Jeg bliver så ked af det, når mad kommer til at påvirke mit
humør. Hvorfor bliver det ved med at være så svært? Jeg laver om- og genveje
når det bliver for svært. Viktor og jeg var på vej i Føtex med en leverpostej,
der var blevet muggen. Inden vi tog af sted havde jeg mange undskyldninger for
at udskyde det. det er farligt at gå i Føtex. Ved jo ikke hvad vi ender med at
købe. På vej derover møder vi sønnike. Han vil gerne med. Panik. Ved jo han
gerne vil have kage eller noget andet. Overvejer at gå hjem. Vælger at gå med. Større
kontrol over indkøb. Vi afleverer muggen postej derovre. Jeg overvejer at
aflevere den og lade dem shoppe, da aflevering sker ved siden af bager med stor
sandsynlighed for fristelse. Men hvis jeg afleverer, så skal de handle, og hvad
finder de så på? Vi afleverer postej og får 25 kr. på gavekort ekstra.
Jeg panikker.
Ved jo, at sandsynligheden for, de blive brugt til kage er stor. Vi handler. Jeg
render hurtigt rundt. Er helt stresset og bliver så irriteret over alle
menneskene. Vil hurtigt ud. Ved kassen skal vi betale. Matias og Viktor har
aftalt, at Matias henter hindbærsnitter, mens vi betaler. Panik! Jeg skal bruge
alle mine kræfter på ikke at skælde ud eller moralisere over det dårlige i at
spise kage…. Fuuuuck! Det er virkelig slemt, og jeg er tæt ved at eksplodere.
Hjemme
spiser de kage, mens jeg er i rummet med min kaffe. Undskyldningen fra min side
er manglende sult efter frokost. Jeg er ved at eksplodere, mens de taler en
masse om kagerne. Har lyst til at flygte, men jeg vil også gerne være sød, når
nu Matias er her. Han er her jo ikke så tit, og jeg kommer lidt for ofte til at
være sur, når han er her med efterfølgende dårlig samvittighed. Det er ikke
hans skyld, han er en god dreng, som rigtig godt kan lide mig, og jeg kan lide
ham. Det må ikke gå ud over ham.
Jeg klarede det i dag. Jeg flippede ikke ud og skældte ud. Det
var svært, og jeg er tappet for god energi.
Bliver bare så trist, når jeg oplever, at det med mad bare
fylder alt for meget og påvirker mit humør på den måde. Håber, det bliver
nemmere med tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar