.. magter det ikke...

Jeg kan slet ikke finde ud af at være mig i disse dage. Jeg er trist og kan bryde ud i gråd når som helst. Et lille bitte stress moment, og jeg går kold. I går var hel slem. Var oppe på skolen og få vejledning. Det gik rigtig godt. Det gjorde resten af dagen ikke. Var rundt i Aalborg og finde mors dags gave. Der røg min energi. Flyt jer mennesker. Lad mig være.  Hjem til Viktor. Mega skænderi. Han magter mig heller ikke mere. Han aner ikke, hvor han har mig. Jeg er som en bombe. Jeg føler mig magtesløs. Som et dårligt menneske. Bør straffes. Vi fik heldigvis en rigtig god snak og fik aftalt, at vi opsøger min læge. Jeg kan simpelthen ikke holde det her ud. Kan ikke have det sådan her. Det er så hårdt. Jeg er så trist, angst og voldsomt irritabel. Jeg aner ikke, hvordan jeg reagerer. 

Min kusine skulle komme i dag med mand og børn. Vi skulle i haven. Normalt er det jo et drømmescenarie, men jeg kunne tude ved tanken. Magter det simpelthen ikke. Måtte aflyse dem. Det gør mig så ked af det. At jeg er nødsaget til at aflyse noget godt… og til fordel for have? Nada! 

I morges ville jeg tømme tørretumbleren. Tabte en strømpe. Gråd!  Katten miawede. Totalt frustration og kradsen mig selv. Jamen for helvede. Skader jo ikke mig selv mere. Har så stor trang til det. Ville så gerne. Jeg gør det ikke… altså jeg skærer og brænder ikke. Men jeg kommer til at kradse lidt…. Bliver så ked af det. Vil altså ikke have det sådan her.

Måske er det hele fordi, jeg har skiftet medicin. Ville ønske, jeg ikke havde gjort det. Har jo før prøvet at seponere medicinen helt…. Uden held vel at mærke. Men jeg troede, at de her nye mirakel piller var lige så gode. Jeg kan vist godt tro om igen. Stik mig alverdens medicin så jeg slipper for at have det sådan her. Måske kan andre mennesker klare tilsvarende tristhed og angst. Jeg kan ikke. Virkelig!