torsdag den 6. oktober 2011

Det er jo bare kage!

Det er da vist godt at gå i skole i forhold til at skrive blog J Det river og rusker udenfor, så jeg venter lige med at tage hjem til Randers. Det må da snart blive sommervejr igen.. Bare inden for den næste times tid så er jeg tilfreds.
Til frokost i dag meddelte en af mine medstuderende, at hun havde kage med. Gisp! Og der havde jeg lige slugt den sidste bid rugbrød, så jeg blev frataget muligheden for at kompensere på forhånd. Ind i klassen bævrende af angst. Skal – skal ikke spise kage. Skal! Ja… nej – skal ikke. Skal --- måske spise et lille bitte stykke? Skal ikke spise kage kl. 13. Skal – det er jo normalt, og de andre glæder sig. Hmmm. Skal jeg løbe min vej? Skal jeg bare spise det kage og så undlade aftensmad? Nej, nej – det er jo forbudt. Skal spise kage – det er sundt! Nå… køkkenrulle deles rundt. Jeg tager ikke et stykke. Skal jo ikke spise kage. Alle andre tager køkkenrulle. Kage kommer rundt. Stykkerne er ikke så store. Det er normalt at spise kage. Den ser god ud (åh gru … grimme lyst). Jeg skal da spise kage. Fødselsdagsbarn bliver glad, da jeg alligevel gerne vil have kage, fordi den ser så god ud, som jeg husker at sige. Nå.. så står det der kage så og glor på mig. Er mæt efter frokost. Er angst for at spise. Er bange for ikke at spise. Konsekvenserne fiser rundt i mit hoved. Men – nu er jeg moden… og vil være raks. Og jeg vil fandme kunne spise et stykke kage på skolen…. Og det gør jeg! Jeg spiser det! Endda i nogenlunde tempo. Tror ikke, jeg skiller mig nævneværdigt ud. Kagen er en tung chokolade fætter, der falder tungt. Men jeg gør det. Jeg spiser det. Skynder mig at sms kæreste, der synes, jeg er sej. Og det er jeg sgu da. Kage er helt almindelig mad. Det udgør fint et eftermiddagsmåltid – og det behøves ikke at spises kl. 15.30.
Hold da op – man tror jo, det er løgn… så meget ballade over et stykke kage. Håber, det bliver nemmere næste gang.

1 kommentar:

  1. Jeg bliver nødt til at sige det igen - DU ER SÅ SEJ!! Seriøst; ville ønske, at jeg havde bare halvdelen af din styrke.. Er slet ikke i tvivl om, at det er nemmere for dig næste gang, en chokoladefætter bliver sendt rundt. Og jeg er helt sikker på, at du nok skal blive helt rask en dag..

    Knus Kat

    SvarSlet