Skal da lige nå at skrive lidt, inden året rinder ud. Sikke et år det har været. Kan huske sidste nytårsaften – så´n da. Var indlagt, men jeg var hjemme og fejre. Vi var kun Viktor og jeg. Maden skræmte livet af mig. Fik slagteren til at lave en bøf på præcis 125 gram – uden fedt. Kransekagen blev også vejet af J Blev dog ikke spist, men det er jo bare detaljer. I år er jeg desværre også pisse bange for maden. Eller … bange er et dumt ord. Jeg synes bare, jeg slet ikke kan holde ud, vi skal købe så meget. Pyha. Har ellers en okay tryg menu og alt. Men så er der jo peanuts og alt det andet. Godt det her festeri snart er en saga blot!
Var jo i Risskov forleden. Som forventet var vægten ikke steget. Den var faldet lidt. Heldigvis ikke så meget. Men altså … nok til at jeg skal afsluttes dernede. Aftalen var jo øgning på mindst 5 kg senest midt januar, så ville jeg få 3 mdr. vedligehold. Nu har jeg så holdt vægten og ikke øget. Derfor bliver jeg afsluttet. Jeg tror, det er okay. Jeg trænger til pause fra det hele. Jeg skal ud og mærke, hvordan det er at være til. Altså uden behandling. Ved godt jeg ikke er rask, men jeg er virkelig spændt på, hvor meget anoreksien egentlig fylder uden behandlingen. Jeg har jo en masse redskaber, og selvom jeg måske ikke lige pt er klar til målvægt, så vedligeholder jeg i hvert fald. Og det må være bedre end at tabe sig. At jeg så er viiiildt misundelig på alle dem, der skal tabe sig i det nye år. Misundelig på alle diæterne i bladene. Vil ikke tabe mig, men jeg gad virkelig godt at mærke succes glæden, når tallet på vægten går nedad. Gad vide om jeg nogensinde får samme glæde ved at se tallet stige? Har faktisk leget med tanken om at tage 7 kg på bare for at få lov at tabe mig lidt igen J Helt normal tankegang…. Naaah J
Nåmen – happy newyear!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar