mandag den 19. marts 2012

Monday

Havde rigtig mange tanker i morges om, hvad der var vigtigt at notere i dag – nu er det hele glemt Sgu da typisk.
 Nå… er træt af lykkepiller. Det var vist emnet for mine tanker. Er træt af ikke at føle rigtigt. Savner virkelig at blive rørt til tårer over ingenting. Nu kan jeg slet ikke huske, hvornår jeg sidst græd. Før kunne jeg tude over en intetsigende reklame… nu er jeg hård som sten. Jeg er på den anden side vildt angst for at undvære pillerne. Har jo trappet ud et par gange, og jeg har hver gang fået det elendigt. Gid jeg kunne have det bare okay uden pillerne. Altså ikke nødvendigvis helt fint perfekt agtig, som jeg har det nu… bare lidt bedre end når jeg ikke tager pillerne. Overvejer virkelig at stoppe. Nu er foråret jo på vej med lysere tider. Må snakke med lægen om det. Ikke tage impulsive beslutninger! Ja, det er det rigtige. Måske skal jeg bare på ½ dosis for at opleve sexlyst og at blive rørt igen.

 Fri fra skole i dag. De har rykket på timerne, så jeg skal have timerne på onsdag, hvor jeg så skal til Risskov og lave et afslutnings interview. Det har jeg aflyst et par gange, så nu må jeg hellere….. ærgerligt med skolen dog. Er endelig ved at fatte videnskabs teori…. Så´n meget overordnet altså :-)

 Fik angst mad i går. Grill mad. Burger og pomfritter. Ikke noget dressing. Meget få pomfritter… ingen mellemmåltider udover lidt frugt. Alligevel farligt at spise. Og det værste var faktisk, at det ikke smagte særlig godt. Jeg plejer at elske grill mad – og da i særdeleshed fede pomfritter. I går smagte det bare ligegyldigt. Det er da surt – at spise angst mad og så ikke nyde det Ski pyt – jeg spiste, og kæresten var glad. Jeg tror ikke, vi har haft grill mad i huset i mange, mange år…. De første år vi kendte hinanden, levede vi af det. Som tingene ændrer sig Men nu ved jeg da, at pomfritter og jeg ikke harmonerer så godt. Hov – pomfritter på sunset, kan jeg godt lide. Hvaaaad??? Indrømmede jeg lige, at jeg foretrækker noget mad frem for andet? Det må jo betyde, jeg smager forskel. At jeg anerkender, at mad er andet end ligegyldigt brændstof…. Skræmmende… og sundt ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar