tirsdag den 28. maj 2013

...og så gik turen til Risskov


Sikke en dag! Jeg har jo nærmest ikke sovet i nat, fordi jeg skulle tidligt op og vejes og til Risskov. Ingen af delene havde jeg lyst til. Havde bedt Viktor pille batteri ud af vægt for lang tid siden, da jeg pludselig mente, jeg skulle vejes hver morgen. Han satte batteri i igen i går, men i morges virkede batteri så ikke. Panik. Jeg stod nøgen i mit køkken og var ved at gå helt ned. Skulle jo vejes. Var jo klar. Fandt et batteri der virkede. Vægten sagde mere, end jeg syntes, den burde. Det magtede jeg bare slet ikke, når nu jeg skulle til Risskov og fortælle, hvor svært det er med maden. Fuck det. Det der skulle være en god og hyggelig dag i Århus, blev pludselig ret så dyster. Tvang morgenmaden i mig. Derefter tog vi med toget. Jeg tror, jeg sagde to ord hele vejen. Jeg var ved at blive ædt op af angst.

Det gik godt i Risskov. Jeg talte med tidligere psykolog, og det var en fin samtale. Hvis de siger ja, så er det et nyt forløb, hvor jeg skal både have gruppesamtaler og individuel terapi. Det er åbenbart sådan, det fungerer nu. Så hver 14. dag er der vejning, mestringsgruppe og frokost, og hver 14. dag er det så individuel terapi. Jeg skal selvfølgelig lige igennem en rigtig forundersøgelse først, men psyk mente, det kunne blive umiddelbart efter sommerferie.

Jeg synes, det lyder som et godt tilbud.. udover… ja… jeg skal jo så lige øge med over 6 kilo. Jeg vil jo gerne… men jeg har godt nok svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Psyk bad mig komme på noget konkret, jeg kunne starte med, mens vi venter på forundersøgelse. Jeg kunne ikke sige noget. Jeg var så angst efter morgenens vejning, at jeg slet ikke turde sige noget. Vidste godt, jeg skulle bevise, jeg var motiveret, men det eneste jeg turde byde ind med var, at jeg kunne spise 5 mandler mere om morgenen, som planen foreskriver. Psyk. foreslog, jeg igen indførte formiddagsmad. Jeg kunne jo ikke så godt sige nej. Det er okay. Det betyder, det er slut med at sove til kl. 10… eller ligge og rævesove hvis jeg skal være ærlig for at formindske tiden mellem morgenmad og frokost - og derved undgå formiddagsmad. Så behøver jeg heller ikke tvinge mig selv til at være vågen til sent…. Det er godt… eller det bliver godt. Jeg tror på det! ..og så gør det ikke så meget, at jeg springer over eftermiddagsmad i dag - og får a38 til aften. I morgen gør jeg det bedre.... 

Det er dejligt at være mere på den anden side igen… finde lidt motivation igen :-)
I øvrigt endte vi med at have en fin tur i Århus, hvor vi shoppede, drak kaffe og spiste sågar frokost dernede... på Sunset :-)

7 kommentarer:

  1. Det lyder virkelig fornuftigt - bliver helt opløftet af at læse, at der (forhåbentligt) er behandling på vej til dig! Du er sej. Og det lyder til, at de tog dig alvorligt. Ikke fordi jeg troede andet, men ved, at du havde frygtet det. Sejt, at I kom afsted :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fordi du skriver, jeg er sej :-) Det er ikke altid, jeg selv lige kan få øje på det - og så er det jo fantastisk at få det at vide :-)

      Slet
  2. Hej Bettina!

    Jeg læser din blog og følger vældig med i dit liv.. I hvert fald det du skriver;-) Og jeg syntes det spændende og interssant læsning.

    Anereksi helvede - kalder du bloggen.. Og ja det er lige præcist, det et liv med anoreksi er.. et liv, hvor anoreksien og den syge tanke gang bestemmer alt for meget..

    Jeg kan kun følge dig for godt..

    Min erfaring siger..

    At man må gøre nogle ting, man bestemt ikke har lyst til..

    Det er som at vælge mellem pest eller kolera, hvad er værst..
    Sygdommen kender du jo og den gider du ikke mere (eller hvad)og at vægtøge er heller ikke sjovt, men måske alligevel at foretrække frem for det andet. Det kender do jo.

    Du må lade din sunde fornuft sejre.
    Bruge Center for spiseforstyrrelse til at hjælpe dig. De er der jo også, når du har din målvægt.. Og til at hjælpe dig med at affinde dig med at være på den.. De slipper dig ikke lige, hvis du samarbejder.. Og så må man gøre noget ved ens vaner og trodse spiseforstyrrelsen. Jeg ved man altid prøver at udsætte, springe måltider over og reducere. Hvem er det lige du snyder, og lader vinde.

    Jeg skriver kloge ord og jeg ved det er svære end som så.. MEN du kan selv ændre det og kan, hvis du lader dig hjælpe.. og det gør du nu, Bettina!!

    Knus til dig;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak fordi du lige skriver, du følger med og tak for dine fine ord :-) Det lyder som om, du selv kender kampen?
      Jeg er i hvert fald glad for, du læser med :-)

      Slet
    2. Hej Bettina!!

      Jeg kender kampen godt, ja. Og der skal kæmpes konstant syntes jeg.. Selvom man syntes man er godt på vej, sniger de dårlige vaner og tanker sig hurtig og ofte på... Øv, det skal være løgn, IKK ;-)

      Slet
  3. Hvor er jeg glad for at høre, at Risskov har et behandligstilbud til dig, som du også selv kan stå indenfor og ikke mindst tror/håber på, du kan fuldføre, det vil tiden jo vise, selvom jeg ved, at det bliver en kamp. En kamp som kun Bettina kan tage, men jeg tror på, at du kan. For hvor der er vilje, er der sejr;-) rigtig god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de fine ord :-) Det er sødt af dig

      Slet