besøg ved diætist

Sikke en god modtagelse mit indlæg om mine tal fik. Jeg er virkelig taknemmelig for alle kommentarerne. 

Den støtte jeg får herinde er altså uundværlig!

Tak

I dag var jeg ved diætist. Har jo den her fine kostplan, hvor jeg skulle kunne øge 500 gram om ugen. Den har jeg jo finjusteret lidt med tiden, så det er blevet en vedligeholdelsesplan J Det går jo ikke mere. Ændres skulle den. Diætist fik mig med på at ændre den ret meget. Mit udgangspunkt var ellers, at jeg skulle følge den igen. Det motiverer mig at være i Risskov, så med Viktors hjælp skulle det være muligt. Men diætist mente, vi skulle ændre vildt meget. Alle mine krumspring blev noteret – og så blev der ellers puttet meget mere mad på! Jeg magter ikke mere mad.

6 kiks og frugt til eftermiddag! 2 hele rugbrød til senaften! Brød og 2 frugt til formiddag! Ekstra frugt til morgenmad. 

Pænt nej tak!

Så – nu er jeg motiveret til at følge den gamle plan, så noget fik jeg da ud af besøget. Viktor mukker lidt og mener, jeg skal følge den nye, fordi den gamle var jo åbenbart for svær. No way. Nu er der købt ind, så jeg kan følge den gamle – så frem med mælk til frokost, kakao til mellemmåltiderne og banan og majonæsepålæg til frokost. Jeg er så meget inde i kampen igen! Jeg er motiveret, fordi jeg selv har valgt. Jeg gør det, der føles rigtigt.

-          Det er så skønt atter at være i stand til at skrive disse positive indlæg fremfor alt det, jeg ikke fik, og hvor svært det hele er. Jeg er på igen!

Vægt og BMI

Efter laaaang tids overvejelse har jeg besluttet, at jeg vil skrive et indlæg om mine tal. Det er noget, jeg har rigtigt svært ved. Jeg bryder mig ikke om at tænke på min vægt. Min BMI skræmmer livet af mig. Det tal jeg skal op på, skræmmer livet af mig. Det er nemmere for mig at forholde mig til og fortælle, at jeg skal øge så og så meget.

Der er to ting, der taler for, jeg skal ligge forholdsvist højt i BMI: min alder og min forhistorie som overvægtig. Jeg ved det jo godt.

BMI er et tal, der er lavet efter middelværdier. Bredden af normalvægtig er derfor stor. Det er altså normalt at ligge både lavt og højt. Så langt så godt. Da jeg var overvægtig, drømte jeg om at have et BMI på 25. Nu synes jeg, det er ekstremt højt.

… og jeg lister rundt som katten om den varme grød. Der skal tal på bordet! Jeg er nødt til at sige tallene højt, så jeg kan undgå, de skræmmer mig så meget.

Here goes. Lige nu vejer jeg 63,7 kg. Min målvægt er 68,5 – med sejlrende fra 67 – 70. Jeg skal dog ramme de 68,5, inden jeg må leve efter en vedligeholdelses kostplan. Min BMI ender på… pyyh… skal lige regne det ud… 23,2. … Det er tallet. Jeg skal altså forholde mig til, jeg skal veje 68,5 kg og have en BMI på 23,2.

Damn, det er angstprovokerende. Jeg tror, det er derfor, det er så svært at øge i vægt. Jeg har jo en sund vægt… udover jeg ikke har fået menstruation endnu, og mine knoglers tilstand bliver værre. De to ting indikerer, jeg skal ligge højere i vægt. Men for pokker! Det er svært at anerkende, min krop er undervægtig, når nu den er indenfor normal BMI.

Nå.. nu er tallene ude. Lad nu være med at spørge efter min højde. Den har jeg ikke lyst til at dele. Og jeg ved godt, den er nem at finde ud af ved at regne mit BMI ud…. Fuck det! Jeg er 171 høj. Så er alle tal ude. Jeg håber, det bliver nemmere for mig at anerkende dem. Jo mere de siges højt, jo nemmere er det… håber jeg. 

om angst

Min kolonihave er mit fristed. Jeg er så glad for at tilbringe tid derude. Jeg behøver ikke okse rundt og lave alt perfekt. Jeg kan sagtens bare tilbringe dagen på langs i min hængekøje.

Forleden opdagede jeg, at der var et par æbletræer, der var halvt visnede. De så ikke pæne ud. Svigerfars dom var svamp – uhelbredelig. Jeg lavede et opslag på Facebook, at hvis man ville fælde dem, så var der gratis brænde. En tidligere veninde hoppede på, og hendes mand ankom med maskinsav og alskens sager. Det var godt, det gik så stærkt, fordi når jeg har opdaget noget forkert, så skal det ordnes lige nu!

Han sms´ede mig dagen efter, at han var taget hjem fra haven, fordi jeg havde et hvepsebo i hækken, og han var blevet stukket flere gange. Jeg blev totalt angst. Viktor og jeg var ved at se et længe ventet tv program, men jeg kunne slet, slet ikke koncentrere mig. Jeg var angst, og jeg anede ikke hvorfor. Senere talte jeg med Viktor om det, men jeg kunne slet ikke finde ud af, hvorfor jeg var så bange og utryg. Min krop føltes forkert og dirrende.

Jeg googlede hvepsebo – og så kom erkendelsen til mig; jeg var angst, fordi noget ukendt og utrygt havde invaderet mit frirum. En lettelse at finde ud af det! Når jeg er angst, kan jeg ikke spise. Jeg føler mig skamfuld og forkert. Så jeg var ekstra lettet over at erfare, hvorfor jeg var angst. Nu kunne jeg spise igen – og tage affære. Når jeg har handlemuligheder, så er det okay. Så kan jeg godt være utryg, men når ikke, jeg kender problemet og dermed løsningen, så panikker jeg. Nu er det okay – og haven er atter mit trygge fristed!

God vægtøgning

Der er sket en forandring. Jeg kan mærke, jeg er kommet ind i kampen igen. Jeg tror faktisk, jeg har accepteret, jeg skal spise nok og øge min vægt. Det er rart at have det fokus fremfor at følge spiseforstyrrelsens regler. Det er MIG, der bestemmer! I hvert fald de fleste gange J

Vi var til Grøn koncert i går. Det var en god oplevelse. Sol og glade mennesker. Sidst jeg var til Grøn koncert var i Aarhus for tre år siden. Der var jeg ret undervægtig. Jeg kan huske, der var flere der kommenterede mit udseende. Overhørte blandt andet denne her rammende bemærkning: ”Jeg vil godt nok hellere veje lidt for meget end at se sådan ud!” Tak for kaffe! Da vi var afsted sidst, måtte vi tage tidligt hjem, fordi jeg frøs så voldsomt. Der regnede meget og var koldt.

Men i år var en anderledes mere positiv oplevelse. Det var virkelig hyggeligt. Jeg brugte meget dum energi på at tænke på mad og se andre spise og tænke, om jeg skulle eller ikke skulle.. eller skulle. Nogle gange glemte jeg helt at lytte til musik. Jeg formåede heldigvis at bryde de der dumme tanker ved at sige, at nu skulle vi spise. Jeg fik jo ikke rigtig nogle af mine mellemmåltider, så da jeg mærkede, tankerne fyldte for meget, købte jeg en rulle chips, som vi delte! Det er sgu da stort. Og jeg har det faktisk slet ikke dårligt over det i dag. Ingen angst og ingen tanker om grådighed. Selvfølgelig en masse tanker om kompenserende adfærd, men indtil videre klarer jeg at holde planen!

I øvrigt – sidst jeg blev vejet, havde jeg øget med et kilo på 14 dage. Jeg havde ikke regnet med det, fordi jeg ikke syntes, min mave var blevet større! Whaaaaat!
Det er eddermame fremskridt. Normalt gætter jeg rigtigt, når jeg skal vejes. I hvert fald hvis jeg har taget på, så synes jeg, min mave er vokset enormt meget.  Men denne gang have jeg helt fred med min mave om morgenen, så det var for første gang nogensinde rart at have taget et kilo på. Jeg vejer et usynligt kilo mere J

Rugbrød med riiiigeligt smør :-)

Sikke nogle travle dage. Godt jeg har ferie, fordi ellers var der da slet ikke tid nok. Sommeren er her jo, så jeg har travlt i haven, samtidig med jeg har ageret hjælper for Viktor, der har fået sine øjne opereret. Det er så sejt. Han skal ikke bruge briller eller linser mere. Utroligt hvad en operation – og penge! – kan gøre J Dejligt for ham. Det har betydet, vi har været en del i Århus.

Så – overordnet en travl men god tid. Jeg har det faktisk helt godt J Det er smaddersvært at spise efter planen, men jeg forsøger… så´n da. En del af mig forsøger rigtig hårdt, mens en anden del af mig higer efter at tabe mig – eller i det mindste spise restriktivt. Men jeg holder ved. Jeg forsøger i hvert fald. Forleden smurte Viktor mine rugbrød som aftalt. Synes godt nok der var meget smør på… men det gled ned.

 I dag har vi fået en stor gammeldags is. Normalt vælger jeg sorbet is for at spare lidt kalorier. I dag valgte jeg med lysten! Fik en kugle med italiensk cookies is og en med after eight – OG guf med chokoladesmag J Sikke en sød omgang. Men det hele blev spist. Prøver at undgå det der med at levne. Det er så dumt. Tit sidder jeg under hele måltidet og planlægger, hvad jeg skal levne. Hallo!!!

Nå.. ikke meget fra mig i dag. Vil bruge lidt tid på at læse op på blogs. Det er lang tid siden. 

Tanker om kroppens størrelse

Totalt dejlig dag i dag! I går – rigtig dum dag. Var slet ikke oppe af sofaen. Havde hovedpine. Vi skulle have været i byen, men den gik ikke. Det er pudsigt. Når man er psykisk ustabil, så bliver et hvert fysisk symptom nøje gransket. Havde jeg mon hovedpine, fordi jeg ikke magtede at være i byen med dertil hørende drikkelse og måske spise? I think not. Den var vist reel nok. Har været stresset det sidste stykke tid, så det er nok derfor. Så noget andet psykisk udløste måske hovedpinen… anyway… I dag er det bedre J

Viktor og jeg var nede og se Beach Handball. Der blev afholdt EM her i Randers. Vi ville bare lige ned og snuse. Det endte med, vi så semifinalen mellem Tyrkiet og Danmark. Vi vandt J ret underholdende kamp. Jeg havde travlt med at studere deres kroppe. Det var jo unge, sunde og veltrænede mennesker. Jeg må ikke sammenligne mig med dem! Min krop er 38 år og derfor ikke i nærheden af at skulle ligne deres. Det slog mig, hvor forskellige de så ud. Jeg tror, alle kroppe er ens – mere eller mindre. Altså – enten er man tynd eller tyk. Hvordan kan man så være tynd, når der er nogle, der er tyndere end mig? Giver ikke mening.. men det forklarer nok bedre mit forhold til min krop. Altså. Det jeg ville frem til var egentlig, at det var sundt at se de forskellige kropstyper. 

Vi er ikke alle ens! 

Og det er godt nok!

Her er lige et hurtigt billede af mig i haven forleden, da der var mega koldt

mig og Mads Mikkelsen

Længe siden. Har været på ferie. En uge på den fantastiske ø Mallorca. Rigtig god ferie! Så skønt med en uge væk fra alle rutinerne. Maden var selvfølgelig totalt svær; men det var svært på en anden måde. Jeg spiste eksempelvis morgenmad fra buffet. Jeg fik både pandekager og omelet. Og nutella J Det er jo fint. Men – så blev de andre måltider lidt sværere, og jeg kom til at levne en del. På den anden side klarede jeg et måltid på Mac Donalds; om end jeg levnede en del. Det er ikke nemt med alle de udfordringer. Men vi havde en rigtig god ferie – og det er det vigtigste i første omgang.

Lidt stemningsbilleder…

Fra Sankt Hans hvor jeg rent faktisk spiste det nylavede snobrød :-) Og det smagte godt - specielt med lidt pålægschokolade i.

Totalt smukke Mallorca

Og så lige det bedste billede :-)

Jeg synes, det er svært at være startet i behandling i ferien. Risskov holder jo også ferie – eller psykologen gør i hvert fald…. Og så er det altså næsten som at være foruden støtte. Det er jo ikke rigtig startet op… og det er ikke kontinuerligt her i starten. Jeg føler, vi selv skal klare strabadserne her  i starten, og det kan vi jo for pokker ikke… så havde jeg ikke søgt hjælp. Jeg har lige spist formiddagsmad for første gang i laaaang tid. En ambivalent fornemmelse. Det er jo vejen frem!