fredag den 7. oktober 2011

Det bli´r en god dag

I dag er vist en god dag J Jeg kom tidligt op og var nede og træne… Ja, det lyder sejt, og jeg er da også sej i mit træningstøj. Trøjen praler med, at jeg har spinnet 3 timer i træk i Randers storcenter. Så går det seje så ned ad bakke derefter, når man opdager, at træning foregår i gamle lokaler, der slet ikke miner om de seje fittness centre med deres uberseje maskiner med air con og tv… og smukke og tillokkende… og forbudte!!! Næ – nu sker træning sammen med en flok pensionister J det er faktisk ikke så tosset endda. Det er pæn hård træning. Vi snakker altså 1 time og 50 minutter, hvor pulsen er oppe og ramme højt et par gange, og hvor kroppen arbejdes igennem. Så en god blanding af kondi træning og mere styrketræning…  og selvfølgelig af- og udspænding ej at forglemme.  Og jeg er vild med det. Jeg giver den gas, og jeg får ros J Instruktøren kender ikke min fortid, så var hun nok mere forbeholden med roserne J Men jeg nyder det. Dernede er jeg bare Bettina, der kæmper med Planken som alle de andre. Jeg skal ikke være hurtigst, først eller bedst. Det er okay at synes øvelserne er hårde.

Faktisk er det fedt at opleve, at det er ganske okay at stønne efter armstræk og erkende, at det sgu er hårdt. Det er nye toner i forhold til før, hvor jeg jo intet mærkede.

Det er stadigvæk vanvittig potentielt farligt. Mere vil have mere. Det er svært, at det kun er 1 gang om ugen. Det er svært, at jeg stadigvæk skal spise korrekt efterfølgende, så jeg får ikke den store glæde ud af kalorie forbrændingen. Men det er så skide fedt at få lov til at bruge sin krop aktivt – og under ordnede forhold.
Efterfølgende tog kæresten og jeg i storcentret. Skulle have frokost derude, og er der noget, jeg er trænet i, så er det godt nok at spise frokost ude J Det gik jo som en leg. Har en lille buffer, der hedder mælk til maden. Det får jeg jo ikke, når jeg spiser ude. Men den lille buffer af sikkerhed gør, at jeg ikke bliver helt angst for dressing på salat, og så er det vist okay? I hvert fald har jeg det godt med det og er tryg J Og det er dejligt, at jeg kan finde ud af at spise frokost ude. Det giver en verden af frihed og selvbestemmelse. Min kæreste er stadigvæk fanget i gamle tider, så han bliver overrasket, når det kan lade sig gøre, vi spiser ude. Før var devisen jo – ja, ja skat; jeg vil gerne spise ude med dig… bare ikke i dag. En anden dag vil jeg gerne – men liiige præcis i dag er dum J Fuck, han har hørt på meget lort. Elsker ham sgu.. han er en keeper. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar