det går bedre! (lidt)

Jeg skulle åbenbart helt ned og skrabe bunden, før jeg kunne komme opad igen. Nu har jeg forhåbentlig skrabet bunden. Har det i hvert fald lidt bedre… tør ikke undlade det lille ”lidt”. Tør ikke friste skæbnen. Tænk, hvis jeg skriver, jeg har det bedre, og jeg så får det skidt i løbet af dagen. Nej, så hellere tage lidt forbehold.

Jeg fik en god snak med Viktor. Vi blev enige om, at det der med at stille krav eller forventninger – det er altså ikke lige nu. Selvom jeg bruger alt for lang tid på at spise, så er det ikke lige i disse dage, det skal bekæmpes. Jeg magter der simpelthen ikke. Skal have ro. Jeg forklarede, hvor bange jeg var for at komme til at sige noget helt utilgiveligt. Bare at sige det gjorde, at jeg fik det bedre. når tingene italesættes er de nemmere at reflektere over – og dermed ikke så farlige.

Vi tog så til lægen. Nu skal jeg så trappe ud af de nye antidepressive og skifte over til de gamle igen. Bare det at vi aftalte det gjorde, at jeg fik det en kende bedre. Jeg ved ikke, hvor meget er placebo effekt, og hvor meget er rigtigt. Jeg er faktisk også ligeglad. Jeg vil have det bedre! I går nappede jeg mig selv igen for at undgå at slå ud efter katten. Fuck, hvor er det skamfyldt at skrive. Slå ud efter katten – skriver jeg. Egentlig burde jeg skrive: undgå at kvæle den. For det er det, der er på spil. Den skal lide og dø, fordi den får mig til at føle mig hidsig og magtesløs. Når jeg skriver det, lyder det jo skørt. Jeg kan jo virkelig godt lide min kat – eller mine katte. Men jeg magter dem ikke altid lige godt. Så prøver jeg at magte dem; så vil de have mere…. Og så bliver jeg hidsig, fordi det er urimeligt, de vil have mere.

Jeg er glad for, jeg har valgt ikke at få børn. Jeg ville aldrig gøre noget ondt mod dem – men de sadistiske tanker de er slemmere, når det er børn end mennesker.

Jeg er jo ikke psykopat; jeg tænder ikke på andres smerte; jeg får ikke udløsning ved tanken om at give efter… de sadistiske tanker kommer i affekt, og jeg vil undgå dem. Det kan jeg så gøre ved at give mig selv et ordentlig nap i arm eller bryst. Et blåt mærke er en lille pris at betale.

Men – nu bliver det bedre. det er jo kun, mens jeg har haft det rigtig skidt, at jeg får de sadistiske tanker. Normalt er mit sind ret roligt… og det kommer igen.

… og maden… min mave er normal størrelse igen, så jeg har tabt mig. Ved ikke hvor meget. Har bedt Viktor fjerne batteri fra vægt. Var begyndt at veje mig hver morgen. Nu vejer jeg kiks i stedet for…