I dag er det
lidt svært at være i min krop. Jeg synes, den er så stor. Føler mig tyk.
Vi holdte
fødselsdag for sønnike i går. Det betød franskbrød, hindbærsnitte (der smagte
skide godt!) og rullekylling til aftensmad. Spiste en stor del af den.
I dag kommer
den dårlige samvittighed så. Kan da godt være, jeg var sej i går, men i dag har
jeg lyst til at bevæge mig hele tiden. Var egentlig ikke så´n helt bevidst om
det, før Viktor satte ord på det for mig. der havde jeg så brugt 1 time på at
feje vores gård, grave hul til tørrestativ, skifte sengetøj og var på vej i
haven for at klippe hækken…. Altså! Jeg vil faktisk rigtig gerne noget andet. Altså
det vil jeg! Jeg er bare så bange for at lave ændringer.
Jeg har jo
aftalt med Risskov, at jeg skulle indføre formiddagsmad igen. Det lykkes et par
gange – men så var det på bekostning af eftermiddagsmaden. Jeg ved det jo godt.
Jeg ved jo godt, at jo længere jeg går ned, jo sværere er vejen op igen. Jeg ved
det med alt min fornuft. Jeg ved det hele – lige indtil jeg er foran maden. Så
tager følelserne over, og jeg panikker.
Alt i mig
higer efter at tabe mig. Få lov at studere kalorieindhold. Blive høj over for
lidt indtag. Mærke maven bliver fladere. Lårene mindre. Knoglerne tydeligere og
tydeligere. Fuck det! Det er jo en afhængighed. Tænk at trangen til at leve
restriktivt kan have så stor magt. Akkurat som trangen til en smøg eller en
drink. Bare en mere. Bare et kilo.
Ja, ja…
tanker er heldigvis ikke handlen. Jeg vil noget andet. Har så meget kærlighed
og lykke i mit liv. Det vil jeg ikke miste. Vil kæmpe nu. Vil se de der dæmoner
i øjnene, der gør det så fristende at tabe mig.
Så – farvel dårlige
samvittighed over madindtaget i går. Og goddag til den gode samvittighed der
virkelig forsøger at spise efter planen!(Håber, denne motivation holder, når
jeg skal spise aftensmad)
Puha altså, det lyder til, at de tanker har ret godt fat i dig alligevel. Godt, at Viktor er obs på alt den bevægelse og kan gøre dig opmærksom på det. Jeg kan se dig for mig, stæse rundt og gøre først det ene og så det andet - kan huske, da du lige blev indlagt dengang. Du rendte rundt og ryddede op overalt, hehe :-)
SvarSletJeg håber virkelig, du får det vendt. Jeg kender godt det med, at man kan være nok så fornuftig - lige indtil maden står foran en. Og følelsen af at være afhængig af dét, vægttab nu engang giver. Jeg håber, motivationen holder til aftensmaden. Og senaften med, selvfølgelig. Og at du ellers kan bruge Viktor.