Så er det ved at være tiden at skrive lidt igen. Jeg
er rigtig dårlig til at få skrevet. Jeg vil rigtig gerne, men jeg er faktisk
lidt stresset i tiden. Det er hårdt at starte på skole igen. Ikke fordi jeg er
der særlig meget – eller laver særlig meget, men virkeligheden trænger sig på.
Jeg drømmer om en uge mere et varmt sted. Men det er jo nok ikke løsningen på
sigt, selvom det virker fristende bare at flygte.
Var i Risskov i onsdags. Skulle jo have øget med et
kilo. Havde så i stedet for tabt mig 700 gram. Nok ikke så overraskende. Fik jo
ikke helt nok mad på Kreta. Tror sgu egentlig, at spiseforstyrrede er det
eneste folkefærd, der IKKE tager på, når de er på ferie J
Der var ikke meget tid til at tale om det. I det hele taget er der ikke meget
tid i gruppen. Behandlere siger, man skal tage sig tiden, fordi MAN jo er lige
så vigtig som de andre. Jeg er enig.. og dog. Jeg ved jo godt hvad jeg skal. Og
jeg ved også, hvor det gik galt. Men det er jo kun et par gange om året, man
skal på ferie, så der er jo egentlig ikke behov for at tale så meget om det.
Altså – nu skal det ikke lyde som om, jeg er totalt utilfreds med gruppe behandlingen.
Det er jeg faktisk ikke. Men jeg synes, de har puttet rigtig mange ting ind i
de par timer, vi har sammen. Det er lidt overkill… efter min ydmyge mening. Ja
ydmyg! Når jeg læser mine gamle journaler igennem fra CFS er det et
overskyggende element, at jeg virker devaluerende overfor behandlingen. Og ja –
det var/er jeg sgu nok. Men jeg vil have det bedste! Måske bruger jeg for meget
energi til at spekulere og brokke mig. Men det skal jo for pokker give mening. Jeg
vil ikke spilde min tid.
Hov… sikke en masse ævl. Jeg ville egentlig bare
påpege, at jeg denne gang IKKE brokker mig over behandlingen, fordi jeg magter
sgu ikke at få at vide, jeg devaluerer behandlingen. Det er okay. Behandlingen
er okay, og jeg kan godt klare det.
Jeg er godt inde i kostplanen igen. Jeg følger den,
og jeg skal nok tage det sidste på. Motivationen er i top. Jeg vil noget andet!
Det er sjovt - jeg havde samme tanke efter sommerferien :-) Selvom jeg ikke som sådan var på ferie, havde jeg tabt mig efter de tre uger, hvor alle andre klagede over, at de havde taget på..
SvarSletDen er altså svær, den der med behandling. Altså, den der med, at man egentlig godt ved, hvad man skal, så det virker dumt overhovedet at snakke om det. Igen skal jeg ikke til at lege psykolog - men har du hørt om pseudomentalisering? Jeg er selv lige blevet præsenteret for det, og det gav mig en rigtig god forståelse for de situationer, jeg ofte har siddet i tidligere, i forhold til behandling. Den med, sagtens at kunne sige alle de rigtige ting, og sagtens at kunne snakke fornuftigt om tingene - men ikke at kunne MÆRKE dem indeni. Jeg snakker bare overfladisk om dem - snakker om dem på det fornuftige plan. MEN det fornuftige plan fejler jo ikke noget - problemet er på det følelsesmæssige. Og derfor kommer det ikke til at ændre noget alligevel. Okay, så er der også gange, hvor jeg mærker ALT for meget indeni - det er jeg nok nødt til lige at tilføje, for du har jo trods alt set mig ret tæt på.. Så jeg kan ikke snyde mig bedre eller værre, end jeg er ;-) Ej, spøg til side.
Nå, nu kom jeg ud i en længere forklaring. Det blev lidt mere generelt - for i virkeligheden er det nok ikke pseudomentalisering,du benytter dig af, nu det handler om din ferie. Som du selv siger, så ved du jo godt, hvor det er gået galt, og hvis du allerede vidste, at du ville gå hjem og følge kostplanen, så var det jo bare sådan, det var.. Jeg kom bare i tanke om, at du før har snakket om, at det har været et problem, at du er så fornuftig i din tale og ved alt det rigtige - og at du derfor ikke altid har fået den hjælp, du måske i virkeligheden har haft behov for. Måske husker jeg forkert, jeg ved det ikke :-)
I hvert fald - knus og tanker til dig, og rart at have dig tilbage :-)
Jeg tror, vi kunne skrive de vildeste slankebøger! Vi har alle de gode tricks :-) Tror bare ikke vores version af en kur er hverken sund eller sjov i længden :-) Men sjovt du også har haft de samme tanker.
SvarSletDu er altså et klogt menneske! Det der pseudomentalisering har jeg aldrig hørt om. Da jeg gik i behandling for borderline, var de ikke nået dertil :-) Jeg har godt læst om det i din blog, men jeg har aldrig helt forfulgt, hvad det betyder. Men det vil jeg nu. Det er da vildt spændende. Tænk der findes et begreb, der beskriver, at vi er rigtig gode til at italesætte vores situation, konsekvenser og handlemuligheder. Vi er bare ikke helt så gode til at føle dem og agere på dem. Jeg er sjældent berørt, når jeg taler med behandlere. Det er mest, hvis de er uretfærdige, at jeg reagerer. Ellers er jeg ret immun. Det er dog ingen tvivl om, at når jeg bliver berørt, så kan jeg bedre handle på det.
Jeg vil læse mere om det. Det er spændende.
Tak fordi du delte din viden med mig. Og nej, du husker ikke forkert. Jeg har nemlig svært ved at få hjælpen, fordi jeg ikke helt formår at bede om den, fordi jeg ikke føler det. Jeg kan jo sagtens :-)