Vi holdte fødselsdag for sønnike i går. Det betød franskbrød, hindbærsnitte (der smagte skide godt!) og rullekylling til aftensmad. Spiste en stor del af den.

I dag kommer den dårlige samvittighed så. Kan da godt være, jeg var sej i går, men i dag har jeg lyst til at bevæge mig hele tiden. Var egentlig ikke så´n helt bevidst om det, før Viktor satte ord på det for mig. der havde jeg så brugt 1 time på at feje vores gård, grave hul til tørrestativ, skifte sengetøj og var på vej i haven for at klippe hækken…. Altså! Jeg vil faktisk rigtig gerne noget andet. Altså det vil jeg! Jeg er bare så bange for at lave ændringer.

Jeg har jo aftalt med Risskov, at jeg skulle indføre formiddagsmad igen. Det lykkes et par gange – men så var det på bekostning af eftermiddagsmaden. Jeg ved det jo godt. Jeg ved jo godt, at jo længere jeg går ned, jo sværere er vejen op igen. Jeg ved det med alt min fornuft. Jeg ved det hele – lige indtil jeg er foran maden. Så tager følelserne over, og jeg panikker.

Alt i mig higer efter at tabe mig. Få lov at studere kalorieindhold. Blive høj over for lidt indtag. Mærke maven bliver fladere. Lårene mindre. Knoglerne tydeligere og tydeligere. Fuck det! Det er jo en afhængighed. Tænk at trangen til at leve restriktivt kan have så stor magt. Akkurat som trangen til en smøg eller en drink. Bare en mere. Bare et kilo.

Ja, ja… tanker er heldigvis ikke handlen. Jeg vil noget andet. Har så meget kærlighed og lykke i mit liv. Det vil jeg ikke miste. Vil kæmpe nu. Vil se de der dæmoner i øjnene, der gør det så fristende at tabe mig.

Så – farvel dårlige samvittighed over madindtaget i går. Og goddag til den gode samvittighed der virkelig forsøger at spise efter planen!(Håber, denne motivation holder, når jeg skal spise aftensmad)