haveterapi.

Det går godt! Det er den første tanke, der falder mig ind, når jeg overvejer, hvad jeg skal skrive. Det går faktisk godt! Jeg har rimelig med overskud, og jeg stornyder det fine vejr. Jeg bruger masser af tid ude i haven, og det er smadderdejligt. Jeg får forberedt eksamen, læst bøger og revet ukrudt op ad jorden J Alt sammen dejlig terapeutisk. Ved ikke, om det kun er mig, det virker for… men den der natur den kan altså noget i forhold til mit sind. Jeg er noget nær lykkelig ude i haven. Det gør mig ikke noget, at der er masser af larm fra hækkeklippere, hunde og græsslåmaskiner. Jeg nyder bare at være J

Min venindes mand har fordyrket tomat, peber og agurkplanter til os. De står nu fint i drivhuset. Jeg har plantet jordbærplanter, radisser og gulerødder. Alt det kunne man godt forestille sig, kunne give noget stress og præstationsangst. Men ikke ved mig utroligt nok. Hvis det lykkes, er det fint; hvis ikke det lykkes…. Ja, så prøver jeg næste år. Det er meget atypisk mig. Normalt er jeg jo totalt mål fremfor procesorienteret. Men ikke i haven. Det er altså fedt at opleve.

Jeg har  hørt fra Risskov igen. De vil gerne hjælpe mig. Allerede på mandag skal jeg til forundersøgelse. Det er så lige 6 timer…. Pyha. Men det bliver godt at få lidt hjælp, håber jeg. Det er sgu lidt svært stadigvæk det der mad. Jeg skal virkelig overbevise mig selv om at få spist. Det er så skamfyldt i tiden. Vil være ked af at komme til Risskov og berette, at det er super nemt at spise. Totalt ambivalent – I know. Men det er bare flovt, hvis det går nemt… så behøver jeg jo ikke deres hjælp. Jeg skulle jo indføre formiddagsmad igen. Det er gået nogenlunde…. Men det har så betydet, at eftermiddagsmaden er gledet ud. 

Og – så er der øget fokus på kalorier. Altså jeg tæller dem ikke som sådan, men jeg læser vareinformationer. Hvis en slags knækbrød har 55 kcal i en skive – og noget andet har 35, så kan jeg ikke vælge det med 55 kcal. Det er dumt. Men det er bare nemmere at spise det med færre kalorier med okay samvittighed, når jeg ved, jeg har valgt det med mindst energi. Altid have lidt under. Bare lidt. Ved godt, jeg fodrer anoreksien… men jeg elsker den tryghed, der følger med.

Nå.. nok om mad. Det er kedeligt og ligegyldigt.. så´n da J Vigtigst er det, at jeg har det godt. Mit liv er rart. Solen skinner, og det er skønt. Og så har vi fået bestilt sommerferie. Mallorca – here we come :)