søndag den 30. oktober 2011

Medicineret

Fontex – prozac – kært barn har mange navne… men forhåbentlig en rigtig god effekt. Ja, det gik åbenbart ikke det der med at undvære lykkepillerne. Var ellers endelig sluppet for sindssyge bivirkninger – eller abstinenser var det vel. Har haft det så skidt, været rigtig dårlig under udtrapningen. Jeg nåede at være glad for at hilse på min sexlyst, inden det for alvor gik op for mig, at mit liv uden medicin lige pt er meget svært. Jeg ryger – og er røget – ned i et sort hul. Lige nu virker det bundløst, men jeg håber, at medicin og terapi kan hjælpe mig, så jeg kan ramme bunden og begynde at stige mod lyset igen.

Jeg er ked af det – ked af at starte på medicin igen. Var lige blevet så glad for at undvære det. Jeg nød at blive rørt til tårepersere. Nød så meget at mærke mine helt rigtige følelser igen. Altså lige indtil de overmandede mig. Og det skal jeg da lige hilse og sige, at de gjorde. I den grad. Har været så voldsom sensitiv, at jeg til tider slet ikke har magtet at være i min krop. Har haft lyst til at selvskade. Til at råbe. Til at løbe skrigende rundt. Temmelig voldsomme fornemmelser. Har ikke levet efter dem. Men det har været svært at være koncentreret om noget som helst.

Så – nu er jeg altså tilbage på medicin. Håber det bedste. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar