Øgning kontra vægttab

Sjovt som jeg glemmer at skrive herinde. Måske har jeg virkelig ikke lyst til at forhold mig til, at det hele går af helvedes til. Farvel og tobak med alle de glade optimistiske tanker. Vægttab nu 2 uger i træk – i skrigende kontrast til den stigende målvægt. Målvægt og reel vægt flytter sig længere og længere fra hinanden. I midten af de to stridende parter står jeg og bliver revet og slæbt i. Hvordan overtager jeg lige den kontrol?

Behandler sætter regler op – jeg skal beslutte, om jeg vil fortsætte behandlingen og vægtøgningen. ”Ønsker du at øge din vægt med yderligere 5,5 kg?” Ja tak. Hvis du lige kunne sprøjte 4 kg. muskler ind og 1½ kg bryster, så har vi en aftale. Nej??? Anden mulighed er at stabilisere her og nu. Få hjælp til at acceptere nuværende vægt. Accept at denne livssituation og spise udfordringer er sådan det nu er. This is as good as it gets. Faktisk et meget godt ultimatum. Jeg vil fandme have det bedre!!! Jeg har ligget og rullet rundt på nuværende vægt I over ½ år. Jeg får det ikke bedre med maden. Jeg skal øge. Jeg blev topmotiveret. Og motivation er jo heldigvis en vedvarende størrelse…. Nå nej….

Udover det så snakker vi igen om medicin. Kan åbenbart ikke klare livet uden. Det er for hårdt. Tanker der er helt ude i hampen. Følelser der er så voldsomme, at jeg ikke kan rumme dem – men jeg kan heller ikke rigtig gøre noget ved dem. Koncentrationsbesvær… tristhed og opgivenhed… Jo jo, det hele peger i retning af noget depressivt. Efterårets komme har det med at bringe tungsindet med sig. Så – det er nok vægtøgning og piller, der skal til.

On the bright side: jeg har haft fødselsdag, og kæresten og jeg fejrede på fancy restaurant med 3 retters menu. Nød alle tre retter – uden at levne. Og havde clearet menuen med diætist. det var så fedt at være i stand til at spise helt almindeligt og nyde en aften med jordens dejligste kæreste J