Jeg overtænker stadigvæk alting. Måske er det bare en del af
min natur. Jeg kom til at tænke dybere over det i Fakta. Jeg stod ved flaskeautomaten
og kørte flasker igennem. Ville egentlig gerne have pengene – der var for
omkring 30 kr. Det er da en sjat. Men så er det jo lige, der er den der
donation knap. Hvis jeg var en god sjæl og trykkede, så gik pengene til Red
barnet. Nu ved jeg jo godt, det ikke er alverden, dre kan gøres for mine 30
kr., men det er da trods alt mere, end hvis jeg selv beholdt pengene. Alligevel
syntes jeg måske, det var træls at give pengene ud. Jeg havde jo fragtet flaskerne….
Men det var sørme da også en ego tanke. Hvad med de stakkels børn? R jeg
virkelig så stor en nærigrøv, at jeg ikke under dem 30 kr. kom så til at tænke
på det dejlige i at bidrage til et godt formål. Det giver en god fornemmelse. Men
hov – er det okay at donere penge, hvis bagtanken er egoistisk? Altså jeg ved
jo godt, modtageren er græsk katolsk omkring det, men jeg tror ikke, det giver
gode point på karma skalaen. Burde jeg så ikke beholde pengene, hvis jeg
alligevel ikke scorer på karma? Men – jeg r jo også et godt mennesker, der
gerne vil yde noget, og det er en nem måde at yde på. Men der er jo ingen, der
kan se mig yde. Noget af det seje ved at yde er jo netop anerkendelsen. Men hvis
jeg ikke giver, så bliver jeg ramt af dårlig karma; det ville da være øv.
STOOOOOP!!!!
Hold nu op jeg stod længe ved automaten, før jeg besluttede
at donere pengene. Nu har jeg fortalt historien her, så I ved, jeg er god.
Måske scorer jeg ikke så højt på karma, men hovedformålet med at fortælle var
jo ikke den egoistisk. Jeg ville jo bare illustrere, hvordan mine tanker ofte
går helt amok, og jeg kan ikke beslutte noget. Det er jo bare en lille detalje,
men når dagen er fyldt med dem, samtidig med hjernen er opslugt af spise/spise
ikke problematikken, så er der altså ikke meget plads til bare at være.
Måske egentlig det er grunden til, jeg befinder mig så godt
ude i kolonihaven. Der er ikke så mange beslutninger. Det er rart. Maden er
også bestemt på forhånd. Skal kun debattere med mig selv om tidspunktet,
hvilket sgu kan være enerverende nok.
Jo Jo. Ellers alt vel. Har været i haven de sidste dage. Har
både malet og ligget i hængekøje. Skønt!
Du lyder ligesom, tænker alt for meget over små ting!
SvarSletHvor har vi det fra?????
Du er virkelig ikke alene, og når man har tanker at spise eller ikke spise, dræner det så enormt meget energi!!
De dage hvor jeg ikke tænker over det og bare spiser, har jeg så meget energi og kan alt muligt!
Men de dage hvor tvivlen rammer mig konstant, så forsvinder jeg væk i det, kan ikke koncentrere mig om andet og alt virker håbløst..
Jeg prøver at flytte fokus, bestemme mig for at gøre det, og derefter måske flytte rum, aktivitet eller lign.
Nogle dage hjælper det, andre gange ikke..
forsøger hver dag at prøve nye strategier..
Vi er jo så forskellige.
Knus herfra <3
Ja - det der med at tænke for meget over små ting. Nogle dage kan jeg godt lade det være og acceptere, at det er mine livsbetingelser. Andre dage hænger det mig langt ud af halsen, og jeg punker mig selv for det. Det er så unødig energi.
SletJeg kan godt huske en periode, hvor jeg var rigtig god til at følge spiseplanen; der var plads til bedre tanker end mad.
Hvordan går det egentlig med dig og spise og alt det? Du er en klog og empatisk pige, der fortjener alt godt!
Ja præcis! Nogle dage er det acceptabelt at være den man er, andre dage virker så forbudt og forkert.
SletMen ja, når man bare følger planen, så er der ikke plads til at hele tiden at tænke over hvor vidt det er rigtigt eller forkert.
- Jeg følger min kostplan, jeg bor på et opholdssted, og der er en af reglerne at man skal spise, for ellers må man ikke bo her. Og det har virkelig hvad jeg har haft brug for. At nogen overtog og tog kontrollen, så det kører bedre end det har gjort længe med maden. Selvom nogle dage at det er enormt svært.
Det er bare lidt lettere når man ikke har noget valg.
Men selvfølgelig kommer der mange tanker med det, og det er så det jeg kæmper med :)
Knus <3
Jeg tænker også alt for meget, men det det tyder i det mindste på at vi har noget at tænke med. Nogle gange tænker jeg hvor befriende det ville være at være at være dum, og så alligevel. Jeg tror vi skal være glade for at være dem vi er.
SvarSletDet var også min drøm tidligere. Jeg tænkte, det måtte være så dejlig befriende at være lidt smådum. At slippe for alle de selvransagende tanker. Nu er jeg ikke så sikker. Jeg tror, de fleste slåsser med et eller andet. Andre menneskers problemer - specielt de dimentralt modsatte - virker altid nemmere at bære. - det er de nu nok ikke. Jeg tror også, vi skal være taknemmelige over at være os. Der er jo mange gode ting ved at være okay begavet og kende sig selv.
Slet