Jeg har
været på pinseophold i det nordtyske med Viktor, min søster og hendes mand. 2
dage væk fra bachelor og sygdom – så´n da. Vi blev enige om at lade anoreksien
blive hjemme, men den smuttede vist med. Meeen
- spiste altså både isdessert og drak kalorier, så det var okay.
Tankerne var selvfølgelig massive… men … ja, det gik. Det var en hyggelig tur.
Men jeg opdagede, at man ikke bare sådan kan afmelde alt sygdom og bare nyde.
Overordnet gik det godt. Det var rart med pause fra at skrive bachelor og være
depressiv
Nu er jeg
hjemme. Skriver bachelor og græder. Helt skørt. Katten kræver og kræver. Jeg magter
det ikke, så jeg niver min frustration i min arm. Viktor har ikke set mærkerne.
Jeg tør ikke vise ham dem. Skammer mig så´n over det. Hvem fanden niver hud af
sin arm, fordi hun ikke magter kattens insisterende kælen??? Hvem slår sig selv
hårdt i hovedet i frustration over larm??? I do!
Nåmen… det
er da i hvert fald blevet tydeligt for mig, hvad jeg flygter fra ved at undgå
mad og blive tynd, tynd, tynd. Da jeg var i behandling, nægtede jeg jo at fejle
andet end mangel på spisning. Nu mærker jeg, godt nok lige, det ikke er sandt. Jeg
magter jo ikke livet. Det der med ansvar og være til… det kan jeg jo ikke.
Burde nok lukkes inde. Naaah! Men jeg kan da godt forstå, jeg tabte mig engang…
Der blev jeg passet på og pakket ind i vat og frataget alt ansvar. Nu er det
der så igen, og jeg magter det ikke. Jeg skal vel lære at tage imod hjælpen,
også selvom jeg ikke er helt undervægtig og skør. Gid jeg kunne. Virkelig! Jeg
synes, det er for hårdt det her. Virkelig.
Om the
bright side – min bachelor er stort set færdig, og mine antidepressive må snart
virke!!! Og jeg vil snart på ferie!
I do too! Men jeg kender godt til skammen over det..
SvarSletDet lyder lidt, som om vi kører samme tema. I forhold til ferie - fra sig selv og problemerne. Det er bare ikke så let. Men hvor ville det være rart, hvis det var :-)
Jeg håber også, at du kan tage imod behandlingen. Stå ved, at du har de problemer, du har, selvom du ikke er tyve kilo undervægtig. Jeg tror, du vil opdage, at du rent faktisk bliver taget ret alvorligt så. Hvis du står ved, at der ER nogle ting, der skal ændres, noget, der ikke fungerer. Dét er da at tage ansvar - og det er de jo så vilde med i Risskov. Håber sådan, at det bliver godt for dig :-)
Knus
Syntes lige du skal have lidt ros for at have spist is dessert og drukket kalorier, ude endda.
SvarSletOg så kender jeg bare alt for godt det med at ik kunne overskue sit kæledyr, jeg er også tit ved at springe i luften over at min hund skal larme sådan, den snorker, slæber sine fødder når den går og ja ih!!!
Det er dog blevet bedre ( og ja selvom jeg ik vil indrømme det, så bedre efter jeg har taget på)
Men misunder dig for snart at være færdig med opgaven, jeg er først færdig med min uddannelse til februar