Så skrives der fra skolen igen. På en eller anden måde er det bare en kende mere interessant at skrive blog end at læse om formidling og kommunikation set udfra relativistiske teorier – for ikke at snakke om objekt-viden… eller social konstruktivisme, hvor det hele jo er lige meget, eftersom det hele er relativt… J Jo jo, det er sgu skønt at få udvidet sin horisont og ikke mindst sit ordforråd.
Tilbage til det noget mere jordnære og konkrete: me, myself and I. Egentlig er det måske forkert – for der er godt nok ike meget konkret i angst. Det er da abstrakt og uforklarligt om noget. Den sidste tid har været præget af en del ”gåen-i-byen” – jeg har fået kage til eftermiddag, jeg har været til 2 fødselsdage – den ene med brunch og den anden til eftermiddag. Ud over det har jeg været i biografen med popcorn, og jeg har fået lørdags slik på en søndag. Rigtig mange ting der har været anderledes, og det prikker til angsten. Jeg har brugt oceaner af energi på at udregne kcal indholdet i æblekage – i popcorn. Jeg ved nu, hvad en liter popcorn vejer (30 gram), og hvor mange kcal ½ liter indeholder (68)… arghhhh!!! Ydermere har jeg brugt alt for lang tid på at finde ud af lave grøntsagssuppe. Helt ærligt! Jeg ved jo godt, den slags suppe er no go, medmindre den peppes gevaldigt op med fløde eller lignende. Jeg har spekuleret i bytte, bytte købmand. Jeg har forsøgt at skrive ned, hvad jeg har fået og ikke fået. Jeg har kompenseret i det små – altså udeladt et glas mælk, hvis jeg fik kage. 2 kiks blev til et æble osv.
Jeg skal jo vejes i mrogen, og det bliver godt, så jeg kan få nulstillet alle de her beregninger. Udfaldet af vejningen er ikke så betydningsfuld. Jeg håber selvfølgelig, jeg har tabt mig, at jeg har taget 500 gram på. Det vigtigste er dog, jeg kan starte på en frisk igen uden alle de der helt svære dage.
Det bomber mig godt nok tilbage, når jeg skal noget anderledes. Alle de der fødselsdage… pyha. Men jeg vil heller ikke gå glip af dem. Jeg vil simpelthen ikke sige nej til noget pga maden. Og jeg prøver virkelig at gøre det rigtige. Jeg fik udregnet brunch ganske detaljeret, så jeg vidste, hvad jeg skulle spise. Men der var alligevel alt for mange ubekendte i regnestykket.
Jeg har stramme bukser på i dag og bælte. Jeg føler, jeg flyder ud over det hele. Jeg hoppede lidt i trampolin ved en fødselsdag – altså med nogle børn J Det blev filmet. Umiddelbart er der ikke noget, der flyder ud over det hele. Men det var jo også i søndags; der kan jo være sket meget siden.
Hvorfor siger jeg det ene øjeblik, at min kropstørrelse ikke betyder så meget – og i næste øjeblik er jeg ked af at flyde ud over det hele. Jeg kender faktisk svaret – det er angst!!! Jeg er så angstfyldt i denne tid. Jeg bliver bange for at få lyst til mad. Tænk hvis jeg hellere vil have noget end noget andet. Mens jeg stadigvæk skal vægtøge, er det lidt mindre farligt at gå lidt udover – jeg skal jo tage på. Der er et mål med spisningen. Men når jeg bare skal holde vægten… det tør jeg ikke tænke på.
Engang var jeg bare glad. Jeg kunne snildt spise først ½ pose labre larver og derefter ½ pose M&M´s. Min eneste bekymring efterfølglende var, om ejg stadigvæk have appetit til aftensmad.
Jeg er træt af mad. Det er pissehårdt her på skolen i tiden. Alle snakker om mad. Nogle craver kage. Nogle skal hjem og have slik. Nogle deler opskrifter på rigtig mad og på muffins og på cup cakes. Nogle smasker, når de tømmer en stor sandwich i hovedet. Nogle ser grådige ud, når de tømmer slik skålen. Hvorfor fanden går det mig så meget på? Jeg kan da være ligeglad. Jeg bliver sgu bange for folks grådighed skal smitte af. Jeg synes, det er ucharmerende at, de taler så meget om mad. Det er altså helt nyt. Normalt synes jeg jo, det er skønt, at de har et ukompliceret forhold til mad. Normalt synes jeg, det er okay, at vi taler om og udveksler opskrifter. Hvorfor denne madlede? Mad må ikke blive godt. Forleden overvejede jeg at købe så´n en slicer. Kan ikke huske navnet, men den er genial til at nitte rodfrugter og andet i skiver, så det bliver tyndt og lidt sprødt i ovnen. Nej, den købte jeg så ikke, fordi rodfrugter skal da ikke gøres lækre??? Hvad sker der for det???
Jeg overvejede i flere timer, om jeg skulle købe en grøntsagskasse gennem sweet deal. Der er 40% rabat på. Og det er fra en god forretning. Det burde jo ikke være en svær beslutning, men det var det. Der var jo flere slags frugt i også. Normalt findes der kun æbler hjemme ved os af frugt. Skulle jo nødig få lyst til noget andet. I kassen er der både melon, ananas og druer… samt 20 stykker frugt, der ikke er nærmere defineret. Der er sgu nok også bananer. Det er jo en win win kasse, og alligevel var det så svært for mig at købe den. Gad vide hvorfor det er så svært? Hvad er det, der spiller ind. Er jeg mon bange for at forkæle mig selv. Er jeg bange for alt det mad i huset?
Nå… jeg vil læse om livsstile og Bourdieu i set i forhold til folkebibliotekerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar