fredag den 21. juni 2013

startet i behandling

Længe siden. Der er sket en del J Er startet i Risskov. Mærkeligt at være der igen. Bryder mig ikke om det. Jeg er flov over min vægt. Ville gerne veje meget mindre, når jeg nu skal vejes dernede. Det er altså svært. Skammer mig over, jeg tror, jeg er syg, når nu vægten siger noget helt andet.

Nå… startede i onsdags i den der nye mestringsgruppe. Pårørende var med, så vi var en del. Først havde vi undervisning i fysioterapi omhandlende de der skide holdningsøvelser. Jeg har jo været igennem det hele forfra og bagfra… så… Viktor syntes, det var lige langhåret nok J Derefter var der så gruppe, hvor vi udfyldte papir med mål og udfordringer for den næste uge. Derefter var der runde, hvor vi talte om udfordringer og vægt. Vi have vel 3 – 4 minutter hver. Slet, slet ikke nok. Dog meget motiverende at høre om de andres kampe og sejre. Så skulle vi spise – eller først lige en runde og vise vores mad frem og sikre, der var nok. Masser af snak om pålæg i gruppe 1, 2, 3 eller 4. Sgu lang tid siden jeg har hørt tun omtalt som gruppe 2 J

Så blev der spist. Derefter en hurtig runde hvor de pårørende havde ordet i 20 sekunder hver. Normalt er det patienterne der lige kort skal fortælle, hvordan det var at spise.

Alt i alt 3 timers totalt komprimeret behandling. I min optik alt for meget på så kort tid. Som om de ville en masse – og det er fint, men jeg tror bare, det er mere vigtigt at gå i dybden med færre ting. Ja, ja… nu har jeg kun prøvet det en gang, så jeg må hellere vente med at fælde min dom endnu.

Dagen efter mødte jeg min terapeut for første gang. Jeg var meget spændt. Jeg har før haft problemer med at samarbejde med terapeuter på grund af manglende kemi – eller tillid til deres faglighed. Så – jeg var pænt nervøs. Det er bare så vigtigt, at det svinger. Og det gjorde det, det svingede! Terapeuten er en kopi af Lola fra Go´ morgen Danmark. Hende er jeg ret vild med. Heldigvis J Så jeg har gode tanker om vores fremtidige samarbejde.


Så.. på med arbejdshandskerne og øg i vægt! De mener, jeg er ambivalent i min motivation for behandling J Det er vist rigtig nok. Vil gerne gøre det rigtige… tage på… Men vil også rigtig gerne dyrke det syge og bare tabe mig… Men jeg gør det rigtige!!!

12 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er jeg glad for, at du fortæller, hvor glad du var for Karin. Hun virker bare så kompetent og faglig dygtig. Jeg glæder mig til at lære hende bedre at kende. Allerede efter første besøg fik hun givet mig et ret godt redskab til mit liv. Var du ved hende og i mestringsgruppe efter DH?

      Slet
    2. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

      Slet
    3. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

      Slet
  2. Åhhhh Bettina, det er simpelthen så dejligt at høre, at du har fundet dig en behandler, som du for engang skyld tror du kan få hjælp fra. Tilliden et squ en vigtig ting i din situation, for hvis den ikke er der, så er det squ rigtig svært at blive hjulpet. Med hensyn til gruppen, så kender jeg jo ikke noget til den, men håber da med sigt, at den kan hjælpe dig. Rigtig god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker :-) Ja, tillid er bare så vigtig.

      Slet
  3. Jeg forstår ikke, at de går så meget op i den motivation - altså, at den helst skal være helt i top. Det er da næsten umuligt! Synes jeg i hvert fald. Nej, der var selvfølgelig dem, der var topmotiverede, også da jeg gik der. Men jeg synes, det er svært. Jeg synes, det er ret forståeligt, at du er ambivalent :-)

    Nå, nok brok fra mig. Dejligt at høre lidt om din behandling. Håber, det bliver en god gruppe at komme i efterhånden. I hvert fald godt, at du har individuel terapi ved siden af. Og at kemien passer! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

      Slet
    2. Ja, motivation er en sjov størrelse. Jeg gad faktisk godt dykke mere ned i det en dag. Tænker, når jeg har været på arbejdsmarkedet lidt, vil jeg gerne undersøge, hvordan motivation påvirker os og kan påvirkes. Må vinkle det med noget uformel læring :-)
      Egentlig er det også spøjst, vi taler så meget om motivation i forhold til spiseforstyrrelse. Man taler vist ikke helt så meget om det med andre alvorlige sygdomme. Det er lidt som om, vi bliver gjort ansvarlige for vores sygdom, fordi vi ikke er motiverede nok. Motivation og viljestyrke er gode at have.... men det er altså ikke alt!

      Slet
  4. Bettina!

    Hvor gammel er du?

    Hvor lang var du fra din målvægt, da du blev udskrevet sidst?

    Fik du mange advarsler/chancer?

    Ville du gerne afsluttes dengang?

    Knus fra mig;-)

    SvarSlet
  5. Jeg er 38. Jeg var et par kilo under målvægt. Men min målvægt har svinget lidt, fordi den er blevet sat højere et par gange. Da jeg var totalt undervægtig, fik jeg ingen advarsler. Da jeg ikke øgede i ambulant var det direkte på dagshospital, og da jeg ikke øgede der, blev jeg indlagt.
    Mens jeg var indlagt havde jeg en uges time out; det samme var gældende, da jeg var i dagshospitalet.
    Og ja - jeg var klar til at blive afsluttet. Trængte til at st på egen ben

    SvarSlet