Snart bliver det kolonihave vejr!!!
lørdag den 17. marts 2012
status
Sikke en turbulent tid. Ting er både rigtig nemme og rigtig svære. Jeg er on my own på godt og ondt. Jeg skal godt nok blive bedre til at dele med andre igen. Det er bare for tungt selv at vælge hele tiden. Jeg kommer til at vælge forkert nogle gange og blive angst. Mange ting går godt, fordi jeg kompenserer. Hvis jeg nu var et rask menneske, så var der jo intet galt i at kompensere. Så måske er det okay. Måske er det normalt. Måske….. måske hvis ikke der var anorektiske tanker indblandet. Det er vel fair ikke at spise eftermiddagsmad, fordi man ved, man skal spise kage til skoleforestilling. Så langt så godt. Egentlig er det nok også rimeligt at springe sen aften over, fordi man har spist kage. Der hvor kæden hopper af er, at det kun er tilladt at spise kage, fordi jeg hopper både eftermiddag og senaften over. Så er det anoreksi der bestemmer.
Gad vide om det nogensinde går over. Mon jeg nogensinde får et normalt forhold til mad. Jeg kan ikke forestille mig det. Jeg er begyndt at ønske, jeg var en smule overvægtig. Så var der plads til et stykke kage uden angst. Hvis jeg igen blev bedre til at dele med andre, kunne jeg dele min angst for kagen med Viktor. Det gjorde jeg ikke. Lod bare som om alt var okay. Jeg fik det ud af det, at han skældte mig ud næste dag, fordi jeg sagde nej til eftermiddagskage med sønnike og ham. Det magtede jeg bare ikke. Hans oplevelse var, at jeg som altid sagde nej til kage. Hvis han havde kendt til min angst, havde det været anderledes. Det bliver det næste gang!!!
Status er, at jeg har tabt mig over et kilo de sidste tre uger. Det er ikke meget – og ville være okay, hvis ikke det var fordi, jeg gjorde det bevidst. Altså – jeg vil ikke tabe mig…. Jeg vil heller ikke tage på. Jeg vil bare have kontrol. Hvis jeg den ene uge taber mig, så er jeg nødt til det samme ugen efter. Hvis jeg så taber mig det samme, så er der kontrol. Hvis vægten siger det samme, så er kontrollen røget, og jeg må tage bedre fast i næste uge. Ikke for at tabe mig,.. bare for at se, om jeg stadigvæk kan. Jeg må have det vendt om. Jeg må begynde at tænke, at jeg skal tage på. Tænk hvis jeg kom på målvægt og så fik det bedre. Så er det sgu da spild af tid at bibeholde nuværende vægt. Nå…. film og slik lørdag ;-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg synes stadig, du er så mega sej! Og virkelig dejligt lige at høre fra dig igen.. Det er en rigtig svær, hvornår man er "normal", og hvornår det bliver anorektisk. Men jeg tror godt, at du inderst inde godt ved, hvad der er rigtigt - det skriver du jo sådan set også. Så handler det "bare" om at holde fast i det, når det bliver svært. Men én ting har du i hvert fald helt ret i: Det er spild af tid at fastholde en vægt under målvægten. Jeg er ikke selv spor bedre, for jeg har også gjort det i alt for lang tid - og går det til dels også stadig. Men jeg er efterhånden overbevist om, at jeg ikke får det bedre, før jeg kommer op på den famøse målvægt. Jeg ved i hvert fald, at jeg ikke har fået det bedre i al den tid, jeg har ligget under (ikke "rigtigt" bedre), så hvad har jeg at miste? Ikke ret meget. Og det har du heller ikke. Jeg beroliger lige nu mig selv med, at hvis det nu skulle vise sig at være helt forfærdeligt at veje de kilo mere end nu, så kan jeg jo altid bare tabe dem igen. Det ved jeg jo udmærket, hvordan skal gøres. Måske den tanke også kan hjælpe dig til at turde give det et forsøg? Selv tror jeg stadig, at det vil være svært, når jeg kommer derop, men jeg tror også, at jeg med tiden vil kunne acceptere den vægt og få det bedre.
SvarSletKnus Kat
Du har en fantastisk blog <3
SvarSletJeg glæder mig til at følge dig.
Kære Kat - hvor er vi fjollede :-) Gad vide hvad vi vinder ved at beholde vores vægt lige under det tilladte. Jeg har også tænkt den tanke, at hvis livet er uholdbart med flere kilo, kan jeg jo bare tabe dem igen. Jeg er bare så angst for at slippe kontrollen. Nu har jeg jo hele tiden noget til gode, så hvis jeg mister kontrollen, så er det ikke verdens undergang. Vi må klø på :-) Det hjælper mig rigtig meget at vide, at der er andre derude, der kæmper med samme problemstillinger.
SvarSletKære I.P - tak for dine fine ord :-) Læser din blog nu - ser vildt spændende ud. Vild med du har så mange billeder.