søndag den 22. september 2013

Frokost på Graceland

I går kom mine forældre på besøg.  Vi skulle på shopping inden frokost. Ren hygge. Vi fik besøgt en masse forretninger. Så var det tid at finde et sted at spise. Desværre var det af en eller anden grund temmelig besværligt i Randers midtby en lørdag eftermiddag i kulde. ”Vi serverer ikke mellem 14 og 17”. ”I kan godt spise her – men så er det udenfor”. 
Det endte derfor med, vi aftalte at tage ud på Graceland og spise. Min mor havde tidligere luftet ideen for Viktor. Hun mente dog ikke, jeg ville spise derude. Stor var hendes glæde, da jeg senere sagde, jeg havde LYST til burger. At lysten primært fremkom af det faktum, jeg havde sprunget formiddagsmad over og derfor havde brug for ekstra, behøver jeg vel ikke at nævne :-)
 Ud på Graceland med os. Der er en Diner, der serverer amerikansk mad, og det har fået ret fine anmeldelser. Klokken var efterhånden over 15.30, så jeg var faktisk blevet sulten! (Ja – vildt!) Jeg bestilte en almindelig burger med coleslaw og fritter. Den kom. Den var stor. Bøffen var stor. Brødet var hvidt. Pomfritterne mange. Damn! Men ved I hvad? Jeg spiste hele burgeren og lidt pomfritter, og det er den bedste burger, jeg nogensinde har fået. Den smagte virkelig godt! Jeg formåede endda at sige det, mens vi spiste. Jeg nød den! 

Jeg var mæt efter burgeren. Viktor og stedfar ville have dessert. Min mor ville have kaffe. Jeg ville først ikke have noget. Men efter lidt tænketid besluttede jeg at få en bananmilkshake. Jeg vidste, jeg ikke ville være hjemme til eftermiddagsmad, så det var en god beslutning. Og jeg kan rigtig godt lidt milkshakes. Og den smagte virkelig godt! Sådan! Ingen dårlig samvittighed. Kun glæde over en god dag i godt selskab.

Da vi kom hjem, kunne ingen af os spise aftensmad. Det er jo helt normalt... men jeg ved jo godt, det ikke var perfekt i forhold til vægtøgning. 
Havde jeg nu ikke skulle vægtøge, havde det været perfekt. Men – det er okay, synes jeg, fordi jeg også er ved at være et sted i min helbredelse, at alt det andet også betyder en del. Fokus skal væk fra maden, og jeg er på vej. Skal bare lige tage de sidste par kilo på, så er jeg fri! 

Min mor og jeg på Graceland

10 kommentarer:

  1. Hold nu fast hvor er det er STORT skridt i den rigtig retning.
    Har faktiskselv været ude på Graceland med min familie, men det var simpelthen for svært for mig, at skulle spise derude.
    Håber på, at jeg en dag når lige så langt som dig og tør tage springet.

    Du er så sej.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det! Jeg kan godt forstå, du ikke magtede at spise derude. Det er fremmed mad - og ikke af det sundeste :-) Jeg håber for dig, du også når dertil, hvor du kan tillade dig selv at spise derude. Deres burgere er rigtig gode. Og deres milkshake!!! :-)

      Slet
  2. Kære Bettina.

    Jeg har skrevet et par gange før! Du er så sej, viljestærk og inspirerende. Det er flot - så flot, at du spiste burger og nogle fritter. Du har evig ret i, at fokus skal væk fra maden... PÅ SIGT TÆNKER JEG! Først og fremmest normalvægt samt kunsten ikke at tabe dig i laaaang tid. Jeg ved, at I på Riskov udskrives inden normalvægt eller lige når I er nået dertil. På Riget er man der i hvert fald 3 mdr (de fleste længere) efter normalvægten. Ved det "bare er et tal" men det tal er vigtigt for din fremtid. Behøver på ingen måder belære dig, for du er ligeså "erfaren" i "feltet" som jeg selv.

    Du har skrevet et par indlæg om former, "fede røv" etc. Som udefrakommende, når jeg kigger på det billede fra graceland, har du enormt lange og meget meget slanke ben - fristes til at sige meget tynde faktisk! Det er IKKE negativt, være en reminder på, at du faktisk er ret slank.

    Kh. Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Maria

      Tak fordi du lige minder mig om, jeg ikke er så tyk, som jeg tro :-)

      I Risskov bliver man udskrevet efter 6 uger på vedligehold. Problemet med mig, var jeg tabte mig godt og grundigt efter jeg nåede målvægt, så jeg nåede at blive udskrevet under målvægt.
      Men ja - vejen frem er vedligehold af vægten, så følger det andet med :-)

      Slet
  3. Hold nu ...., hvor er du sej!! SÅDAN! Nej, måske ikke optimalt i forhold til vægtøgning - og så alligevel. Det er godt navigeret, synes jeg, i forhold til de manglende mellemmåltider. Altså, at du tog ansvar og fik lidt ekstra (hvis du reelt gjorde det, jeg aner jo ingenting om størrelserne.. Men intentionen var det i hvert fald. Ikke, at jeg vil negligere, at du spiste en burger, men jeg vil heller ikke have, at du går helt i panik og tænker "ååh nej, synes hun nu, at jeg har spist for meget?" For en burger behøver jo ikke at være for meget. Eller ekstra. Ja, det er kompliceret at være i mit hoved nogle gange. Better safe than sorry :-))

    DU ER SEJ!

    Og Graceland.. Det sender mig tilbage til alle mine busture til og fra Risskov. Kan huske, at jeg sad i bussen morgen efter morgen og så byggeriet tage form :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er så sød :-) Så bange for at sige noget forkert. Jeg kender dine tanker så godt. Der var jeg selv engang. Bange for ikke at anerkende ordentligt. Bange for at blive misforstået. Nu har jeg lært, at det er et fælles ansvar - det der med at misforstå. Hvis du af vanvare skrev noget, der stødte mig, fordi jeg syntes, du ikke anerkendte mig, eller du misforstod mig, så er jeg jo også ansvarlig for at sige det i stedet for at putte mig med det og blive ked af det :-)

      Mange tak for dine søde tanker og din anerkendelse. Ja, du må have set graceland fra bunden og til nu. Nu er det nok længe siden, du har været i Risskov, så der er faktisk bygget lidt ekstra til siden :-)

      Slet
    2. Hehe, jeg er glad for, at du kender mine tanker og bekymringer - så er de (forhåbentligt) ikke så belastende som nogle ellers kan synes ;-) Du har ret i forhold til det med at misforstå - det har jeg også lært. Ooog alligevel er jeg ret ivrig efter at Undgå misforståelser. Men ja, som du selv siger - du kender det.

      Spændende med noget ekstra bygget til. Jeg har heller aldrig set det indvendigt - måske man skulle gøre noget ved det en dag :-)

      Slet
  4. Hej Bettina!

    Nu når du er på målvægt, hvad skal der så ske i forhold til din behandling i Risskov?

    Knus fra mig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Når jeg er på målvægt, så er mit tilbud dernede 6 uger på vedligehold. Derefter skal jeg være uden behandling i 3 måneder, hvor jeg skal holde vægten. Hvis jeg gør det, skal jeg i KOP gruppe. Det er ekstraordinært for mig. Normalt går man i et samlet forløb. Men fordi jeg har været der før, er det væsentligt at undersøge, hvordan jeg klarer mig på målvægt uden behandling.

      Slet
  5. er det rigtig sygt?
    graceland var jo elvis hjem. han var rigtig syg. syg med anoreksi. ligesom dig. ulækre lille anorektiske tøs

    SvarSlet