Var ved læge i morges. Viktor har flere gange udtrykt
bekymring, og jeg ved jo godt, jeg skærer lidt fra hist og pist. Kan godt selv
mærke, at maden er svær. Jeg får lyst til at skære fra, og jeg er begyndt at
planlægge, hvornår jeg kan spise mindre, hvis jeg skal have et svært måltid. Jeg
vil ikke have så meget fokus på mad!
Nåmen – var ved lægen. Havde tabt mig 400 gram. Ikke det
vilde skræmmende. Men tendensen er nedadgående og har været det i nogle
måneder. Nu er der pludselig igen 6 kg til målvægt. Vi snakkede om, hvorfor det
er så svært. Jeg aner det virkelig ikke. Er jo ikke ekstra stresset eller
noget. Motivationen er bare svær at holde fast i, og jeg er så bange for at
være tyk. Har jo virkelig følt mig tyk på det sidste og været sikker på, jeg
har taget en del på. Viser bare hvor meget magt en spiseforstyrrelse har over
krops billedet.
Viktor og jeg har talt en del om, hvad pokker vi skal gøre. Viktor
mener, de har pligt til at hjælpe mig. Jeg tror mere på, jeg selv skal klare
den. Hvad skal hjælpen bestå i? Skal de tvangsfodre mig? Hvor pokker skal den
motivation komme fra??? Jeg ved jo det hele… Lægen roste mig for min
sygdomsindsigt J
Det er sgu da en joke. Sagde også til ham, at mit store problem er min
veltalenhed og mine teoretiske overvejelser. Det er jo i praksis og i
handlingen, at jeg fejler.
Nå, jeg må jo bare kravle op på hesten igen. Er bare bange
for jeg har glemt stolen, så der er sgu langt derop. Har brug for en hestesko.
Hov, indrømmede jeg lige, jeg har brug for støtte??? Det var alligevel utroligt
J
Ingen kommentarer:
Send en kommentar