Er her faktisk endnu

Ja... vildt mærkeligt at være herinde igen. Det er længe siden... og jeg havde næsten glemt, jeg engang skrev rigtig meget blog. Nu har jeg læst et par indlæg, og så fik jeg vildt meget lyst til lige at lave en opdatering. Måske er der en sjæl derude, der stadigvæk får en reminder, når jeg skriver, og måske kan jeg indgyde lidt håb i vedkommende. Jeg har det nemlig rigtig godt - som i rigtig godt. Jeg vejer cirka omkring lige det, der er passende for mig. Jeg aner ikke min vægt. Er ikke blevet vejet i ½-1 år, og det er okay! Mit tøj passer fint - og det er i voksenstørrelse, så jeg tænker, jeg vejer det, min krop har det fint med.

Jeg spiser helt almindeligt. Jeg nyder maden. Jeg har bagt for første gang siden, jeg fik anoreksi. Det var lidt farligt :-) ... men det var allermest mega hyggeligt, og jeg panikkede ikke, selvom jeg spiste en masse dej, fordi jeg synes, det smager godt :-)
Jeg følger ikke en kostplan som sådan, men jeg overvejer selvfølgelig, hvad jeg spiser, så jeg ikke får for lidt eller for meget. Min kæreste har fået lidt for meget mave, så han er gået på 5:2 kuren. Jeg er ikke misundelig! Jeg spiser, selvom han har fastedage.
Jeg nyder, at jeg kan spise efter min lyst. Jeg skal ikke absolut spise op altid, og jeg kan tage en ekstra portion, hvis jeg vil. Det er da frihed! Jeg går til træning en gang om ugen, fordi fyssen siger, det er godt for mig. Det er træning med bevidst ikke fokus på kalorier og at forme kroppen. Det handler om velvære og gode muskler.

Jeg tænker af og til, jeg er tyk. Min kæreste siger, det er jeg ikke. Og han er nok den klogeste af os to lige med det. Det allerbedste er at det påvirker mig ikke. Hvis jeg tænker, jeg er tyk, så er det okay! Jeg har det jo fantastisk. Jeg har masser af kærlighed i mit liv og et godt job. Så er det lige meget om bukserne klemmer lidt; de findes jo i større størrelser.

Anoreksi er ikke 100% ude af mit liv. Jeg interesserer mig stadig for profiler på Instagram, og jeg læser artikler omhandlende anoreksi. Men - jeg er ikke misundelig, og jeg får ikke lyst til at sulte eller overtræne. Jeg har det godt!

Der er liv :-)

Nu er det da vist på tide, jeg får skrevet et lille hej. Det er utilfredsstillende, at mit sidste indlæg omhandler, jeg stopper i Risskov, og så skriver jeg ellers ikke mere.

Jeg kan med glæde berette, at jeg jo er startet på mit nye arbejde. Det går over al forventning. Det er som om, jeg er kommet hjem. Jeg stortrives og er glad! Jeg har travlt. Rigtig travlt. Men det går godt. Mit humør kan godt følge med.

Angående spiseforstyrrelsen - jeg er jo ikke lige blevet rask så´n bare lige. Men jeg har det bedre. Mit fokus har skiftet, og jeg tænker ikke så meget på mad og krop. Eller - jeg tænker i hvert fald ikke så meget på min krop. Før mærkede jeg på min mave adskillige gange i løbet af en dag. Nu gør jeg det måske hver 2. dag. Det er rart. Ydermere er jeg begyndt at gå i shapewear undertøj. Så mærker jeg ikke min mave, og det er faktisk godt!
Med hensyn til spisning så er jeg jo på vedligehold. Det går okay, synes jeg. Jeg prøver at overholde min kostplan på arbejde. Det går egentlig fint. Der hvor det bliver svært er, når der sker noget anderledes. Når der er rundstykker til morgenmøde. Når der er kage til eftermiddag eller til møde. Når der er sandwich til frokost. I de tilfælde har jeg en tendens til at kompensere og lade det anderledes mad fylde alt, alt for meget. En eller to pebernødder kan pludselig blive til et helt mellemmåltid. Der skal jeg altså virkelig passe på. Et måltid er et måltid. En pebernød eller to er udover!
Jeg går til vægtkontrol ved min læge hver 14. dag. Sidst havde jeg tabt ½kg. På onsdag skal jeg vejes igen. Tror jeg har tabt mig igen... i følge vores egen vægt 1-1½ kg. Hvis det er tilfældet, må jeg øge min kostplan. jeg går jo en masse på arbejde.

Men - summa summarum: Jeg har det bedre, end jeg har haft det længe. Jeg trives og er glad. Jeg har overskud. Jeg kan sige fra, når der bliver for travlt. Jeg er glad og tilpas! Min krop er okay, og det er jeg også :-)

Jeg ved ikke, om jeg fortsætter med at skrive blog. Nu må vi se.
Tænker på jer alle og følger jeres blogge, selvom jeg ikke lige får skrevet til jer. Men I er i mine tanker!

Afsluttes i Risskov

Altså – lovede jo at skrive efter besøg i Risskov i torsdags, men jeg har haft travlt. Havde fødselsdag fredag og skulle selv til fødselsdag lørdag.  Men bedre sent end aldrig.

Da jeg skulle vejes torsdag, var jeg mentalt klar til at veje målvægt. Jeg havde mailet diætist med forslag til vedeligeholdelseskost. Så viser vægten sgu for lidt. Havde tabt mig 500 gram. Så nu er der 1 kg endnu L Og hvad værre er – de afslutter mig! Det er sgu surt. Jeg havde virkelig håber på, jeg kunne få hjælp til vedligehold. Jeg har været på vedligehold to gange og begge gange har jeg tabt mig så meget, jeg skulle på øgning igen. Nu er jeg så all alone… Snart i hvert fald. Har en tid mere med gruppen, da det åbenbart er meget vigtigt at sige farvel. Derudover har jeg en tid mere ved psykolog, så vi kan afslutte. Vi skulle egentlig have afsluttet i torsdag, men snakken gik J Jeg er ikke helt, helt afsluttet. Hvis jeg kommer på målvægt og holder den i 3 måneder, så er jeg velkommen tilbage til det der KOP gruppe. Ved sgu ikke. Er lidt øv over det hele. Tror godt, jeg kan klare det.. men det er sgu lidt skræmmende at stå alene. Specielt nu hvor alle mine tanker er beskæftiget med nyt arbejde og projekt. Der er altså ikke så meget plads til mad. Ville godt have hjælp til at få gode nye vaner på arbejde. Jeg er jo heldigvis ikke helt alene. Viktor skal nok støtte op. Det skal nok gå.

Ellers alt vel herfra J Er stadigvæk totalt lykkelig over at skulle starte på arbejde til november!

Er her endnu :-)

Det er længe siden. Jeg har egentlig ville skrive længe, men mit hoved har været fyldt op af mange ting. Allervigtigst – jeg har fået arbejde! Randers bibliotek søgte en børne bibliotekar. Jeg vil rigtig gerne arbejde dernede, så jeg sendte en ansøgning, selvom jeg jo ikke er helt færdiguddannet endnu. Kort fortalt kom jeg til samtale – og fik jobbet! Trods manglende erfaring. De har selvfølgelig set på min pædagog uddannelse og vurderet, jeg kan bruge meget derfra. Så fra 1. november er jeg både børne bibliotekar på fuld tid og studerende på lige så fuld tid. Det bliver hårdt! Men jeg kan gøre det. Det er jo min drøm! Jeg føler mig glad og priviligeret.

Hvordan det kommer til at påvirke min måske fremtidige behandling i Risskov, ved jeg ikke. Jeg skal jo måske afsluttes – og måske ikke. I onsdags var der mestringsgruppe som vanlig. Der havde jeg taget de rigtige 500 gram på, og så var der jo kun ½ kg tilbage. I morgen skal jeg ned til psykologen og høre, hvad de har aftalt på konference. Måske bliver jeg afsluttet – måske får jeg en chance mere. Men jeg skal også lige have styr på ny vagtplan. Jeg kan jo nok ikke holde fri hver onsdag for at få behandling. Min drøm er, at jeg kan fortsætte de individuelle samtaler lidt tid. Jeg er topmotiveret stadigvæk… eller hvis jeg skal være ærlig, er alt med spiseforstyrrelse totalt trådt i baggrunden, og det ved jeg jo godt er farligt. Det er vigtigt, jeg får gode vaner fra start på biblioteket angående maden. Jeg skal spise! En bibliotekar står meget op og går meget, så jeg ved godt, der er nemt at falde i og ønske at tabe sig bare lidt. Det vil jeg ikke.

Jeg er omtrent på målvægt, tror jeg. Jeg synes, jeg er tyk. Det er lidt svært at vænne mig til. Men jeg forsøger at sige, det er okay. Min krop er okay. Jeg har et godt liv. Masser af kærlighed; det er sgu da vigtigere end at passe bukser i størrelse 34.

Måske afslutning i Risskov

Så er jeg måske ved vejs ende i Risskov. Efter at have øget fint et par uger, var der vejedag i onsdags, og der havde jeg så ikke taget på. Jeg skulle være nået målvægt, men jeg mangler stadigvæk 1.3 kilo. Det er jo bagateller, men de havde jo advaret… Nu må jeg afvente og se. Indtil videre har jeg stadigvæk en tid i mestringsgruppe på onsdag og tid ved psykolog om 14 dage. Mon ikke jeg kan fortsætte, hvis jeg når målvægt? Jeg håber det faktisk. Jeg er kommet rigtig langt, og jeg ønsker at komme længere.

Jeg er ved at konfrontere min frygt mod at mærke sult og lyst. Det har jeg aldrig turdet før! Så jeg er kommet et godt stykke, synes jeg. Men vægten er jo vigtig. Jeg ved det…. Skal nok få øget det sidste, så jeg kan komme på vedligehold. Er faktisk lidt nervøs for at skulle holde vægten. Nu har jeg i over to år skulle tage på. Det vil sige jeg var forholdsvis sikker, hvis jeg bare spiste lidt under vægtøgning. Men ved vedligehold er det anderledes. Derfor vil jeg gerne have støtten i Risskov. Nå, vi må se, hvad de siger. Uanset hvad så kæmper jeg videre!

Var til koncert i lørdags med Viktor i Herning. Vi så Peter Gabriel. Ret fed koncert! Vi spiste ude hele dagen og overnattede på hotel med buffet om morgenen. Eddermame skræmmende – men det gik godt! Jeg spiste fint anderledes mad og følte på intet tidspunkt, jeg mistede kontrollen, som jeg ellers altid er bange for.

Mandag var min veninde og jeg i Ålborg hele dagen. Vi spiste ude 2 gange. Det gik godt! Om aftenen var vi til koncert med Michael Falch! I love him J

Da jeg var ved psykolog, udtrykte hun bekymring over mit aktive sociale liv. Mens jeg har været i Risskov denne gang har jeg været ude og rejse et par gange, været til tre koncerter, sovet på hotel og spist ude en del gange. Hun var bekymret for økonomien i det og om jeg flygtede. Det er vildt morsomt, at hun ser mig sådan. Jeg er jo bare en totalt kedelig sofakartoffel J Men lige i denne periode har jeg været mere aktiv socialt, end jeg har været de sidste mange år. Jeg kunne berolige hende. Jeg har penge nok, og jeg flygter ikke… i hvert fald ikke ret meget…. J

Jeg har lynende travlt, men jeg ta´r den med ro!

Sikke en travl uge. Jeg synes, jeg går fra at lave nul og niks til at lave en hel masse. Bare det at skulle noget hver dag, det er faktisk hårdt! I går måtte jeg lægge mig med ondt i hovedet efter skole. Det var et mareridt at tage med offentlig transport og have det skidt. Men udover travlhed så har jeg det godt!

Jeg vat i styringsgruppernes i onsdags. Det var ret fint! Jeg er kommet rigtig langt i min behandling. Der er mange ting, der er blevet meget lettere. Bare det der med at gå ud og spise – det er faktisk okay! I morgen skal vi til koncert og overnatte på hotel bagefter. Det er altså rigtig mange måltider udenfor hjemmets trygge rammer. Selvom det selvfølgelig er lidt svært, så er det ikke i nærheden af at være så angstprovokerende som det har været. Jeg fortalte om det i gruppen, fordi jeg synes faktisk, jeg er ved at være en succes historie, og det vil jeg gerne dele.

Det er sjovt en forskel der er at spore fra sidst, jeg var i gruppe. Der var jeg slet ikke klar til at være et forbillede, som de andre der havde gået der længe. Jeg ville være den dårligste stadigvæk. Fik det så dårligt hvis en behandler sagde: ”Bettina du kan jo fortælle, om det ikke bliver nemmere med tiden.” Det magtede jeg bare ikke. Ville ikke være god! Måske anoreksien der bestemte det. Nu må jeg godt være god. Det er okay at komme med håb til andre. Samtidig er det også okay at erkende, at der stadigvæk er ting, der er svære.

Det er svært at blive ved med at fastholde motivationen måltid efter måltid. Andre mennesker springer jo over i ny og næ, hvis de er mætte. Den luksus kan jeg ikke tillade mig… endnu J

Frokost på Graceland

I går kom mine forældre på besøg.  Vi skulle på shopping inden frokost. Ren hygge. Vi fik besøgt en masse forretninger. Så var det tid at finde et sted at spise. Desværre var det af en eller anden grund temmelig besværligt i Randers midtby en lørdag eftermiddag i kulde. ”Vi serverer ikke mellem 14 og 17”. ”I kan godt spise her – men så er det udenfor”. 

Det endte derfor med, vi aftalte at tage ud på Graceland og spise. Min mor havde tidligere luftet ideen for Viktor. Hun mente dog ikke, jeg ville spise derude. Stor var hendes glæde, da jeg senere sagde, jeg havde LYST til burger. At lysten primært fremkom af det faktum, jeg havde sprunget formiddagsmad over og derfor havde brug for ekstra, behøver jeg vel ikke at nævne :-)

 Ud på Graceland med os. Der er en Diner, der serverer amerikansk mad, og det har fået ret fine anmeldelser. Klokken var efterhånden over 15.30, så jeg var faktisk blevet sulten! (Ja – vildt!) Jeg bestilte en almindelig burger med coleslaw og fritter. Den kom. Den var stor. Bøffen var stor. Brødet var hvidt. Pomfritterne mange. Damn! Men ved I hvad? Jeg spiste hele burgeren og lidt pomfritter, og det er den bedste burger, jeg nogensinde har fået. Den smagte virkelig godt! Jeg formåede endda at sige det, mens vi spiste. Jeg nød den! 

Jeg var mæt efter burgeren. Viktor og stedfar ville have dessert. Min mor ville have kaffe. Jeg ville først ikke have noget. Men efter lidt tænketid besluttede jeg at få en bananmilkshake. Jeg vidste, jeg ikke ville være hjemme til eftermiddagsmad, så det var en god beslutning. Og jeg kan rigtig godt lidt milkshakes. Og den smagte virkelig godt! Sådan! Ingen dårlig samvittighed. Kun glæde over en god dag i godt selskab.

Da vi kom hjem, kunne ingen af os spise aftensmad. Det er jo helt normalt... men jeg ved jo godt, det ikke var perfekt i forhold til vægtøgning. 

Havde jeg nu ikke skulle vægtøge, havde det været perfekt. Men – det er okay, synes jeg, fordi jeg også er ved at være et sted i min helbredelse, at alt det andet også betyder en del. Fokus skal væk fra maden, og jeg er på vej. Skal bare lige tage de sidste par kilo på, så er jeg fri! 

Min mor og jeg på Graceland